Læsetid: 4 min.

Kampen om det daglige brødsalg

Indien har verdens største dagligvaremarked, og de globale supermarkedskæder står i kø for at få en bid af kagen. Imens tegner fremtiden sig dyster for landets millioner af småhandlende
Omkring 95 procent af al dagligvaresalget i Indien foregår stadig i små familieejede butikker eller hos gadehandlere. Men sådan bliver det ikke ved med at være, og det kan betyde arbejdsløshed for millioner af indere.

Omkring 95 procent af al dagligvaresalget i Indien foregår stadig i små familieejede butikker eller hos gadehandlere. Men sådan bliver det ikke ved med at være, og det kan betyde arbejdsløshed for millioner af indere.

15. november 2007

DELHI - Det er en oase af airconditioneret, oplyst renhed midt i Delhis kaotiske trykkoger, kvarteret Paharganj. Hyldemeter efter hyldemeter af uimodståelige tilbud fra Nestlé, Unilever og Coca Cola lokker de kunder, der denne formiddag har fravalgt de lokale gadehandlende og dørsælgere til fordel for indkøbsvognen.

I Fresh Store er mangoen nemlig i pletfri vakuum, og her lugter kød ikke af død. Det er et supermarked, som danskerne har kendt dem, siden de første 'selvbetjeningsbutikker' slog dørene op i 50'erne, men for indiske forbrugere er det et helt nyt bekendtskab.

Omkring 95 procent af al dagligvaresalg i Indien foregår stadig i små familieejede butikker eller hos gadehandlere, og kun omkring fire procent af landets ca. 12 millioner dagligvarebutikker er over 50 kvm.

Indien er stadig landet, hvor alle yder småtjenster til alle, og hvor tilflyttere fra land til by ofte starter det nye liv med at sælge af en kasse tyggegummi ved en fodgængerovergang eller en bunke løg på et gadehjørne.

Men hvis det står til internationale supermarkedskæder som Wal-Mart, Tesco og Carrefour vil det snart være slut. Indien indtager nemlig en absolut førsteplads foran både Kina og Rusland på listen over verdens attraktive detailmarkeder, viser et indeks fra det amerikanske konsulentfirma AT Kearney. Det 355 milliarder dollar store marked ventes at fordobles frem til 2015.

Siden januar 2006 har den amerikanske dagligvare-gigant Wal-Mart været til stede i Indien, dog kun i joint venture med en indisk virksomhed.

Supermarkedskæden - verdens største virksomhed, som, hvis den var et land, ville være verdens 10. største økonomi - blev tidligere afvist af de indiske myndigheder, men sidste år åbnede en ny lov for, at de internationale kunne investere i engros og i butikker, der kun sælger et mærke som f.eks. Nike- og Levis-butikker.

Job til en million?

Når en kunde i Fresh Store har mærket på en papaya og fundet den for let, står en af de uniformklædte ansatte parat til igen at placere frugten rigtigt i grøntafdelingens kunstneriske opstillinger.

Som det er tilfældet alle andre steder i det indiske samfund, er også her mange om at gøre arbejdet, men ifølge analyseinstituttet Center for Policy Alternatives er supermarkedernes efterspørgsel på arbejdskraft kun meget begrænset i det store billede.

Tager man i betragtning, hvor mange småhandlende og mellemmænd der samtidig vil miste deres indtægtsmuligheder, tegner der sig et skræmmende perspektiv, påviser analyseinstituttet.

"Indien har omkring 35 byer med over en million indbyggere. Hvis Wal-Mart i gennemsnit vil åbne en butik i hver by og nå deres almindelig indtjeningsmål, kan de se frem til at tjene 82 milliarder dollar med blot 10.195 ansatte. Det vil betyde arbejdsløshed for omkring 432.000 mennesker," konkluderer rapporten Direkte udenlandske investeringer i Indiens detailsektor.

Rapporten fortsætter: "Hvis de store supermarkeder kommer til at overtage blot 20 procent af handlen, vil det betyde job til kun 43.000 mennesker, men sende næsten otte millioner ud i arbejdsløshed."

Wal-Mart-effekt?

Organisationen FDI Watch arbejder for at holde regeringen fast på et løfte om at holde den internationale detailhandel ude for Indien.

"De globale giganter er mere end velkommen til at investere i sektorer, der indbefatter innovation og teknologi. Men detailhandel er en helt anden sag. Her er der jo ingen reel værditilførsel," siger D.K. Sharma, formand for FDI i Mumbai.

I Mumbai gik omkring 15.000 småhandlende og mellemmænd i detailhandlen i starten af sidste måned på gaden i protest, og flere indisk ejede supermarkedskæder er blevet tvunget til midlertidigt at lukke butikkerne på grund af blokader.

"Vi tror ikke på den såkaldte 'Wal-Mart-effekt'. Intet tyder på, at det omkringliggende samfund tjener på, at der bliver etableret et shoppingcenter eller et supermarked. Alle undersøgelser viser, at det i et udviklingsland tager handel fra de småhandlende, der ofte ligger lige på fattigdomsgrænsen," siger D.K. Sharma.

Dagligvarehandlen udgør ca. 10 procent af Indiens BNP og ca. otte procent af beskæftigelsen. Men der er langt flere, der i den uformelle sektor er helt eller delvist afhængig af sektoren.

Ifølge Center for Policy Alternatives er den uformelle detailhandel den sektor, der optager flest fattige tilflyttere fra land til by i Indien.

"Dagligvarehandlen er Indiens næststørste arbejdsgiver efter landbruget. Selv i de største indkøbscentre er der kun ansat 500 mennesker. De folk, vi taler om her, kunne aldrig få de job. Det er analfabeter, folk fra landet uden skolegang. Det mangeartede indiske servicesamfund giver dem i dag mulighed for at forsørge deres familier ved småhandel. Vi er meget bekymrede for fremtiden," siger D.K. Sharma.

Indien kan selv

Men uanset om Wal-Mart og co. får adgang eller ej, så er Indien trådt ind i den fagre nye indkøbsverden. Reliance Group, der er et af Indiens største industri-konglomerater, har indtil nu åbnet 800 af deres Fresh Stores over hele landet. Ved årets udgang er det tal 1.000, og Reliance satser på at have åbnet døren for omkring 5.000 butikker ved udgangen af 2009.

Ifølge Center for Policy Alternatives er det fremtiden, uanset hvad man gør. Rapporten opfordrer derfor regeringen til at sætte alle sejl ind for at hjælpe dem, der kommer til at mærke den ubehagelige side af 'Wal-Mart-effekten'.

"Organiseret detailhandel er fremtiden. Vi kan ikke holde det ude. Målet må være at gøre overgangen så smertefri som mulig. Det kan ikke være sundt, hvis Indien på 10 år skal gennemgå en omvæltning, som har taget resten af verden 25-30 år," siger D.K. Sharma.

I Fresh Store i Paharganj er der ingen tvivl om, at udviklingen er i gang. Men kvinden, der lige har købt frosne kyllingebryster og instant-coffee, stopper dog ved den magre mand med trækvognen udenfor.

Hans blomkål slår nemlig de vakuumpakkede inde i kulden med flere længder.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu