Læsetid: 5 min.

Rudy Giuliani på jagt i vildnisset

Eksborgmesteren fra New York kom på en svær opgave, da han i sidste uge fiskede efter stemmer langt ude på bøhlandet i det nordlige New Hampshire
New Yorks Eksborgmester kom på en svær opgave, da han i sidste uge fiskede efter stemmer langt ude på bøhlandet
6. november 2007

NORTH COUNTRY, New Hampshire – Kontrasten kunne næppe være større.

Italiensk-amerikaneren Rudy Giuliani fra storbyen New York møder jævne amerikanere langt ude i det amerikanske bøhland og giver sit sædvanlige spiel om borgmesteren fra USA’s metropolis, der konfronterede terroristerne dengang i september 2001.

Nu vil han rykke ind i Det Hvide Hus og forsvare disse almindelige amerikanere mod »islamiske terrorister« og »tyranner« som Mahmoud Ahmadinejad. Køber de republikanske partivælgere Rudy Giulianis simple budskab?

I fredags var det vælgerne i det tyndt befolkede nordlige hjørne af New Hampshire – kaldt North Country – som fik lejlighed til at se dette præsidentvalgårs største overraskelse i den Republikanske lejr an.

Rudy Giuliani fører stadig over sine nærmeste rivaler Fred Thompson, Mitt Romney og John McCain i nationale meningsmålinger. Anderledes forholder det sig i de første stater med partivalg. Tidligere Massachusetts-guvernør Romney ligger i spidsen i Iowa og New Hampshire; eks-senator og tv-skuespiller Thompson er foran i sydstaten South Carolina.

Dette tilsyneladende paradoks skyldes efter alt at dømme, at kulturelt konservative republikanske vælgere vejer relativt tungt i de tre små delstater. Så snart større delstater med mange republikanere i storbyer og deres forstæder inddrages, fremstår Giulianis moderate syn på fri abort, homoseksuelles og kvindes rettigheder samt våbenkontrol som et aktiv.

Men kan den verdensberømte eksborgmester fra New York tåle at tabe de tre første partivalg i Iowa, New Hampshire og South Carolina i januar og vente på sejre i større stater i begyndelsen af februar? Det er en kæmpe risiko at løbe, så Giuliani er nu begyndt at fokusere alvorligt på New Hampshire, hvor han måske har den bedste chance for at vinde et primærvalg.

Og hver stemme tæller...

Elsdyr og hjorte
Errol er en lille by i den nordlige udkant af New Hampshires majestætiske White Mountains med rundt regnet 300 sjæle. Det eneste forretningscenter i byen hedder Trading Post, et levn fra nybyggernes dage. Hverken McDonald’s, Burger King eller Dunkin’ Donuts er nået så langt nordpå, hvor kuldegraderne om vinteren let dykker til minus 30 grader.

Giuliani kommer flyvende direkte fra Washington, hvor han om formiddagen er blevet velsignet som den bedste præsidentkandidat af Texas’ republikanske guvernør Rick Perry. Hans planlæggere har sat stævne i Northern Exposure Restaurant, en blanding af spisested og bar. En halv time før kandidatens ankomst er der 10 gæster. En af dem er en ung mand klædt i kamouflage, som sidder i en barstol og venter på æg og bacon.

Han er fra nabostaten Maine og er i disse dage på jagt i bjergene efter hjort og elg.

»De er større her på egnen. Jeg tror, det er fordi de skal være mere hærdet for at overleve,« fortæller han. Sidste år skød han et elsdyr, der vejede et halvt ton.

»Vi havde nok kød til at komme igennem vinteren.«

Inden Giuliani ankommer i et nystrøget gråt jakkesæt, er jægeren forsvundet. Han havde chancen for at se og hilse på USA’s næste præsident. Men der er altså vigtigere ting her i livet.

To mødre har sat sig nær baren. Wanda Garrows og Kathy Dionnes viden om Giuliani er sparsom.

»Har han været gift tre gange. Nå! – Vil hans børn ikke tale med ham. Nå!«

Kun en ting på listen kender de til. Giuliani viste stort mod den 11. september 2001. Med fare for sit liv styrtede han rundt i gaderne omkring World Trade Center, mens præsident Bush forsvandt af syne.

Kathys og Wandas ældre veninde gør sin entré. Valerie Ross’ øjne smiler venligt bag brillerne. Også hun ved lidt om Giuliani.

»Vil han bombe Iran? Det er en elendig idé. Vi skal da føre dialog med ham-der- hvad-hedder-han-nu,« siger hun bestemt. Nej, Valerie ligner ikke den typiske republikaner. Hun vil f.eks. give ulovlige indvandrere mulighed for at blive i USA.

Ud med FN
Men hun er her for at lytte. Bortset fra det, er Valeries mand en fan af Giuliani.

»Ham den fyr i Iran kan vi ikke forhandle med,« mener Bernie Ross.

»Så snart vi giver indrømmelser, dolker han os i ryggen eller også går Golden Gate Bridge op i røg.«

De tre kvinder afviser ikke at stemme på en Demokrat. Bare det ikke er Hillary.

»Ham Obama gør virkeligt et stort indtryk på mig,« siger Wanda.

Valerie: »Obama vil lave om på politik, så vi slipper for alt kævlet.«

Nu rummer spisestedet godt 25 voksne og 10 skolebørn. Giuliani ankommer og efter at have trykket næve med gæsterne giver han en ultrakort version af sin valgtale. USA skal i offensiven mod islamiske terrorister. Han er imod tortur, men selvfølgelig skal USA bruge hårdhændede forhørsmetoder. Skatterne skal ned, så økonomien kan vokse. FN bør være en humanitær organisation ,og et NATO udvidet med
Australien, Japan, Indien og Singapore skal overtage de fredsbevarende opgaver.

I modsætning til andre kandidater synes Giuliani ikke at interessere sig for de emner, som optager landlige vælgere eller bare folk her i det nordlige New Hampshire. Men han svarer gerne på spørgsmål om Irak. Han vil videreføre Bushs politik. Et tidsskema for tilbagetrækning af de amerikanske styrker falder ikke i god jord hos ham.

»Siden hvornår har en hær på retræte ladet fjenden vide, hvornår den er ude,« spørger han sarkastisk.

Ikke overraskende benytter Giuliani et spørgsmål, om hvorvidt ulovlige indvandrere skal have lov til at få kørekort, til at spidde Hillary Clinton. Demokraten afviste at tage stilling under en nylig tv-debat.

»Jeg ved godt, at emnet er kontroversielt. Men hvordan kan vi gøre os håb om, at hun som præsident vil have en holdning om Iran, når hun ikke har det i denne sag.«

Populære USA
Giuliani ser verden i sort og hvidt. Han er slagfærdig og vittig. Men det er ikke altid, at publikum lade sig forføre. Vi kører yderligere 20 km i nordlig retning til et luksushotel ved en sø i Dixville Notch, hvor de 30-40 vælgere er først til at stemme i New Hampshire på slaget midnat.

Her står kandidaten foran en pejs med ild i og taler til godt 50 mennesker, herunder tjenere og kokke fra hele verden klædt i hvidt. Atmosfæren er kølig. Dennegang giver Giuliani en længere version af sin valgtale. Ingen klapper. Tilhørerne er for sofistikerede til at falde for nogle af hans argumenter.

»Vi er det mest populære land i verden. Se blot hvor mange, der banker på døren og vil immigrere til USA,« forklarer Giuliani.

I pejsestuen kan man ikke høre anden lyd end det knitrende brænde.

Spørgsmålene illustrerer et velorienteret og skeptisk publikum. Giuliani må fremlægge sin klimapolitik, økonomiske politik og overbevise dem om, at hans baggrund som borgmester er en god forberedelse til at være præsident.

Det sidste stop er på et motel en times kørsel sydpå. Her befinder Giuliani sig blandt tilhængere. Bifaldet vil ingen ende tage, når han langer ud efter Ahmadinejad og Hillary Clinton, der så vidt man kan bedømme er kandidatens to ærkefjender. Han laver endda en imitation på Clinton og sammenligner indirekte iraneren med Hitler.
mabu@information.dk

Se Martin Burcharths blog ’Amerikanske Perspektiver’ på http://luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu