Læsetid: 10 min.

Når Danmark ringer til den globale lægevagt

31 indiske læger rejser i næste uge til Danmark for at arbejde. 31 læger, som Region Midt har haft desperat brug for at få fingrene i, og som Indien selv har desperat brug for at beholde. Information følger de indiske lægers tur hertil
Udland
23. november 2007
Mere end en tredjedel af Indiens læger tager til udlandet for at arbejde. Det er et kæmpe problem, for der er lægemangel, siger Ananthanarayanan fra det indiske sundhedsministerium.

Mere end en tredjedel af Indiens læger tager til udlandet for at arbejde. Det er et kæmpe problem, for der er lægemangel, siger Ananthanarayanan fra det indiske sundhedsministerium.

Lyle Mayer

Der er næsten 30 grader i Assam i Indiens nordøstlige hjørne, alligevel er 38-årige Phanki Dutta ved at pakke vintertøj. Varme jakker, uldne trøjer til sig selv, sin 11-årige datter Harshita og til sin mand Dibya Jyoti Konger. Om en uge rejser de sammen til Danmark. I lang tid har de kun været sammen på fridage, for Phanki Dutta har boet og arbejdet først i Delhi siden i Mumbai, henholdsvis 3- og 2.000 kilometer hjemmefra, mens hendes mand har arbejdet som radiolog på et hospital hjemme i Assam. Det har været hårdt, men for en tid var karrieren vigtigere.

Men nu er hun tilbage for at sige farvel. Til forældre, svigerforældre, onkler og tanter, for snart tager hun af sted i tre år. Destinationen for familien er Regionshospitalet Randers.

"Jeg glæder mig. Der bliver nye erfaringer, nye oplevelser og nye venner. En oplevelse, som vi får sammen som familie. Danmark ligger centralt i Europa, så vi skal ud og rejse en hel masse. Jeg ser det som en spændende pause fra Indien. Det er ikke pengenes skyld. Her i Indien har vi råd til næsten enhver luksus, men vi mangler tid," siger dr. Dutta, der er fra den veluddannede middelklasse, er uddannet som patolog og har arbejdet på nogle af landets bedste hospitalsafdelinger. Hun er uddannet fra All India Institute of Medical Sciences i Delhi, og ved at tage ud skriver hun sig ind instituttets lange tradition: Mellem 1956 og 1980 tog 56 procent af lægerne til udlandet og 75 procent af alle dimittender studerede videre i et andet land. Indien er ifølge OECD det land i verden, som leverer flest læger til udlandet, først og fremmest USA, Storbritannien, Mellemøsten, Europa, Australien. Og senest Danmark. Et globalt kapløb om læger, som kun bliver mere intenst fremover.

I april kastede danske Region Midt sig ind i konkurrencen og annoncerede i blandt andet Hindustan Times og Times of India, hvor der stod, at regionen manglede speciallæger inden for patologi, radiologi og anæstesi. De fik over 700 svar.

Samfundskernen

"Det er det samme over hele den velhavende del af verden. Overalt mangler der læger og sundhedspersonale. Danmark er ikke speciel," siger økonom og forfatter Hans Kornø Rasmussen, der har skrevet flere bøger om arbejdsmarkedsmigration, og som mener, at behovet for sundhedspersonale vil eksplodere de næste 30-40 år. Fordi vi bliver stadigt ældre, og fordi lægevidenskaben udvikler sig.

"For noget tid siden havde Australien også et hold i Indien. Alle tager til Indien for at hyre læger og til Filippinerne for at hyre sygeplejersker. I Filippinerne er det ved at udvikle sig til et gigantisk problem, at Vesten stjæler plejepersonalet, for snart er der ikke flere tilbage. Hvis der kommer indiske it-specialister, mærker du det ikke. At det nu er sundhedspersonalet, der kommer hertil er specielt, fordi du rammer samfundenes kerne."

OECD slog da også i sin rapport International Migration Outlook for 2007 fast, at udvandringen af medicinsk personale er langt mere dramatisk, end hvis andre grupper udvandrer. Udvandringen af bare en lille gruppe speciallæger kan få alvorlige konsekvenser for et samfund. En af de mest omtalte følger af den så kaldte 'brain drain' mærker det afrikanske land Malawi, hvor halvdelen af landets læger bor i andre lande og har efterladt 300 læger til en befolkning på 13 millioner. Sådan ser det langtfra ud i Indien, men alligevel kan den indiske lægeudvandring mærkes, siger dr. Ananthanarayanan fra Ministeriet for familie og sundhed i Indien.

"I øjeblikket har vi akut mangel på læger, og konsekvensen er, at det i er svært at opfylde befolkningens behov, især i landdistrikterne. Det er et af de store problemer lige nu. Vi producerer cirka 30.000 læger på landets 272 medicinske fakulteter per år, men vi har brug for næsten fem gange så mange. Og 30 til 40 procent af lægerne forlader os," siger han og påpeger, at der er to løsninger: Enten uddanner man flere læger, eller så skal Indien forsøge at sikre, at de læger, der bliver uddannet, bliver i Indien. Migration er morgendagens realitet, det ved alle. Løsningen ligger i, hvordan man behandler den.

"Det sidste bliver nok svært, for selvfølgelig vil folk gerne videreuddanne sig, få erfaringer i andre lande og tjene penge. Derfor er tusindkroners-spørgsmålet: Hvordan får vi dem til at blive?"

Dansk kontor i Delhi

I Region Midt er de 31 stillinger nu besat. Siden 1. august har 31 læger læst dansk på Shiva Resort syd for Delhi, og den 2. december kommer de til Grenaa, hvor lægerne skal lære det danske hospitalsvæsen bedre at kende og læse dansk op til niveau fire, inden de 1. februar begynder på deres nye arbejdspladser i Region Midt og Region Syd. Et pilotprojekt og et hårdt tiltrængt forsøg, kalder cheflæge ved Horsens Sygehus Steen Friberg Nielsen det. Han har været en drivende kraft i projektet og i rekrutteringen sammen med Region Midt og Shammi Luthra fra Expo Consult, der i sin tid foreslog regionen, at de også kunne tage til Indien for at hyre læger.

"Vi har i øjeblikket et desperat behov for speciallæger - cirka 1.500 på landsplan. Det mærker vi selvfølgelig også i Region Midt," siger Steen Friberg Nielsen som forklaring på, hvorfor man rejser tusinder af kilometer, åbner et midlertidigt rekrutteringsbureau i den indiske hovedstad, New Delhi, og betaler 375.000 kroner per indisk læge til danskkurser, kurser i medicin og introforløb.

For det er stadig billigere end alle andre forsøg på at lukke speciallægehullet. Svenske og norske læger, der tidligere var den største gruppe udenlandske læger på danske hospitaler, kræver efterhånden så høje lønninger, at det ikke længere kan betale sig. Flere end 100 polske læger er kommet hertil de seneste år, men tilstrømningen er ved at stilne af, fordi de så småt har fået bedre vilkår hjemme. Imens flygter de danske læger fra det offentlige til privatklinikkerne. Kræftplaner og behandlingsgarantier har ikke just gjort behovet for speciallægerne mindre. Tværtimod.

"Derfor sagde vi i Region Midt, at vi må gøre noget nu, og derfor måtte vi se os om, også selv om det er lidt længere væk. Især nu, hvor vi har givet borgerne løfter om forundersøgelser for kræft inden for 48 timer," forklarer Steen Friberg Nielsen. Det var derfor, man søgte folk med specialer inden for patologi - vævsprøver - radiologi, der har med røntgen at gøre og anæstesi, som er centralt, hvis produktiviteten på operationsbordene skal øges.

"Hvis det viser sig, at det ikke fungerer, så skal vi nok ikke gå videre med det efter det her første forsøg. Men jeg har en tro på, at de nok skal blive integrerede, så vi kan få nye læger hertil efter de tre år. Og hvorfor så kun 30, hvorfor ikke 300?" spørger Steen Friberg Nielsen og påpeger, at lægerne kun har et treårigt visum, og at man derfor snarere kan tale om en udveksling, hvor de indiske læger midlertidigt hjælper Danmark med noget af speciallægemanglen og samtidig selv får nogle erfaringer med hjem. En win-win-situation.

Og det er præcist sådan, Pankhi Dutta og hendes mand ser det: "Vi ville arbejde i et udviklet land, se deres system og tage erfaringerne og den nye viden med os hjem igen. Hvis man får mulighed for at udnytte sit potentiale i et andet land, kan jeg ikke se, hvorfor man ikke skulle gøre det," siger Pankhi Dutta.

"Hvis jeg kan bidrage til, at folk får det bedre, uanset hvor det er i verden, vil jeg gerne gøre det. Jeg ser mig selv som en global medborger, og jeg mener klart, at begge parter får noget ud af det. Det er positivt."

Land, by - rig, fattig

Den slags udveksling har dr. Ananthanarayanan ikke noget imod. Tværtimod:

"Den indiske regering er interesseret i udveksling med andre lande. Og hvis disse læger kan tjene i Danmark og samtidig lære noget om Danmarks sundhedssystem, som de så senere kan bruge i Indien, er der intet problem. Det er den måde, vi gerne vil se på det."

Men det kræver, at lægerne kommer tilbage. Jon Mortensen, der er ph.d.-studerende og netop forsker i sundhedspersonalets internationale migration ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) siger, at britiske erfaringer viser, at midlertidige ophold har en tendens til at blive mere eller mindre permanente, fordi midlertidige kontrakter har en tendens til at blive forlænget.

Derfor må vi snart sætte os ned og arbejde på de moralske spørgsmål i forhold til indvandringen og udvandringen af medicinsk arbejdskraft, siger dr. Ananthanarayanan.

"Vores eksport af sundhedspersonale er steget kraftigt de sidste 10 år, og den kommer nok til at stige i fremtiden. Så vi bliver nødt til at finde ud af betingelserne," siger han og påpeger et andet, men relateret problem internt i Indien. Nemlig at ingen gider arbejde der, hvor nøden og fattigdommen er størst.

"Folk vælger ofte de urbane områder, fordi faciliteterne er bedre. Ofte føler lægerne ikke, at de kan udnytte deres evner og potentiale maksimalt i landområderne. Derfor er lægemanglen fatal i nogle områder, mens der er et overskud i andre," siger han.

Og sådan klumper man sig sammen i stort set alle lande, siger Jon Mortensen fra DIIS.

"Det gør man også i Danmark, der er jo ingen, der vil til Thisted," siger han og udpeger skillelinjerne mellem land og by, rig og fattig.

"Især i Indien er det jo et problem, i og med at overklassen helst ikke vil have noget med underklassen at gøre. Så læger, der tilhører de højere klasser, kunne i mange tilfælde ikke drømme om at tage ud på landet, hvor der er behov," siger han og påpeger det samme som OECD har understreget flere gange: Selv om alle ikke-vestlige læger, der arbejder i vestlige lande tog tilbage til deres hjemlande, ville de alligevel kun udgøre gennemsnitligt cirka 10 procent af dem, der er behov for.

Desuden er Indien et af de lande, der får allerflest penge ind ved at den udenlandsk bosiddende befolkning sender penge hjem til familien. I 2004 var beløbet på 10-23 milliarder dollars. Men ifølge rapporten Migration of Health Workers fra All India Medical Institute er det store spørgsmål, om disse tilbageførsler af penge overhovedet dækker Indiens offentlige udgifter til lægeuddannelserne.

Blot en dråbe

Selvom de 30 læger kan lyde som en dråbe i havet, er det ikke ligegyldigt, siger formand for Etisk Råd Ole Hartling. Han mener, at Danmarks nye organiserede lægeimport er etisk problematisk, for der er en vis signalværdi i, at det velhavende Danmark, hvor vi har 3,6 læger per 1.000 indbygger tager læger fra Indien, der har en læge for 2.400 indbyggere.

"Igen kommer de fattige lande til at give de rige lande - ikke længere i form af råstoffer, men i form af menneskelig arbejdskraft. Her er vi altså ude at fiske professionel dygtighed fra lande, som så godt kunne bruge den selv. Det er ikke nogen undskyldning, at man i Indien har systemer, blandt andet kastesystemet, der gør, at de mere velhavende læger ikke vil arbejde i landdistrikter og sammen med læger af lavere kaste. Det er et politisk internt indisk problem. Og vores import af velhavende indiske læger gør det ikke nemmere at skabe et retfærdigt system i Indien."

Og det gælder også selv om man siger, at det kun er en udveksling, der skal vare i tre år.

"Det er tankevækkende, at man åbenbart ikke kan få vores egne læger til at gøre det, de indiske læger nu skal gøre. I stedet sender vi læger fra det offentlige til det private, hvor de så får en højere løn," siger han om Danmarks interne eksport af læger.

Men Steen Friberg Nielsen fra Horsens Sygehus er uenig. Han ser det ikke som tyveri, men som en globaliseret udvikling af lægefaget, som alle parter får gavn af. Det er blevet helt almindeligt, at læger rejser ud for at lære, uanset hvor man bor i verden.

"Ole Hartling har da ret i, at hvis der kun er en læge i Indien, skal man selvfølgelig ikke tage denne ene læge. Men nu er der altså to millioner læger i Indien, og lægefaget er blevet globaliseret. Selvfølgelig skal man sørge for, at der er nok læger på verdensplan, det skal løses. Men jeg mener også, vi har en forpligtelse til at udnytte lægerne bedst muligt, og hvis en læge kan lære noget af at tage ud, vil jeg ikke være med til at bestemme, at denne læge ikke skal have mulighed for det."

En indstilling, familien Dutta-Konger sætter pris på.

"Jeg ved, at jeg kommer til at klare arbejdet godt, men jeg er lidt bekymret for mørket og kulden. Og så for at være helt på egen hånd. Vi er vant til, at familien altid er der, og at man kan betale sig fra at lave mad, nu skal vi til at gøre det hele selv. Men jeg glæder mig," siger hun på et dansk, der lyder en smule som, når en australsk kronprinsesse i Danmark taler.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her