Læsetid: 3 min.

Britisk regering presset af våbenskandale

Mens det britiske bagmandspoliti vil genåbne undersøgelsen af det skandaleombruste våbenfirma BAE ligner regeringens håndtering stadig mere en reel mørklægning
13. december 2007

Hensyn til rigets sikkerhed. Det var den officielle forklaring, da den britiske regering for et år siden valgte at aflyse den stadig mere belastende undersøgelse af forretningsmetoderne hos en af landets største virksomheder, våbenfabrikanten BAE-Systems.

"Det var nødvendigt at afstemme opretholdelse af lov og orden med hensynet til nationale sikkerhedshensyn," hed det i begrundelsen.

Det er imidlertid en sag, der bliver mere og mere betændt for Gordon Brown og hans regering. I november gav den britiske højesteret lidt overraskende grønt lys for, at regeringens påstand kan afprøves ved landets højeste domstol - så om to uger kan den britiske stat blive tvunget til offentligt at argumentere for, hvorfor kulegravningen af en kæmpestor våbenhandel med Saudi-Arabien og en mulig bestikkelse af den saudiske prins Bandar kan true britisk sikkerhed. En argumentation iagttagere på forhånd vurderer som særdeles tynd. Regeringens passivitet handlede nemlig i højere grad om at sikre en kæmpe ordre på fly, mener flere.

Og nu har det engelske bagmandspoliti besluttet at genoptage en anden korruptionssag mod våbengiganten, der er den fjerdestørste våbenproducent i verden. Sagen, der involverer seks våbenhandler til blandt andet Sydafrika, Tanzania og Rumænien, drejer sig angiveligt om bestikkelse for op mod en millard kroner og involverer blandt andet svenske Saab-jagere. Dermed er den britiske våbenprodu-cent både under undersøgelse i Storbritannien, USA, Schweiz og i den europæiske samarbejdsorganisation OSCE.

Presset Brown

Den afdøde, tidligere britiske udenrigsminister Robin Cook skrev i sin selvbiografi, at direktøren for våbenfirmaet havde sin egen nøgle til Downing Street nummer 10. Det er en forbindelse, der i stigende grad har vist sig belastende for regeringen, der er kommet under skarp beskydning fra både opposition og uafhængige medier. Blandt andet viser det sig, at regeringen har ladet en anmodning fra det amerikanske justitsministerium om at udlevere oplysninger om sine egne, bevidst nedproriterede undersøgelser hænge og svæve i et halvt år med den begrundelse, at det var "kompliceret og sensitivt" stadig under "overvejelse". En formulering oppositionen - og mange andre - har tolket som en reel og temmelig kontroversiel afvisning af at udlevere dokumenterne. Eller som den konstituerede leder af oppositionspartiet De Liberale, Vince Cale, har formuleret det:

"Det er meget tydeligt, at Storbritannien trækker tiden. Det er svært at se, hvordan det stemmer overens med det specielle amerikansk-britiske forhold. Den anti-bestikkelses-aftale, som Storbritannien har underskrevet, kræver 'hurtig og effektiv handling' over for krav om assistance, men det er tydeligt, at den britiske reaktion hverken er hurtig eller effektiv."

Coverup?

Problemet for de engelske myndigheder er, at de amerikanske myndigheder i stedet er begyndt at arbejde uden om de britiske myndigheder. I stedet for at få papirerne fra briterne har amerikanerne fået adgang til en undersøgelse i Schweiz, hvor den angivelige bestikkelse af Saudi-Arabiens prins Bandar er fundet sted, og der er samtidig begyndt at flyve vidner i sagen ind til USA fra Europa.

Med flere forskellige undersøgelser i gang uden for landets grænser, risikerer den britiske regering, at skandalen for alvor eksploderer mellem hænderne på dem - og at det mest tydelige britiske bidrag til opklaringen kommer til at ligne et coverup.

At den britiske højesteret har godkendt en retshøring om de britiske myndigheders aflysning af undersøgelsen tolkes som et pinligt nederlag for regeringen. Hvis retshøringen, der skal finde sted i midten af februar, ender med at afvise de britiske myndigheders afvejning af nationale sikkerhedshensyn, kan Browns regering stå med et gevaldigt forklaringsproblem.

Og det tyder på, at Gordon Brown ved det. En af hans første handlinger efter at have overtaget posten som premierminister efter Tony Blair var at nedlægge det omdiskuterede DESO - Defense Export Services Organization - en afdeling under forsvarsministeriet, som var oprettet for at assistere våbenfirmaerne med at afsætte deres produkter, og hvis ledelse har haft et ualmindeligt tæt forhold til BAE. Det har observatører tolket som et forsøg på at komme en del af kritikken i møde. Spørgsmålet er, om det er nok, eller om Brown kan blive nødt til at skære båndene lidt mere demonstrativt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu