Læsetid: 4 min.

Er der en ny stor depression på vej?

Den amerikanske økonomi vrider sig. Det, der tidligere kun gjorde nas på Wall Street, smerter nu for alvor i forbrugerens lommer. Centralbanken er i en slem knibe
15. november 2007

Hvis noget ikke kan fortsætte for evigt, så vil det næppe heller gøre det. For denne indsigt i det menneskelige vilkår kan vi takke Herb Stein, præsident Nixons økonomiske rådgiver og en af de mest sympatiske udøvere af den triste diciplin, vi kalder økonomi. Og lige nu passer beskrivelsen perfekt på den amerikanske økonomi. Gælden og underskuddet har tårnet sig op, men ingen er blevet bedt om at betale for det, og alle har kunnet låne og forbruge tilsyneladende uden grænser.

Men end ikke jordens mægtigste land kan leve over evne for altid. Konstruktionen har skælvet, siden vi i sommer så de første effekter af de billige amerikanske boliglån, og i forrige uge indhentende virkelighed Wall Street.

Det skaber naturligvis de største overskrifter, når nogle af de største navne inden for finansverdenen, Citibank, Merrill Lynch og Morgan Stanley, melder om massive tab.

Men spild ikke sympatien på disse universets herskere. Alene i år er to millioner boligejere kommet bagud med deres afdrag. Inden for de sidste fire måneder har op imod en halv million amerikanere mistet ejerskabet over deres hjem.

Og så har vi General Motors. I det forløbne år er vi blevet vænnet til dårligt nyt fra Detroit. Men det er ikke hverdagskost at høre om tab på 39 milliarder dollar på blot et kvartal for USA's største bilproducent og den efter sigende stærkeste af 'de tre store' bilgiganter.

Gælden

Og det er ikke kun aktierne, der er faldet som sten. Normalt er amerikanerne relativt ligeglade med dollarens bevægelser.

Men det gør nas, når den canadiske dollar for første gang i en generation ligger over den amerikanske, når en kop kaffe på Champs Elysees koster syv dollar og - værst af alt - når olien rammer 100 dollar-punktet.

Det betyder ikke blot, at benzinen bliver dyrere, men også mad, tøj og alt andet, som bliver transporteret fra et sted til et andet.

Og for at sætte kronen på værket: Den nationale gæld er nu over ni billioner dollar. Det beløb må være svært nok at æde i sig selv, men det bliver helt ubærligt, når man tager i betragtning, at det tog fra George Washington til Ronald Reagan at komme op på den første billion.

På syv år under George W. Bush er gælden steget med fire billioner dollar.

Surrealistisk

Der har længe været noget surrealistisk over amerikansk økonomi. Landet fører krige i Irak og Afghanistan, der hidtil har kostet 600 millarder dollar.

Men hæver de skatterne for at dække udgifterne? Næh, de sænker dem. Det har været muligt af to grunde. For det første den lange periode med stigende huspriser, som gav folk mulighed for at bruge deres hjem som pengeautomater, der kunne betale nye køkkener, biler, ferier og gode skoler. For det andet at kreditorlande som Kina, Japan og Sydkorea har geninvesteret de dollar, de tjente på den fordelagtige handelsbalance, i amerikanske obligationer.

Men den første af disse to fordele er nu helt forsvundet, mens den anden synes stadig mere skrøbelig.

Den sande motor i USA's økonomi er det hjemlige forbrug, der står for 70 procent af økonomien, og blot en lille nedgang kan afstedkomme en reel recession.

For første gang siden den store depression falder huspriserne over hele landet og forbrugerne er løbet tør for mursten i deres hjem til at betale for de ekstravagante vaner.

Det er det stof, som tilbagegang er gjort af; når Wall Streets kvaler spreder sig til hovedgaden og de fjerne finansielle abstraktioner bliver håndgribelige i kundernes lommer.

Bernankes knibe

Torsdag i sidste uge kunne Kongressen høre centralbankchef Ben Bernanke forudse, at væksten i de kommende måneder vil 'bremse betydeligt op'.

Det er det tætteste, en centralbank-mand kommer på at beskrive virkeligheden uden at sige det frygtede 'R-ord'. Og hvis recessionen for alvor slår igennem, vil Centralbanken være i knibe.

USA er måske verdens eneste supermagt, men det er også verdens største skyldner. Forrige uge rystede markedet, da kineserne antydede, at landets tålmodighed før eller siden ville løbe ud. Normalt vil en centralbank sænke renten for at give økonomien en saltvandindsprøjtning.

Men hvis Bernanke gør det, vil dollaren blive endnu mindre attraktiv og dale yderligere, mens inflationen vil lægge stadigt større pres på den hjemlige økonomi.

Derved kan dollarens rolle som verdens foretrukne valuta til reserverne også komme i fare, og USA kunne miste fordelen ved at kunne betale af på sin gigantiske udlandsgæld i egen valuta.

Men hvis Bernanke holder renten, hvor den er, risikerer han at forlænge den økonomiske nedtur, skubbe arbejdsløsheden i vejret og forværre elendigheden - ikke på Wall Steet, men på hovedgaden.

© Independent og Information

Oversat af Anna von Sperling

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu