EDINBURGH - "Jeg regner med at vi inden for 10 år vil få et selvstændigt Skotland."
Sådan sagde den skotske førsteminister, nationalistlederen Alex Salmond for nyligt.
Han er kendt som en stor politisk begavelse. Og den kan han få brug for. For det bliver ikke let for det Skotske Nationalist Partis formand at sikre folkeligt flertal for drømmen om et frit Skotland. Ja, endog muligheden for en folkeafstemning ser ud til at fortabe sig.
Ved valget til lokalparlamentet i maj vandt det Skotske Nationalist Parti valget, men partiet fik ikke flertal. Salmond kunne kun danne en mindretalsregering. Og det var et problem. For mens SNP - som partiet kaldes i daglig tale - ønsker en folkeafstemning, er alle oppositionspartierne imod.
Det blev om muligt endnu mere tydeligt i onsdags hvor nationalisterne fremsatte deres første finanslovsforslag. Salmonds parti SNP har ikke flertal, men de andre partier har næppe politisk råd til at stemme imod finansloven.
Meningsmålingerne viser, at SNP er mere populær end nogensinde. Næsten 50 procent af alle skotske vælgere ville stemme på partiet, hvis der var valg i dag. Det er næsten 20 procents fremgang siden valget.
Selvstændighed
Men trods de positive meningsmålinger er der fortsat ikke flertal for selvstændighed.
Kun 40 procent støtter ideen om selvstændighed. Det er flere end for tre måneder siden. Dengang var løsrivelse kun støttet af knap 30 procent. Men det er ikke nok for Salmond. Alt tyder på, at han ville tabe en folkeafstemning, hvis den blev holdt nu.
Det ved Salmond også selv.
For to måneder siden fremlagde SNP en hvidbog om Skotlands fremtid. Udover et forslag til løsrivelse indeholdt dokumentet Choosing Scotland's Future også et forslag om yderligere selvstyre for Skotland.
Baggrunden for hele diskussionen blev lagt i 1997, hvor den nyvalgteTony Blairs regering overlod en række beføjelser til Skotland efter en folkeafstemning. Det betød i praksis, at Skotland fik en hjemmestyreordning, der minder om Grønlands.
Selvom Skotlands parlament har beføjelser på områder som sundhed, uddannelse og kultur, har parlamentet i Edinburgh dog kun begrænsede rettigheder på skatteområdet og ingen indflydelse på energiområdet. Det sidste er upopulært, da over 90 procent af Nordsøolien findes ud for Skotland.
I den nye hvidbog blev det foreslået, at man som alternativ til selvstændighed kunne overdrage disse beføjelser til Skotland. Og det er populært i befolkningen.
Ved at have dette alternative forslag opnåede Salmond flere ting. For det første viste han sig villig til at forhandle - samtidig med han kunne udstille oppositionspartierne som stivnakkede.
For det andet: Ved at få overdraget beføjelser på disse områder fik parlamentet i realiteten de samme rettigheder som et selvstændigt lands parlament. Skridtet til fuld selvstændighed vil dermed ikke være så stort.
Dette ræsonnement er gået op for flere af oppositionspartierne. Men de har fundet det svært ved at finde et modtræk.
Et af de mere modige forslag er blevet fremsat af den tidligere konservative minister for Skotland Michael Forsyth - nu Lord Forsyth. Ifølge ham bør de unionistiske partier - de partier, der ikke ønsker skotsk selvstændighed - komme Salmond i forkøbet og kræve en folkeafstemning nu - altså mens støtten herfor et relativt lav.
Men det er blevet afvist af Labour. Partiet frygter, at et nederlag ved en eventuel folkeafstemning blot vil føre til endnu en afstemning på et mere gunstigt tidspunkt.
'West Lothian Question'
Et af de spørgsmål, der har skabt mest debat, er det såkaldte West Lothian Question. Det er et problem, vi kender fra Danmark.
I Folketinget er Færøernes Edmund Joensen (fra Sambandspartiet) ikke villig til at være parlamentarisk grundlag for Anders Fogh Rasmussen. Han opfatter det som urigtigt, hvis han kan stemme om danske anliggender, mens MF'ere fra Danmark ikke kan stemme om spørgsmål, der falder under hjemmestyret.
Det er kernen i The West Lothian Question.
Forslaget blev oprindeligt fremsat af den nu afdøde konservative politiker Sir Enoch Powell. Han fandt det urimeligt, at et medlem fra West Lothian (et område i nærheden af Edinburgh) kunne stemme om engelske spørgsmål, mens han som medlem fra England ikke kunne stemme om skotsk politik.
Dette problem er en kilde til forargelse. Labour har kun flertal i Westminster på grund af deres skotske medlemmer. Det finder især de konservative uretfærdigt.
Nogle i det konservative parti er derfor begyndt at overveje muligheden for at støtte skotsk selvstændighed.
Pengestrømmen
Det skyldes ikke kun demokratiske overvejelser. Det skyldes også økonomi. Selv når der ses bort fra olieindtægterne, betaler hver enkelt englænder i gennemsnit netto 6.000 kroner om året til den skotske lokalregering. At en meningsmåling endvidere har vist, at 59 procent af befolkningen i England er for skotsk selvstændighed, har givetvis også haft betydning for den begyndende kursændring hos The Conservative and Unionist Party, som oppositionspartiet paradoksalt nok hedder.
Tavse Brown
En mand har været overraskende tavs i alt dette. Den mand hedder Gordon Brown. Den næsten nye premierminister er valgt i Skotland.
Han ved udmærket, at hans karriere er slut, hvis Skotland bliver selvstændigt. Så længe Skotland ikke bliver totalt selvstændigt, kan Salmod forlange snart sagt enhver pris - inklusive flere penge.
Sangen "Sku gammel venskab ren forgå" er skrevet af Skotlands nationalpoet Robert Burns. Meget tyder på, at det venskab, der har varet siden 1707 (hvor de to lande blev forenede), er ved at forgå.
