NATO-styrker udleverer fanger til tortur i Afghanistan

Danmark har et moralsk ansvar for forhindre udleveringen af fanger til de afghanske myndigheder. Det mener Amnesty International, der i morgen offentliggør en ny rapport, der dokumenterer, at mange af de fanger, som koalitionstyrkerne afleverer til de afghanske myndigheder, bliver sultet, mishandlet og tortureret.

Ifølge rapporten Afghanistan Detainees Transferred to Torture: ISAF Complicity? har ISAF-styrkerne i Afghanistan udleveret fanger til den afghanske efterretningstjeneste National Directorate of Security, NDS, trods vedvarende rapporter om tortur og andre former for mishandling. Blandt de lande, som har udleveret fanger til de afghanske myndigheder, er Storbritannien, Canada, Holland, Belgien og Norge.

Det danske Forsvarsministerium oplyser, at de danske styrker indtil videre ikke har udleveret nogen fanger til de afghanske myndigheder.

Men det fritager ikke Danmark for ansvar, fastslår Amnesty International.

"Danmark har også et moralsk ansvar for situationen," siger kampagneleder i Amnesty International Eva Hesse. "Vi samarbejder med de andre ISAF-lande om det her og kan sige fra over for de implicerede lande. Vi er moralsk forpligtet til at reagere, hvis vi får en viden om, at forholdene ikke er i orden. Og det er de ikke i denne sag," siger hun.

Tortur, kulde og sult

Så sent som i september gentog FN sin bekymring over den afghanske sikkerhedstjenestes metoder og opfordrede den afghanske regering til at gennemføre uafhængige undersøgelser af anklagerne om tortur og andre former for mishandling. Gennem de seneste år har Amnesty International modtaget gentagne rapporter om fanger, der er blevet udsat for tortur, herunder piskning, ekstrem kulde og sult.

"Vi blev bragt hen til NDS i Kandahar. Jeg blev slået på ryggen og især på nyrerne med et metalkabel. En jernstang blev placeret under mine arme og knæ og jeg blev hængt op i loftskrogen, mens de slog mig. Jeg hang sådan i måske en time, indtil jeg mistede bevidstheden."

Sådan lyder et af de vidneudsagn, som præsenteres i rapporten.

I rapporten fortæller en række fanger i øvrigt, hvordan de blev tortureret, efter at være blevet udleveret til den afghanske efterretningstjeneste af canadiske ISAF-soldater.

Rapporten beretter også, hvordan belgiske og norske styrker mistede kontakten med en række af de fanger, de har afleveret til afghanerne, og den opregner de problemer, som britiske og hollandske styrker har haft med at sikre et uafhængigt tilsyn med de fanger, som de har afleveret i afghansk varetægt.

Amnesty har også gennemgået nogle af de fangeaftaler, som Danmark og andre ISAF-lande har indgået med den afghanske regering, og konkluderer, at de ikke virker i praksis.

"Aftalerne kan være gode nok, men i praksis sikrer de ikke fangerne mod tortur og anden umenneskelig behandling,", siger Eva Hesse.

Derfor foreslår Amnesty, at Danmark og de 35 andre lande, som deltager i ISAF-styrken, holder op med at udlevere fanger til afghanerne i en periode, mens man bistår Afghanistan med at få styr på problemerne.

"ISAF har FN-mandat til at hjælpe med at bygge også denne del af det afghanske system op," siger Eva Hesse. "Derfor opfordrer vi Danmark og de andre ISAF-lande til at standse fangeudleveringerne, indtil problemerne er løst," siger hun.

Amnesty foreslår også, at ISAF-styrkerne overtager tilsynet med de fanger, som udleveres til afghanerne. I dag er det typisk Røde Kors, Røde Halvmåne eller den afghanske menneskerettighedsorganisation, der fører tilsyn. Men det system er ikke effektivt nok.

"Den afghanske menneskerettighedsorgansation kæmper en brav kamp for at føre tilsyn, men den er underbemandet, og nogle af fængslerne er meget svære at komme ud til, fordi de ligger meget afsides. Derfor forslår vi også, at fangerne bringes ind til Kabul, hvor det er lettere at føre ordentligt tilsyn med forholdene," siger Eva Hesse,

"Vi opfordrer til, at ISAF ikke bare slipper fangerne, når de har afleveret dem. ISAF skal være med hele vejen, føre tilsyn, beskytte fangerne og også støtte efterforskning og retsforfølgelse, hvis der alligevel sker overgreb. I øjeblikket er der straffrihed hele vejen," siger hun.

Danmarks ansvar

Anders Henriksen er jurist og forsker i krigens regler ved Dansk Institut for Militære Studier, DIFMS.

Han understreger, at de danske soldater er bundet af bl.a. de europæiske menneskerettighedskonventioner, når de er udsendt.

"De danske soldater er juridisk ansvarlige for de fanger, de selv pågriber," siger han.

Men der er også tilfælde, hvor danskerne er juridisk ansvarlige for, hvad deres koalitionsstyrkerne gør. Det gælder f.eks., hvis danskerne afleverer en fange til briterne, som så leverer ham videre til de afghanske myndigheder.

"De danske soldater kan også blive juridisk ansvarlige, hvis de er et led i kæden og f.eks. afleverer fanger til briterne og ved, at briterne leverer fangerne videre til afghanerne," siger han.

Men det afgørende spørgsmål er, om de danske soldater er i god tro eller ej, fastslår han.

Det er Jens Elo Rytter, lektor ved Københavns Universitet enig i: "Som udgangspunkt er danskerne kun juridisk ansvarlige for de personer, de selv tager til fange. Men man kan også være ansvarlig i andet og tredje led. Hvis danskerne f.eks. rekvirerer andre ISAF-soldater til at løse opgaven, så kommer man også tæt på at have et juridisk ansvar. Og det samme gælder, hvis man ved, at andre gør noget, der er i strid med konventionerne, så kommer man også tættere på et medansvar," siger han.

Begge jurister betegner disse situationer som en "gråzone", hvor det juridiske ansvar i praksis kan være meget svært at placere. De er dog enige om, at de danske soldater generelt ikke kan stilles til ansvar for, hvad andre ISAF-enheder gør uden de danske soldaters medvirken.

"Sådan er den juridiske kassetænkning", siger Anders Henriksen,

Her kan man kun tale om et moralsk ansvar, mener de.

"Det er under alle omstændigheder moralsk belastende at være med i en alliance, der udleverer fanger til tortur," siger Jens Elo Rytter.

Eva Hesse fra Amnesty understreger, at ifølge konventionerne må ISAF-styrken ikke udlevere fanger, hvis der er "grund til at frygte tortur og det forbud gælder også, hvis mishandlingen først sker i tredje led."

Hemmelig aftale

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Søren Gade (V) til Amnestys rapport og til forslaget om at standse fangeudleveringerne. Det samme gælder Amnestys anbefaling om, at ISAF selv overtager tilsynet med fangerne.

Af et skriftligt svar til Information fremgår det, at de danske styrker indtil videre har tilbageholdt 22 personer, heraf er fire blevet videregivet til briterne med henblik på senere overdragelse til de afghanske myndigheder. Efter nærmere undersøgelse blev de fire dog frigivet.

"De 22 tilbageholdte er alle blevet frigivet, idet fire personer ved en enkelt hændelse i 2007 blev midlertidigt overdraget til britiske styrker med henblik på anbringelse i den britiske tilbageholdelsesfacilitet i Camp Bastion, indtil det kunne afgøres, hvorvidt der var grundlag for videre tilbageholdelse og dermed overdragelse til afghanske myndigheder," skriver ministeriet.

Der er ikke noget i ministeriets svar, som tyder på, at Danmark er tilbageholdende med at aflevere fanger til afghanerne på grund af de menneskerettighedskrænkelser, som Amnesty International dokumenterer.

"Hvis danske styrker vurderer, at der fortsat er grundlag for at tilbageholde en person, skal den danske ISAF-styrke overdrage personen til de afghanske myndigheder," lyder ministeriets svar.

De danske soldaters udlevering af fanger sker efter principperne i et såkaldt Memo of Understanding, MoU, som Danmark og Afghanistan underskrev den 8. juni 2005.

Indholdet i denne aftale ønsker Forsvarsministeriet ikke at offentliggøre med henvisning til, at det kan skade forholdet til fremmede magter.

Information kan imidlertid afsløre indholdet af aftalen, der blandt andet indeholder følgende hovedpunkter:

-Danmark og Afghanistan forpligtes til at overholdee grundlæggende menneskerettigheder, herunder retten til liv, retten til fair rettergang og retten til beskyttelse mod tortur.

-Afghanistan forpligter sig til ikke at anvende dødsstraf over for fanger, som de danske styrker har udleveret.

-Hvis en fange udleveres til tredje part, løslades eller stiles for retten skal de danske styrker orienteres.

-Afghanistans Uafhængige Menneskerettighedsorganisation og de danske styrker sikres fuld adgang til de tilbageholdte, ligesom Røde Kors og Røde Halvmåne har ret til at besøge fangerne.

Ifølge kampagneleder Eva Hesse er det vigtigt, at den salgs aftaler offentliggøres, så Amnesty og andre organisationer kan være med til at forbedre forholdene for de afghanske fanger.

"Vi skal vide præcis, hvilke præmisser fangeudleveringen er baseret på for at kunne bidrage til at forbedre systemet," siger hun.

Dokumentation

Danmarks hemmelige fangeaftale
Amnestys ISAF-rapport