ISTANBUL - Da tyrkerne vågnede søndag den 23. oktober var det til forfærdende nyheder fra landets sydøstlige hjørne. I løbet af dagen blev det klart, at 12 tyrkiske soldater var blevet dræbt på deres base under et natligt angreb fra PKK, og samtidig var otte andre meldt savnet. Det PKK-venlige nyhedsbureau Firat kunne oplyse navnene på soldaterne, og at de otte var blevet taget med af PKK-folkene, der i nattens løb havde trukket sig tilbage til deres baser i Nordirak. Der gik en rum tid før den tyrkiske generalstab endelig måtte erkende, at otte af landets soldater havde lidt den vanskæbne at blive kidnappet af fjenden.
For den brede tyrkiske befolkning var det ufatteligt, at den mægtige tyrkiske hær, der tæller 400.000 mand, er NATO's næststørste og den institution i Tyrkiet, der nyder størst tillid i befolkningen, kunne lide så store tab, og tilmed få soldater kidnappet.
"Det er en ydmygelse både for hæren og for folket, at soldater tages som gidsler, og det ikke engang af en normal fjende, men af en terrororganisation," siger en tidligere generalmajor, der i alt har tjent 40 år i den tyrkiske hær, heraf flere perioder i det sydøstlige Tyrkiet.
Han vil ikke lægge navn til sine udtalelser, da han også er kritisk over for hæren, og den slags kan man komme i fængsel for at sige højt i Tyrkiet. Det er strafbart at fornærme militæret og at sige noget, der kan få unge mænd til ikke at ville aftjene deres værnepligt.
"I Tyrkiet mener man ikke, at hæren begår fejl. Her forventes det, at soldaterne er modige og forpligtede overfor deres land. Tyrkerne fejrer det, når de sender deres sønner af sted til hæren, og man er ikke en mand, hvis ikke man har aftjent sin værnepligt. Det er forbundet med manddommen," siger den pensionerede general.
Ordre til at dø
Med til billedet hører, at tyrkerne kalder deres døde soldater 'martyrer', og dermed gør det til noget særligt ærefuldt, nærmest religiøst,, at dø i kamp. En værnepligtig, der gør tjeneste i Sydøsttyrkiet, siger til Information, at han blev sendt af sted hjemmefra med den besked, at hvis han kommer levende hjem igen, tilhører han familien. Hvis han bliver dræbt, vil han tilhøre landet.
Andre lande hylder og hædrer deres soldater, når de bliver taget til fange af fjendtlige magter. Det gælder eksempelvis amerikanere, israelere og senest briter i forbindelse med den iranske tilfangetagelse af 15 marinesoldater i marts i år. Men sådan er det ikke i Tyrkiet, og det er der blandt andet en historisk forklaring på.
Den moderne nations grundlægger Mustafa Kemal Atatürks ånd hviler tungt over både soldater og civile i Tyrkiet, og med til ånden er fulgt en række citater, som de fleste tyrkere kan udenad. Et af dem er fra slaget mod briterne ved Gallipoli i 1915. Dengang sagde den daværende hærleder og senere nationsgrundlægger til sine soldater:
"Jeg beordrer jer ikke til at kæmpe, men til at dø."
Det en ordre er nu tæt vævet sammen med forståelse og selvforståelse i den tyrkiske hær, og derfor reagerede nationen med alt andet end sympati for de otte soldater, da de blev taget til fange.
Efter blot 14 dages fangenskab blev de løsladt med tre pro-kurdiske parlamentarikeres mellemkomst og sendt tilbage til Tyrkiet fra Erbil i Nordirak. Men allerede inden de var løsladt havde tyrkiske medier rapporteret, at det tydede på, at de otte frivilligt var rendt af med fjenden, og særligt et tyrkisk-kurdisk medlem af gruppen blev mistænkeliggjort.
Alle de otte er, lige som store dele af den tyrkiske hær, værnepligtige. Det er altså amatør-soldater, der udkæmper Tyrkiets krig mod terrorisme.
Løb tør for kugler
Dagbladet Vatan sneg sig til et interview med soldaterne efter de var blevet frigivet og stadig lå på et militærhospital. Her fortalte seks af soldaterne, at de ikke havde andre valg end at gå med, da deres våben endte ikke virkede eller var væk.
Den første: "Det skete omkring klokken 24.00, da vi ikke var forberedte. Jeg havde ikke mit våben på mig, da jeg netop kom fra hvileteltet. Jeg hørte en af de andre sagde et eller andet til dem (PKK) på kurdisk, og jeg forstod, at mange af os havde overgivet os, og så tog de også mig med," siger Halis Cagan.
Den anden: "Jeg blev såret i hånden og i hovedet, og de råbte, at vi skulle overgive os. Fordi jeg mistede mit våben, råbte jeg tilbage på kurdisk, at jeg ville overgive mig. De (PKK) truede mig, og sagde, at jeg skulle sige til de andre, at de også skulle overgive sig," siger Ramazan Yüce.
Den tredje: "Under slaget var der ikke nogen styring fra vores overordnede eller nogen andre soldater. Vi var alene," siger Irfan Beyaz.
Den fjerde: "Vi løb tør for ammunition, så jeg havde ikke andre valg end at overgive mig," siger Örhan Cabanoglu.
Den femte: "Vi begyndte at skyde mod terroristerne. Senere tog en overordnet, Mustafa, mit gevær og begyndte at skyde. På et tidspunkt forlod han mig, og jeg sad tilbage uden våben," siger Fatih Atakul.
Den sjette: "Jeg kæmpede til min sidste kugle, men jeg løb tør, og da terroristerne omringede os, var jeg nødt til at overgive mig," siger Ilhami Demir.
De to resterende har forklaret, at deres geværer satte sig fast under kamphandlingerne. Det er et meget almindeligt problem med de tysk-producerede G3-rifler, den tyrkiske hær bruger. De er designet i 1959, og er berygtede for at udvide sig, så de ikke kan bruges, når de er blevet varme af at skyde.
Den pensionerede general kender ikke de nærmere detaljer fra den skæbnesvangre nat på den irakisk-tyrkiske grænse andet end fra medierne, men han kan ikke forestille sig andet end, at soldaterne frivilligt er gået med PKK-folkene.
"Jeg tror, at de frivilligt forlod deres poster, fordi de kendte til angrebet på forhånd. Kun en af dem er kurder, men hvis man ser på, hvor de andre kommer fra, så er det byer, hvor der er mange kurdere," siger han og bekræfter en almindelig mistro til både de pågældende soldater og kurdere generelt.
"Kommandøren skulle have delt gruppen op. Enheden skulle ikke have ladet det ske," siger generalen og kommer med den kritik af hæren, der ville sende ham i fængsel, hvis han lagde navn til.
Efter kontrol på hospitalet blev de otte afhørt og derpå fængslet i provinshovedstaden Van. De er anklaget for ikke at have adlydt ordrer, for forsøg på at stikke af til udlandet og så er de under mistanke for at have miskrediteret militær disciplin.
Mens efterforskningen foregår er de fængslet, og en militærdomstol har beordret, at tyrkisk presse ikke skriver om sagen før efterforskningen er slut. Man ønsker ikke, at pressens spekulationer om hæren og dens indretning løber løbsk.
God artikel.
Et citat:
"Med til billedet hører, at tyrkerne kalder deres døde soldater 'martyrer', og dermed gør det til noget særligt ærefuldt, nærmest religiøst,, at dø i kamp. En værnepligtig, der gør tjeneste i Sydøsttyrkiet, siger til Information, at han blev sendt af sted hjemmefra med den besked, at hvis han kommer levende hjem igen, tilhører han familien. Hvis han bliver dræbt, vil han tilhøre landet. "
Hvordan kan der stadig være ansvalige europæiske politikere, som fastholder den tykiske anmodning om optagelse.
Jeg er helt enig med Morten Dreyer.
Det er utroligt at dette ustabile og i stigende grad islamiske land, fortsat nyder udbredt støtte til EU-medlemsskab blandt europæiske politikere.
Hvordan kan nogen i ramme alvor ønske sig et EU der grænser op til bl.a. Syrien, Irak og Iran?
Jeg må sige at jeg grundlæggende er enig med jer - Torben og Morten. Et land der stadig sætter "ånd" og "citater" højere end livet for de soldater de sender ud, er simpelthen ikke værdigt til at være medlem af EU. Men....
Jeg mener samtidigt at EU selv har skylden for den stigende radikalisering i landet, som følge af brudte løfter om optagelse. Istedet for at bruge Tyrkiet som en bro til mellemøsten, og de lande der nævnes (Syrien, Irak og Iran) - har man vendt dem ryggen, og dermed kastet dem tættere på islam - og længere væk fra vestlige værdier. Det glemmes for ofte at Tyrkiet i stor grad - om end ikke 100 % - har imødekommet EU's krav for snarlig optagelse. Den kom aldrig, og er stadigt langt langt væk. Dette betyder at oppositionen, som ikke er pro-vestlig har fået alt for stor magt i landet.
EU har opstillet nogle klare betingelser for, at Tyrkiet kan blive optaget i EU. Så længe EU ikke giver køb på disse, hvad er så problemet? Og Tyrkiet opfylder ikke disse betingelser, så længe regering og militær opfører sig, som de gør p.t., så hvorfor overhovedet drage denne diskussion ind i debatten om en artikel, der handler om noget helt andet?
I øvrigt stemmer Tyrkiets behandling af de tilfangetagne soldater fint overens med Stalins behandling af russere, der vendte hjem fra tysk fangenskab. Lad os håbe, overlevelsesprocenten er højere for tyrkerne.
Det er slet ikke Demokratisk udvikling i øjeblikket i Tyrkiet.Den Religiøse regeringsparti og gamle Natioalister der vil kvæle det nyvalgte 22 uafhængige Parlementsmedlemmer i Tyrkiet.Det er baggrunden for dårlige behandling af det værnepligtige, der må stå som skydeskive.
Krigen i Øst Tyrkiet er over 30 år gammel tragisk krig.Når man opfordrer til dialog og forsoning mellem PKK og Tyrkiske Regeringer ,som regelt er det Tyrkiske Regeringer der er negativ indstillet på det.Det kan skyldes at PKK er i EU's terrorliste og derfor er Terrorlisterne, en forhindring for en dialog.Derfor vil det være en mulighed at overveje at revurdere EU's terrorlisterne igen.
Tyrkeit i EU??? det må da være en ære for Eu at tyrkiet spørg om medlemskab. det er jo ikke så lang tid siden at forskellige lande fra EU eks Frankrig bad tyrkiernes forfædre osmanerne om hjælp fordi deres konge var belvet taget til fange.
hvad angår kandemir og ayhans nationalistiske tilgang til et storpolitiks spil viser bare hvor langt , tyrkiet er fra dens oprindelige status som supermagt, ligesom under osmanerne.
ja PKK og hæren i Tyrkiet er meget gode venner, det var faktisk hæren i sin tid der hjalp med at danne PKK, ligeledes at Ocalans daværnde kone var Efterretningning s agent for den tyrkiske stat med Ocalans viden, Den meninge pkk fik først dette at vide mange år efter.
storpolitik , tyrkiet er i en magtkamp mellem england med dens støttere der udtrykker sig i general stabschefen og amerikanerne med dens spille brik erdogan og AKP.
således vil man være en brik i andres spil når man implementere grundlove der er importeret og som ikek harmonere med folkets følelser og tanker....
Tyrkiet vil aldrig nogen sinde lytte til de kurdiske borgere i Tyrkiet, når kurderne ikke klart og tydeligt tager afstand fra PKK - en terrororganisation, der dræber civile.
Jeg kan godt tilslutte mig de andre debattøre på denne debat.
Hvis oplysingerne i artiklen er korrekte, så forstår jeg heller ikke at europæiske politikkere seriøst overvejer at forhandle med et land, der udviser en så uciviliseret opførsel og mangel på menneskerettigheder.
Denne artikel giver én associationer til Iran eller Saudiarabien hvor der ikke er andet end hovedrøsten tilovers for deres "retssamfund".
Menneskerettigheder, hvad kender i til menneskerettigheder når i er med til at slå tusindvis af uskyldige mennesker ihjæl som de fleste er børn og kvinder i irak og afghanistan bare for at slikke bush i røven, og så står i og snakker om MENNESKERETTIGHEDER, FØJ FOR POKKER!!!!
Hvidste i at 80 af parlamentariker er kurder der sidder i regeringen(akp) og den tidliger president turgut øzal ogse var kurder og en masse andre som sidder på topposter i tyrkiet, dem har vi jo ikke noget i mod for de tager skarpt afstand fra pkk terrorister, så det er ikke fair at sige at bare de 22 parlaments medlemmer er kurder at de skal smides ud .
Det overnævnte 8 menige soldater er frifundet i denne uge.Tilbage står en vanskellige opgave; at løse Kurdiske problemet,som også er afspejlning af forståelsen af Demokrati kulturen.Men der er håb derude.
En tredje part modellen, dvs.folk der ikke er tilknytet hverken PKK eller Tyrkiske Regering/ Militær er blevet foreslået i denne uge .En realistisk og ærlig forslag.Fordi hadet til hinanden har gjort parterne nærmest blinde.Her i Danmark står mange dygtige Politikere med Tyrkisk/Kurdisk bagrund ,som kan bidrage med forsoning og dialog.
Så vidt jeg kan se er der stærk påvirkning af Nationale og Religiøse hjernevaskelse hos mange Tyrkere også i Danmark.Mens Kurderne har læst deres hjemmearbejde, og forstået betydningen af Demokrati og Dialogen,selvom det til tider var vanskeligt.Det er nemlig et meneskeligt værdi,at tilgive.At tilgive ,selvom allerede som 7 årige at blive torturet i Tyrkiske Stats skoler,hvor også Tyrkere både piger og drenge bliver tæsket.Og under tvungen militær værnepligt bliver kun drengene tæsket nærmest ihjel.Fordi piger har ikke tvunget værnepligt.
Ja, jeg ved det godt, det er en store opgave at Integrere Tyrkiet i EU.Men det er nødvendigt samtidig er det udfordring for Demokratiets kraft.Det er også opfordring til EU landene at være med til løse Mellemøstens problemer .Hvis vi kommer forsent så kommer Religiøse og Nationaliste opportunister før os.
Ayhan Sütcü:
"Det er også opfordring til EU landene at være med til løse Mellemøstens problemer."
OK. Hvad vil du foreslå? I hvert fald m.h.t. Tyrkiet?
"PKK er terorister og er på lige fod som Al qaida IRA og mange andre. Husk en krig føres når det er aftalt mellem to uenige leder. Man gemmer sig ikke bag nogle bjerghuler og laver et bagholdsangræb mod de unge soldater."
Nøj hvor er det efterhånden trættende, at se alverdens højreorienterede og nationalistister skære diverse oprørs- og frihedsbevægelser over een kam med al Qaeda. Lad os lige tage den endnu en gang:
al Qaeda kæmper en ideologisk motiveret krig med terroraktioner og så megen død og lemlæstelse som overhovedet muligt for at skræmme og desillusionere samt destabilisere sekulære (og ofte vestlige demokratiske) samfund for at indføre et teokratisk diktatur.
Bevægelser som PKK og IRA derimod kæmper(de) ganske legitime frihedskampe mod undertrykkere og besættelsesmagter. Vi kan så se nærmere på nogle af midlerne her, men at sidestille dem og deres kampe og mål med al Qaeda er simpelthen absurd og grænsende til det kvalmende i disse tider hvor begrebet terror er blevet et yderst bekvemt universalargument der kan kriminalisere og lukke munden på alle de besværlige typer, der har den frækhed at kræve deres ret.
Al Qaeda og en række andre kriminelle morderkarteller skal og må jages og stilles til ansvar for deres forbrydelser. War On Terror og USAs og EUs terrorlister er derimod stort set ikke andet end våben i hænderne på Imperiet og den globale politiske dobbeltmoralske elite.
Bevægelser som PKK og IRA derimod kæmper(de) ganske legitime frihedskampe mod undertrykkere og besættelsesmagter.
og det bør selvfølgelig med, at disse vel at mærke kæmper for demokrati og humanisme. Ligesom PFLP forøvrigt.
De har intet somhelst tilfælles med al Qaeda.
Problemet med PKK, IRA og for den sags skyld PFLP og Hamas er, at uanset om man kan sympatisere med deres mål, benytter de sig lejlighedsvis af midler, der skaber tvivl om målenes soliditet.
Gidseltagning og terrorbomber er nu en gang ikke midler, der helliger nogen hensigt.
USA har en mere retfærdig Terrorliste end EU.På den amerikanske lister er der også en juridisk klagevej for at komme ud af Terrorlisterne.Samtidig kampe mod sikkerhedsstryker indefatter ikke som Terrorisme.Det åbner nemlig muligheden for indgå en Dialog med Oprørerne.Tyrkisk soldater bliver ved med dø i stribe,selv om det gør mig ked af det, alene af Tyrkiet ikke holder sine Internationale forpligtelser.
I EU Terrorbeskrivelse mangler den legitime forsvar mod det Despotiske styre og Regimer.Overnævnte Regimer ,når det i tilfælde af nægtelse af anerkendelse for borgerrettigheder som Ytringsfrihed,retten til af forsvar af modersmål sproget osv. har for fri rum.
Det er klart friheden er ikke nemt at komme til.Alle Fanatiske tanker anerkender ikke det anderledes tænkende.Derfor vil der ikke være nemt sameksistens med det Religiøse fanatikere.Men til gengæld længe før Krigen i Irak, Afganistan osv. har der være oprør i Mellemøsten for Frihed, dog heldigvis ikke Religiøst motiveret.Det er der sagens kærne ligger.Lad os bruge erfaringerne fra nærområdets kritiske stemmer.Det kan nemlig sætte en stopper for mellemøstens tragiske stuation og sætte en løsning igang.Så kan vi trække vores Danske soldater hjem.
"Lad os bruge erfaringerne fra nærområdets kritiske stemmer", skriver den fornuftige Ayhan Sütcü, og det er helt rigtigt.
Og for at kunne fatte noget om disse erfaringer - eller overhovedet høre de kritiske stemmer "derude" - skal vi selv forholde os kritisk til de borgerlige propagandamaskiner. Inklusive A/S Informations ledelse.
Mange intellektuelle i Tyrkiet udviser dagligt et langt større mod end vi normalt (om nogensinde) ser blandt danske intellektuelle.
Eu har stillet klare betingelser for optagelsen.
Tyrkiet skal have bedre menneskerettigheder.
At skyde en 6 årig kurdisk pige i hovedet er ikke ligefrem løsningen til optagelse..
Tyrkiet er og vil forblive et nationalistisk land!
NEj til Tyrkiet i EU
Til den fordømte og den Tyrkiske Ambassade
Hvis vi tager alle 5 punkter med rækkefølge;
1-EU har stillet klare betingelser.I sidste uge var der et møde i EU om Reformerne mv. i Tyrkiet.Ved du hvem mødt op af Politiske partier fra Tyrkiet?.Kun DPT der har 20 medlemer i Tyrkiske Parlament mødte op.Så nu ved vi alle, hvem går ind for Dialog og Forsoning.
2-Tyrkiet skal have bedre menneskerettigheder:I 30 år har jeg set på nærmeste hold, at skiftende Regeringer herunder den nuværende Islamiske regering løb fra sine løfter.Derfor skal vi, i en kritisk dialog med Tyrkiet.
3-At skyde en 6 årig pige i hovedet er ikke ligefrem løsningen til EU optagelse:Den kan være en af afgørende grunde til at EU eller FN må snart se på tilsvarende sager i Tyrkiet.For det er ikke første gang ,at civile er blevet udsat for tortur og brutalt overgreb.
4-Tyrkiet er og vil forblive et nationalistisk land:Men ønsket om Frihed og Demokrati , har fået folk til at søge nye værdier.Derfor er den stærk voksende Folke Bevægelse,i hvertfald i den Østlige del af landet.Deres slogan er Edi Bese( Så er det nok).
5-Nej til Tyrkiet i EU:Det er forkert og farligt i en tid med Regionale ustabile områder som i Mellemøsten,fanatismens umenneskelige fremmad march er det vigtig ,Tyrkiet bygger en bro mellem Kultur og Religioner.Men man skal Inddrage det Folkevalgte og frigivelsen af Ytringsfriheden kan få Tyrkiet og andre lande ,der har brug for støtte og rådgivning ,godt på vej.
Uhyre lidt i ved om PKK. PKK er en oprørsbevægelse som kæmper for kurderne,s rettigheder både i tyrket,syrien,iran,irak . lad os tænke således hvis en fremmedmagt kom og overtog Danmark ville vi så bare se på? næppe jeg ville ihvertfald gøre mit bedst for at få dem ud igen det samme sker nede i tyrkiet tyrkerne anderkender ikke kurderne hvilket gøre det hele problematisk og vedr. at i sammenligner PKK Med Al-Q PKK forsvare sig kun på angreb og bruger ikke terrorbomber hvorimod AL.-Q Gøre.
PKK er sikkert en ret suspekt bevægelse, ligesom mange andre befrielsesbevægelser og småmilitser.
Men Tyrkiet kunne sikkert undgå en del konflikter, med kurdere, der er utilfredse med forholdene i Tyrkiet, hvis det blev nemmere for unge tyrkiske kurdere, at flytte til udlandet og skifte statsborgerskab.
Hvis en ung kurdisk mand flytter fra Tyrkiet til Danmark, skal han betale omkring 50000 kroner for at slippe for sit tyrkiske statsborgerskab, hvis han ikke vil aftjene sin værnepligt, hvilket i praksis betyder, at han skal bekæmpe kurdere, der kæmper for at få lov til at praktisere deres kultur.
Det er især herboende tyrkere, der presser på for at Danmark skal tillade dobbelt statsborgerskab.
Men kurderne i Tyrkiet må ikke have dobbelt statsborgerskab, de må ikke en gang dyrke deres kultur frit. De må kun være tyrkere.
Det er ikke noget tilfælde, at Tyrkiets største dagblad Hüriyets motto er ”Tyrkiet for tyrkerne”. Kurderne i Tyrkiet mærker hver dag, at der er barske realiteter bag mottoet.
Kurdere i Tyrkiet kan f.eks. straffes for at bruge bogstaver, der findes i det kurdiske, men ikke i det tyrkiske alfabet. Kurdere er langt friere til at dyrke deres egen kultur i EU, end i Tyrkiet, hvilket mildest talt gør det forståeligt, at de gerne vil emigrere.
Men unge kurdiske mænd skal altså betale blodpenge for ikke at aftjene deres værnepligt, hvis de ikke vil bekæmpe andre kurdere, hvis de vil flytte til et andet land, for at komme væk fra konflikten.