Læsetid: 4 min.

Den lave dollarkurs kan svække USA's globale magt

USA's supermagtstatus afhænger af, om dollaren er verdens reservevaluta - ikke af, om USA kan besætte Bagdad, mener en af præsident Reagans tidligere finansielle rådgivere. Flere eksperter vurderer, at en fortsat lav dollarkurs kan tvinge USA til at ændre udenrigspolitik og drosle ned på sit militære engagement i udlandet
27. november 2007

Den amerikanske dollar er stadig verdens mest populære reservevaluta. Men vil man se Taj Mahal i Indien ved solopgang, kan man godt glemme alt om at betale indgangsbillet med dollar. De indiske myndigheder vil hellere have krøllede rupier.

Olie handles stadig i dollar. Men vil man hyre den amerikanske rapmusiker Jay-Z, nytter det ikke at punge op i 'dead presidents', som dollarsedlerne også kaldes. Der skal euro på bordet.

Dollaren er også stadig rygraden i verdens største økonomi. Men tror man på de to enfants terribles i international politik, Irans præsident, Mahmoud Ahmadinejad, og Venuzelas præsident, Hugo Chávez, lakker også det mod enden.

"Et værdiløst stykke papir," kaldte Mahmoud Ahmadinejad dollaren, mens Hugo Chávez forudså, at dollarens styrt vil blive fulgt af "det amerikanske imperiums fald".

Blot tre eksempler fra 'underholdningsbranchen', der i de forløbne uger har understreget, at dollarens fald til under fem kroner ikke blot er en sædvanlig krusning på økonomiens overflade. Den står til potentielt at ændre USA's rolle i verden.

"Tidligere har amerikanere blot kunne sige, at dollarens udsving var et problem for alle andre, som de ikke behøvede at tage sig af. Men når man i årevis dagligt har lånt to-tre milliarder af kineserne og japanerne, og når disse lande begynder at vride sig ved situationen, kan man ikke længere bare ignorere det," siger Niels Bjerre-Poulsen, lektor ved CBS.

Mads Fuglede, USA-ekspert og underviser i international politik ved Grundtvigs Højskole, er enig.

"Historisk har amerikanerne ikke bidt meget mærke i dollarens udsving, men udtalelser som dem, Chávez kom med, og bekymrede meldinger fra Kina er ved at skabe en oplevelse af vigtighed og pirrer en frygt for at miste det solide grundlag. Det kan åbne for nye debatter om USA's rolle i verden," siger Mads Fuglede.

Supermagt?

Dollaren er dalet med 34 procent siden 2001 og røg for nylig ned på det laveste niveau i forhold til euro, canadiske dollars, kinesiske yuan nogensinde og det laveste niveau i forhold til det britiske pund i 26 år.

Flere lande har allerede koblet sig af dollaren, og flere ventes at følge efter. Saudi-Arabiens udenrigsminister, Saud al-Faisal, kom for skade på et møde i de olieproducerende landes organisation, OPEC, at røbe, at ægteskabet mellem dollaren og olien ikke var så stabilt endda. Samtidig har USA's helt store debitor Kina luftet muligheden for at sælge massivt ud af landets store dollarreserver og premierminister Wen Jiabao bekendtgjorde i sidste uge, at Kina som følge af dollarfaldet er under det "værste pres nogensinde".

Paul Craig Roberts, præsident Reagans tidligere vicefinansminister, kom i denne uge med en opsang til sine landsmænd.

"Superpatrioterne, der støtter Bush, har stadig ikke indset, at USA's supermagtstatus afhænger af, om dollaren er verdens reservevaluta - ikke af, om vi kan besætte Bagdad," skrev Paul Craig Roberts og fortsatte: "Holder dollaren op med at være verdens valutareserve, vil udlændinge holde op med at finansiere vores underskud, og det amerikanske imperium vil forsvinde med et slag. Måske kunne Bush så få et lån af Verdensbanken, eller måske fra 'Chávez Bank' for at skaffe penge til at trække vores tropper hjem fra Irak og Afghanistan," lød den sarkastiske og gravalvorlige kommentar fra manden bag 'reagnomics', der opfordrede regeringen til straks at drosle ned på de udenrigspolitiske aktiviteter, og blandt andet lukke USA's 737 baser rundt omkring i verden

Etbenet udenrigspolitik

Og ifølge USA-ekspert Mads Fuglede kan en fortsat faldende dollar få betydning for USA's konkrete militære aktiviteter i udlandet.

"Driftsomkostningerne ved USA's baser bliver markant dyrere og det samme gør krigene. Det kan betyde mere slagkraftige argumenter til kritikerne - f.eks. de såkaldte fiscal conservatives inden for det republikanske parti - der mener, at den militære aktivitet i udlandet er for dyr. Det kan skabe indenrigspolitisk pres for at drosle ned," siger Mads Fulglede og fortsætter: "USA har altid ført en tobenet udenrigspolitik: Den hårde, der handler om krudt og kugler, og den bløde, der i høj grad hviler på verdens økonomiske afhængighed af USA. Tendensen til at en række lande vil vælge at koble sig af dollaren og i stedet lægge sig op ad mere kurssikre valutaer, udfordrer den position," siger Mads Fuglede.

Afhængighed

For nylig skrev en klummeskribent i the New York Times:

"De havde fortalt, at vi var en del af en globaliseret økonomi, men vi har først lige begyndt at mærke det."

Og ifølge Niels Bjerre-Poulsen har krisen givet USA en erkendelse af reel afhængighed af verden omkring.

"Tidligere har USA's forhold til verden svinget mellem to impulser: at kaste sig ud i den og prøve at ændre den i sit billede eller at trække sig tilbage og satse på hjemmemarkedet. Den sidste luksus får de svært ved at tillade sig i fremtiden. Og den høje dollarkurs gør det kun endnu mere vigtigt, at verden er derude til at aftage," siger Niels Bjerre Poulsen.

Venner for altid

Men uanset hvor mange gange Chávez og Reagans tidligere økonomirådgiver forudser imperiets fald sammen med dollarens, er der ingen grund til frygt, mener de danske USA-eksperter. Verden kan nemlig ikke tåle, at bunden går helt ud af dollaren, og indtil nu står både Kina, Saudi-Arabien og Europa da også fast bag dollaren. Og det gør de klogt i mener Mads Fuglede.

"Et land som Danmark har større interesse i, at USA's økonomi er stabil, end USA har. Vi bliver nemlig altid trukket med ned. Det er det jerngreb, som USA har om Europas strube. Det land, som vi har det så svært ved at leve med, er også det land, som vi skylder så meget."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Fryd -

Og forøvrigt så skylder vi united bluff røv!

Snart vil den internationale socialisme skylle resterne af det fascistiske imperie ud i lokummet - Leve Chavez, støt den internationale solidaritet!

Så vidt jeg ved har USA da tidligere været verdens største skyldnernation, netto. Før 1. verdenskrig og altså ret kort tid før det blev supeermagt nr. 1. Så vidt jeg husker var især Storbritanien og Frankrig de store kreditorer!
Var der i øvrigt ikke en overgang at man bl.a. grundet handelsoverskud mentre Tyskland og Japan ville overtage scenen efter 2. verdenskrig=?

Er der en ny møntfod, som hedder AMERO?
Og har den noget at gøre med dannelsen af the North American Union?
Er det en "and" eller ganske korrekt?

Til Andreas Trägårdh

Hvis du virkelig synes at Chaves saakaldte socialisme er saa vidunderlig, kan du da ikke føle dig hjemme her vores forfærdelige lille frie og demokratiske land ........ eller sidder du blot hjemme i din dejlige varme sofa og raaber op om socialismens herligheder?

martin sørensen

subermagt på klods

Spørgsmålet er kan Dollaren bære dyr olie ?
fjernede vi hus ny byggeri fra usa´s økonomi så er der ikke ud over film industrien noget tilbage der kan drive økonomien i verdens såkaldte økonomiske subermagt. usa er verdens suverent største olie importør. 60% af usa enorme olie forbrug på ca 26 mil tønder rå olie dagligt er ren import. Olie importen udgør ca 70% af underskudet på usa´s betalings balance.
Den arikanske stat har i de sidste 3 år været reelt tæt på at være defakto insolvent dette er sket i enden af hver buget periode, USA er reelt og faktuelt subermagt på klods. USA er nu ramt af en dobbelt krise der vil ende med et logisk resultat dollaen vil kolapse totalt det kan ske allerede i år eller om meget få år eller månder.
Hvergang olien bliver dyre så bliver dollaren svækket næsten ligeså kraftigt. USA´s boligmarkdet er næsten ved at kolapse af subprime lånekrisen der er ved at trække selv solvente låne selvskaber med sig ned i faldet. motoren der driver den amrikanske økonomi er ved at gå i totalt baglås spørgsmålet er kun hvornår at olie handlerne mister tilheden til dollaren totalt for hvem tør blive ved med at tage usa blanko cheks der mere og mere reelt er papir penge uden reel værdi.

for jo dyre olien bliver jo større bliver usa´s betalings balance underskud jo mindre bliver rådigheden i den amrikanske stats fiancer jo større bliver underskudet på statsfinancerne det hele fiannceres af ny trykke dollar bonts der fjerner sig længe og længere væk fra at bære en reel værdi.

Så hvornår mister olie handerne tilheden til at dollaren kan bære verdens vigtigste handels vare olien- er det ved 100 dollar pr tønde eller er det ved 120-140 eller 200 dollar pr tønde rå olie.

Har skeptikerne ret så er det realitet om meget kort tid faktisk kan vi se olie over 130 dollar i denne vinter spørgsmålet er kun om olien fortættes med at handeles i dollar efter den pris. mister olie handlerne tålmodigheden med dollaren som valutta så er dollarens dage talte jeg tror ikke at der er meget papir tilbage på dette klippe kort.

Til Martin Sørensen,
Dollars undergang er stærkt overdrevet, risikoen for at dollaren kollapser er næsten lig nul.

Et par grunde:
1) 65% af VERDENS valutareserver er i dollar og alle de førende økonomiske magter støtter op om dollaren.
2) Dollaren er undervurderet. På grund af de seneste års dollar nedtur har en række investorer valgt at sælge ude og indkøbe euro, hvilket påvirker det økonomiske forhold mellem euro og dollar, så euroen virker stærkere og dollaren svagere, end de to valuterer faktisk er.
3) Dollaren er valutaen i verdens største økonomi og udspringer fra et politisk klima der generelt er finansielt konservativt, hvilket betyder at der efter næste valg højest sandsynligt vil blive gennemført reformer, nedskæringer eller krigsstop, der stopper det sorte hul i den amerikanske statskasse.

Søren

martin sørensen

Hvor er dollaren uden olie handlen til at bære dollaren oppe ?

selv om at usa fik balance på statsfinanserne som der nu er en meget meget svær opgave. der tales om 2015 planer som balance år for usa statsfinancer flere økonomer finder det håbløst urealistisk. Så selv om at usa fik overskud på statsfinanserne så ændre det ikke på faktum usa har et ugenopretteligt underskud på sin betalings balance. Vil du søren benægte at ca 70 % af underskudet kommer fra usa energi import. usa forbruger ca 20% af hele verdens olie produktion. hvor ca 60% er importeret olie.

kære Søren den løse ende i din ligning det er olie produktionen. du forventer at verden forsætter med at kunne øge den globale olie produktion som der har været tilfællet i de sidste 20 år med ca 1-3% mere olie på markdet hvert år. meget tyder på at den tid er over og om få år vil de 1-3% vægst i olie produktionen blive afløst af 1-3% fald i produktionen usa´s overforbrug af olie for lånte penge er nu det eneste sted som at verden kan hente olien til vægsten i kina og indien. usa er reelt netto importør at næsten alt i hele verden usa importere fødevare olie kul naturgas mm mm. hvad financere usa alt denne import med ? reelt værdiløse dollar bonts som der næppe hverken er den blæk værd og papir værd som de er lavet med.

Mellemøsten importere ca 70% af deres fødevare forbrug en handel som de har med primært eu. og asien sydamerika hvad exportere usa som mellemøstens olie sælgere kan bruge søren ud over værdi løse dollar bonts ? hvad vil være vigtigst for melleøstens olie handere at sælge olie der bliver stadigt mere sparsom i naturen for dollars som de nu skal væksle til e stadigt færre Euro som de nu køber færre fødevare for. Eller sælge olien direkte i euro og købe fødevare til samme værdi som de solgte olien til ?

hvor køber de olie sælgede lande deres forbrugs vare er det i usa eller er det i kina og indien og EU ? ja rigtigt gættet søren de olie exporterede lande de køber primært deres forbrugs vare i lande som kina indien og eu for usa exportere faktisk næsten intet ud over film og uden bolig låns financerede forbrug så er der intet amrikansk markdet.

indien og kina og øst europa de har derimod ca 3 milliader forbrugere med en stadigt bedre købekraft det enste der hindre dette markdet i at få deres naturligte vægst i verdens samfundet. Det er det amrikanske markdedes ca 40-50% overforbrug af olie og naturgas samt kul der er rent låne financeret forbrug. usa har ikke råd til at leve i deres nuværnde livsstil.
olie producenterne kan direkte bytte deres olie med mad og forbrugs artikler til en mere retfærdig pris for olie producenterne ved byttet til dollars så bliver olien stadigt mindre værd i denne bytte handel det ved olie exportørede ikke er retfærdigt da deres handels vare bliver stadigt mere efterspurgt. derfor kan dollaren ikke længer bære olien.