Analyse
Læsetid: 4 min.

Putins vrede valgkamp

Den russiske præsidents seneste voldsomme udfald mod Vesten og oppositionen er en del af Putins valgkamp, men kan få utilsigtede følger
Udland
27. november 2007

Tonen og midlerne i den russiske valgkamp op til parlamentsvalget på søndag og præsidentvalget 2. marts bliver skrappere og skrappere. Oppositionspartierne søger af al kraft at skabe opmærksomhed i medierne med en række demonstrationer og møder i de største byer. Og de råber vagt i gevær i annoncer og den knappe tid på tv. Myndighederne svarer igen med 'administrativt' at undlade at give tilladelser til møder og marcher, diverse opdigtede grunde til ikke at gennemføre demonstrationer og alle mulige andre former for chikanerier imod oppositionen.

I den forløbne weekend gik det helt galt, da politiet blev sat ind over for demonstrationer i Moskva og Sankt Petersborg. De brugte stavene flittigt og anholdt snesevis af deltagere og ledere, bl.a. den tidligere skakstormester Garry Kasparov.

Kasparov, der er leder af oppositionskoalitionen Det Andet Rusland og medarrangør af den såkaldte 'De Ueniges March', blev tilbageholdt og lynhurtigt idømt fem dages fængsel. Og i Sankt Petersborg blev en anden præsidentkandidat, Boris Nemtsov, fra partiet 'Unionen af Højrekræfter', midlertidigt tilbageholdt efter en tale, hvor han sagde:

"Problemet med Putin er, at han er rå og kynisk. Vi kæmper for et Rusland uden korruption. Vi er imod overgreb i hæren. Vi er for et Rusland uden Putin."

Lederen af samme partis ungdomsorganisation Da (Ja, red.), Marija Gajdar, blev ligeledes midlertidigt arresteret efter at have kaldt Putin en 'kriminel' og iscenesat en forestilling på gaden, hvor Putin blev arresteret. Flere ledere af det forbudte Nationalbolsjevikiske parti led samme skæbne.

Vestens sjakaler

Samtidig er præsident Putin og hans parti 'Et Forenet Rusland' i gang med en omfattende valgkampagne på de statsejede tv-stationer, som skal sikre Putin og partiet den totale magt i det kommende parlament. Putin har sagt, at han ikke udelukker at lade sig udnævne til premierminister, når han i overensstemmelse med forfatningen træder tilbage næste år. Han har også sagt, at han med sin store popularitet i befolkningen har 'moralsk ret' til at forblive en 'national leder'.

Det store spørgsmål, som mange iagttagere stiller, er imidlertid, hvorfor præsident Putin slår så hårdt ned på oppositionen, når alt tyder på, at den ikke har en chance for at true ham ved hverken parlaments- eller præsidentvalget.

Svaret på spørgsmålet fremgår med al mulig tydelighed af Putins egen valgkampagne for partiet 'Et Forenet Rusland', som for hver dag, der går, bliver mere og mere skinger og aggressiv. I sidste uge fik både oppositionen og Vesten læst og påskrevet i flere af præsidentens tv-transmitterede taler. Blandt andet talte han til tusinder af tilhængere på et møde, der mindede om en blanding af et amerikansk partikonvent og et af sovjettidens partikongresser. Her kaldte han sine kritikere internt i Rusland for "sjakaler", der med midler fra Vesten var ude på at svække Rusland.

"Desværre er der dem i landet, der bliver fodret af fremmede ambassader som sjakaler og satser på støtte fra udenlandske fonde og regeringer," sagde Putin.

"Nu vil de gå på gaden. De har lært af udenlandske eksperter og fået træning i naborepublikker. Og nu vil de opføre provokationer her ... Hvis disse herrer vender tilbage til magten, vil de igen snyde befolkningen og fylde deres egne lommer. De ønsker at genoprette oligark-regimet, som bygger på korruption og løgne," sagde præsidenten i et tydeligt forsøg på at spille på befolkningens had til de rige oligarker fra 1990'erne og på den traditionelle russiske mistro til Vesten. Formålet er naturligvis at få så mange stemmer som muligt til 'Et Forenet Rusland' på søndag.

Angst for revolution

Men bag dette politiske formål ligger der også en mere og mere tydelig og næppe ubegrundet frygt i den russiske ledelse for, at vestlige og især amerikanske kræfter vil forsøge at blande sig i Rusland for at gentage de såkaldte 'farvede' revolutioner i Ukraine, Georgien og Serbien, som bragte de gamle styrer til fald og banede vej for provestlige ledere. Det er også baggrunden for, at Putin så sent som i går langede voldsomt ud efter USA. OSCE har sendt 40 valgobservatører til valget på søndag, men nægtede i en periode helt at sende nogen på grund af russiske forsøg på at chikanere observatørerne og hindre dem adgang. Putin sagde i går, at OSCE's oprindelige beslutning om ikke at sende observatører var blevet truffet efter ordre fra det amerikanske udenrigsministerium og at det ville få følger for det russisk-amerikanske forhold.

Nogle af lederne af den russiske opposition er imidlertid begejstrede for Putins overdrevent barske udfald mod Vesten og for de voldelige nedslag på oppositionsdemonstrationer i weekenden.

En ekspert med rødder i oppositionen, siger til avisen RBK Daily, at myndighederne for første gang i nyere russisk historie har smidt oppositionsledere i brummen.

"Et sådant klart pr-stunt en uge før valget kunne oppositionslederne ikke i deres vildeste fantasier have drømt om," siger eksperten og henviser til, at det vil kunne få en pludselig negativ effekt for Putin og få mange vælgere til at forlade 'Et Forenet Rusland'.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her