Nyhed
Læsetid: 2 min.

Udsendelse af 'spejdere' til Sudan aflyst

Forsvaret kunne ikke levere et tilstrækkeligt antal soldater til fælles nordisk indsats
Den påtænkte udsendelse af 120 danske soldater til Sudan bliver ikke til noget. Danmark kan ikke opfylde de ønsker, der er fremsat fra norsk og svensk side.

Den påtænkte udsendelse af 120 danske soldater til Sudan bliver ikke til noget. Danmark kan ikke opfylde de ønsker, der er fremsat fra norsk og svensk side.

Stuart Price

Udland
2. november 2007

Udsendelsen af danske soldater til Sudan er blevet aflyst, fordi Danmark ikke kunne opfylde ønsker, der blev fremsat fra norsk og svensk side, oplyser sædvanligvis velunderrettede militære kilder.

Forsvarskommandoens pressetjeneste bekræfter, at den påtænkte udsendelse af soldater fra 1. opklaringseskadron på Bornholm ikke bliver til noget. "Der er en fortsat dialog med Norge og Sverige om, hvordan man kan skrue et fælles nordisk bidrag sammen, men det er ikke besluttet, hvad vi kan bidrage med i stedet for", siger major Peter Abilgaard. Han kan ikke be- eller afkræfte, hvorvidt den nye udvikling skyldes uenighed med de to lande.

Information kunne onsdag berette, at soldater fra den såkaldte Spejdereskadron på Bornholm i sidste uge fik oplyst, at de skulle gøre sig klar til udstationering. Det er Forsvarets nok mest erfarne enhed, som er kendetegnet ved høj mobilitet og let bevæbning. Planen var, at Danmark fra begyndelsen af januar ville sende to delinger på cirka 60 mand til Sudan, hvor de i samarbejde med norske og svenske enheder skulle bidrage til en større FN-styrke, som skal indsættes i Darfur-provinsen.

Darfur har i flere år været plaget af folkemords-lignende tilstande. FN-soldaterne skal erstatte en mindre styrke fra Den Afrikanske Union, som uden større held har søgt at stoppe drabene. Desuden vil Den Europæiske Union sende en styrke til nabolandet Tchad.

Klargøringen af de danske soldater betød, at 120 soldater skulle opdeles i hold til udsendelse i henholdsvis januar og maj. Udsendelsen var ikke endeligt vedtaget fra politisk hold, men Forsvaret fandt klargøringen på nuværende tidspunkt nødvendig, så soldaterne kunne forberede sig til missionen. Man udviste, som major Abildgaard udtrykker det, "rettidig omhu", men nu hvor klargøringen af styrken er stoppet, kan man, tilføjer han, ikke længere nå at gøre den klar til udsendelse i januar.

Forsvaret hårdt presset

Soldaterne fik i går den besked, at de alligevel ikke skal af sted. De fik oplyst, at Norge og Sverige ønskede et større antal danske soldater, end Forsvaret kan stille med, og derfor har man valgt helt at aflyse dansk deltagelse.

Forsvaret er under hårdt ressourcemæssigt pres efter missionen i Irak, optrapningen af den danske indsats i Afghanistan og den fortsatte tilstedeværelse i Kosovo. Mikkel Vedby Rasmussen, leder af Dansk Institut for Militære Studier ved Forsvarsakademiet, har sagt til Information, at opgaven i Sudan af den grund kunne blive "strået, som knækker kamelens ryg".

Det er uvist, hvorvidt andre elementer i den indsats, som man fra dansk side har overvejet, også bliver aflyst. Under et møde i Udenrigspolitisk Nævn den 11. september har udenrigsminister Per Stig Møller omtalt, at man kunne bidrage med mandskab til et hovedkvarter samt stille et transportfly og forsyningsskibe til rådighed. Især mandskabet, som betjener de danske C-130 Hercules transportfly, er også under meget hårdt pres på grund af de allerede eksisterende opgaver. Major Abildgaard oplyser, at FN endnu ikke har svaret på, hvad man ønsker fra dansk side.

Serie

Dengang i 00'erne

Seneste artikler

  • For den enkelte familie er én dræbt altid én for meget

    27. juli 2010
    Hvad enten det er med udviklingsbistand eller soldater er Danmark parat til at gøre en forskel i verden, siger forsvarsminister Gitte Lillelund Bech (V). Hun mener, danskerne er klar til at gå i krig igen uden FN-mandat, hvis det er det, det kræver
  • 'Vi skal ikke lade os skræmme, og vi skal kæmpe for vores værdier'

    24. juli 2010
    Danske politikere skal have kniven for struben og et anslået antal dræbte soldater på bordet, når de sender Danmark i krig, mener Søren Espersen (DF). Men det tør vi jo ikke, siger han. Folket derimod er parat til at kæmpe for Danmarks nye internationale rolle
  • 'Jeg har gjort op med mig selv, hvad det indebærer at beordre andre i kamp'

    23. juli 2010
    Forsvaret har i dag fuldført forandringen til et moderne militær, der har til kerneopgave at gå i krig i udlandet. Forsvarschef Knud Bartels er den nye mand i spidsen for det hele, og han har for længst gjort sig klart, hvad det koster at føre krig
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her