Læsetid: 5 min.

'Det er surrealistisk'

Myanmars militærstyre indrømmer, at antallet af dødsofre under munke-demonstrationerne i september er højere end de officielle tal. FN's særlige udsending for menneskerettighedsanliggenderi Myanmar har netop besøgt landet for at undersøge, hvor mange der blev arresteret og dræbt. Information har mødt ham
FN-s særlige udsending Paulo Sergio Pinheiro (i midten) var i Myanmar i fire dage for at undersøge menneske-rettighedsovertrædelser, men døgnet rundt blev han eskorteret af regerings-repræsentanter, militær og politi.

FN-s særlige udsending Paulo Sergio Pinheiro (i midten) var i Myanmar i fire dage for at undersøge menneske-rettighedsovertrædelser, men døgnet rundt blev han eskorteret af regerings-repræsentanter, militær og politi.

17. november 2007

"Det er surrealistisk," hvisker FN's særlige udsending under et møde i Myanmars nye, opulente, fjerntbeliggende hovedstad, Nay Pyi Daw.

Den portugisiske professor Paulo Sergio Pinheiro har været i landet i fire dage for at undersøge menneskerettighedsovertrædelser i forbindelse med Myanmars store munke-demonstrationer sidst i september. Døgnet rundt er han blevet eskorteret af militær og politi, og selv andre FN-ansatte har fået begrænset deres adgang til at mødes med ham.

På besøgets sidste dag lykkedes det ham dog at mødes med 'rigtige mennesker', som han selv beskriver det i et eksklusivt interview til Information, der mødte ham, netop da han rejste fra landet torsdag aften.

Rullende kameraer

Pinheiro forlader Myanmar i et hav af militærets blitzlys og rullende kameraer i den nye internationale lufthavn i Yangon. Ombord på flyets business class smider han hurtigt skoene, drikker et glas rødvin og læser dagens Bangkok Post og Herald Tribune. Forsigtigt river han en artikel om sin egen mission ud af avisen og folder den sammen. Inden længe falder han i søvn. Det har været en hård uge.

Det er første gang siden 2003, at den høje, skæggede professor har fået tilladelse til at besøge Myanmar. Dengang forlod han landet i protest efter at have fundet skjult lytteudstyr i det lokale, hvor han havde fortrolige samtaler med politiske fanger. Også denne gang har militærstyret været opsat på at overbringe deres version af begivenhederne. De har givet ham en guidet tur i de pænere dele af det berygtede Insein-fængsel og Government Institute of Technology, hvor tusinder af demonstranter er blev tilbageholdt under kummerlige forhold (læs Informations artikel 'Ret til at dø, men ikke til at tale', den 30. oktober.) Selv et besøg på et munkekloster blev det til, men det var et af de klostre, hvor overmunken er loyal over for styret, og lokal-befolkningen derfor har boykottet almisser til munkene.

"Han er jo næsten selv blevet holdt som fange," forklarer en af hans internationale kolleger, der ønsker at være anonym. Selv nære familiemedlemmer til lokale FN-ansatte er stadig tilbageholdt i Myanmar, og for nylig blevet landets FN-chef, Charles Petrie, smidt ud. Hans brøde var at udsende en afdæmpet pressemeddelelse, der bl.a. gjorde opmærksom på befolkningens dårlige levevilkår og nødvendigheden af mere international bistand. Det var for meget for Myanmars generaler. Det pudsige var, at Petrie ellers blev set som 'en slapper' af vestlige lobby-grupper for demokrati i Myanmar, der havde bedt om hans afgang på den baggrund.

Mødet med fangerne

Paulo Pinheiro er dog i godt humør, da vi sætter fod på thailandsk jord.

"I dag gik godt. Jeg mødtes med fanger, både fra demonstrationerne, men også studenterledere fra 1988, Su Su Nway (prominent aktivist, der blev arresteret i tirsdags efter flere måneder på flugt, red.) og Win Tin (77-årig journalist, red.), en gammel bekendt, som jeg har mødt adskillige gange før. Han har været fængslet i årevis. Det er styrets hævn," forklarer Pinheiro, der mødtes med fangerne i enrum.

"Fangerne fortalte mig om deres oplevelser. Militæret gav mig også deres antal af dræbte og arresterede, og jeg havde en del information i forvejen."

Men det bliver ikke nemt for Pinheiro at anslå omfanget af menneskerettighedsovertrædelser i Myanmar de seneste måneder, og slet ikke hvor mange der blev dræbt. Styrets tal har officielt lydt på 10 dræbte og ca. 3.000 arresterede, hvoraf de fleste er blevet løsladt, men diplomater og andre iagttagere mener, tallet er meget højere.

"Regeringen har nu indrømmet, at mindst 15 personer blev dræbt i Yangon under protesterne," tilføjede Pinheiro under en pressekonference i Bangkok fredag eftermiddag.

Den 15. var en japansk journalist.

"Ligene af 14 mennesker blev bragt fra Yangon General Hospital til Htain Bin-krematoriet, ifølge regeringens kilder. Det indbefatter ikke dræbte uden for Yangon. Jeg kan endnu ikke sige, om det stemmer overens med mine egne vurderinger."

Trods militærstyrets mandsopdækning af Pinheiro fik han dog også mulighed for at tale med udvalgte munke, der er blevet flyttet fra Ngwe Kyar Yan-klostret, der var et af de klostre, der på voldelig vis blev ryddet af militæret sidst i september.

"Jeg fik et godt indblik i de risici og de trusler, munkene har været udsat for," forklarede Pinheiro.

Mere ville han dog ikke sige og henviste i stedet til sin kommende rapport, der vil blive forelagt FN's Menneskerettighedsråd den 11. december.

Troen svinder ind

Pinheiros navn vækker ikke den store genklang på gaden i Yangon, modsat generalsekretæren for FN's Sikkerhedsråds særlige udsending, Ibrahim Gambari, der har besøgt landet to gange de seneste to måneder. Hans mandat har været at søge politisk dialog, men efter otte uger uden de store resultater er troen på, at FN og det internationale samfund kan redde Myanmar er svundet ind blandt almindelige myanmarere. Dog har det bragt lidt håb, at det er lykkedes FN under Gambari at kickstarte møder mellem demokrati-ikonet Aung Sang Suu Kyi og regeringen for første gang siden 2003. Om det er spil for galleriet for at afværge yderligere internationalt pres eller første skridt i retning af forsoning og frihed, er stadig uvist.

Sikkert er det, at styret holder godt fast på magten og ikke er bleg for at vise det. Selv hærdede diplomater er trætte af at blive slæbt rundt i manegen. De sidste par uger er de blevet beordret til Nay Pyi Daw flere gange om ugen for at møde FN-udsendinge, som de lige så godt kunne møde i den gamle hovedstad Yangon, hvor alle ambassaderne ligger.

"De vil vare bare vise, hvem der har magten," udtaler en asiatisk diplomat.

I forrige uge blev de underholdt om landets store økonomiske fremgang af en ledende minister, alt imens strømmen svigtede gang på gang. Under et regerings-arrangeret møde med Pinheiro i onsdags blev de - i det ellers gæstfri Myanmar, hvor enhver gæst bliver trakteret med mad og drikke - ikke budt på andet end vand fra tidlig morgen til midt på eftermiddagen. Det er et mikroskopisk afsavn i forhold til Myanmars fattige masser, men et brud på diplomatisk etikette og endnu et udtryk for, at landets generaler sætter dagsordenen - og menuen.

Sara Olsen skriver af sikkerhedsgrunde under pseudonym fra Myanmar, men hendes identitet er redaktionen bekendt

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu