Læsetid: 4 min.

Kosovo-krisen truer med at brede sig

Balkan går ind i sin mest urolige periode, siden krigen om Kosovo i 1999. Trusler om at erklære Kosovo for selvstændigt kan give rystelser helt op til Bosnien
Efter Hashim Thacis valgsejr i Kosovo tyder alt på, at Kosovo erklærer sig selvstændigt i nær fremtid. Det kan ryste lederen af den serbiske republik eller delstat i Bosnien, Milorad Dodik (billedet), der ofte har fremsat ønske om en folkeafstemning om løsrivelse. Lige nu er Bosnien midt i sin formentlig værste krise, siden landet blev skabt i sin nuværende form ved Dayton-aftalen i 1995.

Efter Hashim Thacis valgsejr i Kosovo tyder alt på, at Kosovo erklærer sig selvstændigt i nær fremtid. Det kan ryste lederen af den serbiske republik eller delstat i Bosnien, Milorad Dodik (billedet), der ofte har fremsat ønske om en folkeafstemning om løsrivelse. Lige nu er Bosnien midt i sin formentlig værste krise, siden landet blev skabt i sin nuværende form ved Dayton-aftalen i 1995.

Radivoje Pavicic

21. november 2007

Sarajevo - De fleste aviser, der bliver åbnet i Bosnien-Hercegovina i de her dage, indeholder ordet krig, eller avisen sammenligninger situationen med 1992, da krigen i Bosnien brød ud. Oftest sker det ved at forklare, at situationen ikke svarer til 1992, men alene det, at avisen behøver berolige læserne viser, hvor alvorlig situationen er.

"Krisen i Kosovo er benzin på bålet her," siger Bojana Batinic fra det lille private Media Intelligence Agency i Sarajevo. "Noget af det, vi frygter mest, er en ensidig uafhængighedserklæring fra Kosovo," siger hun.

Og meget tyder på, at Kosovo nu vil erklære sig selvstændigt, når fristen for at forhandle om Kosovos fremtid løber ud den 10. december.

"Lige umiddelbart efter den 10. vil vi erklære os selvstændige," siger Hashim Thaci, der sejrede ved weekendens parlamentsvalg.

Hashim Thaci ledede den kosovo-albanske oprørshær UCK, der kæmpede mod serbiske styrker i 1998 og 99. Hans udtalelse er ekstra interessant, fordi den kom på valgnatten, da hans sejr var hjemme. Udtalelsen var altså ikke et stykke valgpropaganda beregnet på det store kosovo-albanske flertal, der vil være uafhængige af Serbien.

Med sin udtalelse har Thaci også skabt tvivl om, hvor seriøst den kosovo-albanske delegation går ind i de sidste ugers forhandlinger. Der er nu heller ikke mange, der har regnet med et gennembrud ved den sidste runde møder, som blev indledt i august. Forhandlingerne var mest et desperat forsøg på at vinde tid, fordi Rusland blokerer for vestlige bestræbelser på at give Kosovo sin uafhængighed.

Rusland står altså på Serbiens side. Serbiske nationalister og andre som regeringschef Vojislav Kostunica har effektivt prøvet at kæde Kosovo sammen med Bosnien. Argumentet bag er, at hvis Kosovo kan få lov til at rive sig løs af Serbien, så har Den Serbiske Republik i Bosnien også ret til at blive uafhængig af Bosnien.

Lederen af den serbiske republik eller delstat i Bosnien er Milorad Dodik, der ofte har gentaget et ønske om en folkeafstemning om løsrivelse. Ønsket kommer på et tidspunkt, da Bosnien er midt i sin formentlig værste krise, siden landet blev skabt i sin nuværende form ved Dayton-aftalen i 1995.

Nationalistisk retorik

"Krisen i Bosnien er en selvstændig krise, men den kan blive forværret af situationen i Kosovo, som nogle serbiske politikere bruger som et redskab til at få gennemført deres politik," siger Bojana Batinic.

Krisen i Bosnien handler på overfladen om en politi-reform, hvor det internationale samfunds stærke mand i landet vil have ét politi, så hver befolkningsgruppe ikke har sin politistyrke.

Et andet krisetegn handler om reformer i parlamentet, hvor det internationale samfunds repræsentant, den slovakiske diplomat Miroslav Lajcak, vil have en mere effektiv arbejdsgang. Det er af serberne blevet opfattet som et forsøg på at svække deres muligheder for at blokere for love, der går imod deres interesser.

"Men i virkeligheden handler krisen om Bosniens politiske struktur," siger Bojana Batinic.

Den Serbiske Republik vil bevare Bosnien med en høj grad af selvstyre. Over for dem står den førende bosniakkiske - det vil sige muslimske - politiker Haris Siljadzic, der vil ophæve Den Serbiske Republik og den anden halvdel af Bosnien, Føderationen af Kroater og Bosniakker.

Både Haris Silajdzic og Milorad Dodik bruger nationalistisk retorik. Dodik har for eksempel betegnet Sarajevo som Teheran på grund af de mange muslimer i den bosniske hovedstad. Og Siljadzic siger, at hvis serberne ikke har lyst til at blive i Bosnien, kan de bare rejse.

Haris Silajdzic støttes af Vesten i sit synspunkt om et mere effektivt Bosnien. Den Europæiske Union kræver det, for at Bosnien kan komme med i EU.

Den internationale repræsentant i Bosnien, Miroslav Lajcak, støttes meget ihærdigt af USA.

Men en anden medarbejder på Media Intelligence Agency, direktør Ranko Tufekcic, er bange for, at det internationale samfund på et tidspunkt vil svigte sine principper om et Bosnien i sine nuværende grænser eller form. Han peger især på en udtalelse fra den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice, der i sidste uge sagde, at Bosnien ikke er en normal stat.

En løsning kunne bestå i at give kroaterne i Bosnien deres enhed. Men det kan betyde et nederlag for det internationale samfunds bestræbelser på at skabe såkaldte multietniske samfund.

Bosnien kan dermed sammen med Kosovo risikere at ende som en splittet og dårligt fungerende stat.

Hamstrer fødevarer

Foreløbig er chefen for den fælles regering i Bosnien trådt tilbage i begyndelsen af måneden. Det drejer sig om serberen Nikola Spiric, der kommer fra Dodiks parti. Med hans afgang truer en serbisk boykot af det parlamentariske arbejde.

Krisestemningen i Bosnien har fået indbyggere til at hamstre fødevarer. Ifølge avisen Dnevni Avaz er prisen på smør gået op med 65 procent siden september.

Andre overvejer at flytte væk.

"Jeg tænker på at tage til Beograd, fordi der ingen fremtid er her med den politiske krise," siger en serber i udkanten af Sarajevo.

En meningsmåling gennemført af en tv-station viste for nylig, at et flertal af de adspurgte ikke troede, at det vil komme til en ny krig. De siger, at de i modsætning til 1992 er forberedte ved at have våben derhjemme.

"Det flyder med våben i Bosnien," siger Bojana Batinic, der ikke tror, at der er energi til en krig. Vi har stadig krigen frisk i erindring, siger hun.

Hun og andre peger på risikoen ved, at der vokser nye generationer op i områder af Bosnien, hvor der ikke bor andre befolkningsgrupper, og hvor de kun bliver undervist efter deres egen befolkningsgruppes lærebøger.

Men her og nu er udsigterne heller ikke rare for Bosnien.

"Det værste scenario for Bosnien er permanent politisk ustabilitet," siger direktør Ranko Tufekcic. Og meget tyder på, at Bosnien er gået ind i en periode med en lang krise.

Serie

Seneste artikler

  • Æresbegreber stopper Kosovo-domme

    7. juli 2008
    Ingen vil vidne i sagerne efter det blodige etniske opgør i 2004, hvor snesevis af serbere blev dræbt, og hundredevis af serbiske huse og flere ortodokse kirker blev sat i brand
  • Brug for ægte ledere

    22. marts 2008
    SEJDI HALILI er en gammel mand i det nordlige Albanien, far til otte sønner. Han har en gåsehuds-smuk historie at fortælle
  • Voldsomme uroligheder i Nordkosovo styres fra Beograd

    18. marts 2008
    I går satte det serbiske mindretal i byen Mitrovica ild til FN-biler, kastede med sten og affyrede granater, efter at det besatte domhus i byen var blevet ryddet af de internationale styrker. Ifølge kilder fra både Serbien og Kosovo koordinerer den serbiske regering urolighederne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu