Note
Læsetid: 1 min.

Blodig weekend - op mod 25 dræbte

Udland
24. december 2007

Henved 25 mennesker blev dræbt under kampe og voldsaktioner rundt om i Afghanistan i weekenden, oplyser myndighederne i hovedstaden Kabul. Flere af de dræbte er civile.

Syv mænd – tre politibetjente, to soldater og deres to chauffører – blev dræbt af en talebangruppe i den sydlige Ghazni-provins. De blev skudt, da de »forsøgte at flygte fra et Taleban-fængsel«, sagde en talsmand for terrorgruppen.

Tre civile blev dræbt, da en bombe eksploderede i den østlige Khost-provins tæt på grænsen til Pakistan.

Det afghanske forsvarsministerium sagde, at 10 Taleban-oprørere blev dræbt under en træfning i den sydlige Kandahar-provins, mens adskillige blev såret.

I byen Musa Qala i Helmand-provinsen ødelagde afghanske soldater et anlæg, der forarbejdede opium.

Musa Qala har længe været kontrolleret af Taleban, der dog blev tvunget væk fra
byen under en amerikanske ledet offensiv for nylig.

Talebanernes offensiv finansieres i stor udstrækning af indtægter fra opium.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her