Note
Læsetid: 1 min.

Franskmænd sendes hjem efter dommene

Udland
29. december 2007

Regeringen i Tchad er gået med til at udlevere seks franske nødhjælpsarbejdere, som er blevet idømt lange fængselsstraffe for at have forsøgt at bortføre børn, sagde Tchads justitsminister fredag.

"Jeg har svaret imødekommende på en udleveringsanmodning fra Frankrig," sagde justitsminister Albert Pahimi Padacke.

Højtstående embedsmænd i det afrikanske land sagde, at de seks nødhjælpsarbejdere ville forlade Tchad senere fredag.

De seks nødhjælpsarbejdere fra organisationens Zoe's Ark blev idømt otte år i arbejdslejre for at ville kidnappe 103 afrikanske børn, som de påstod var forældreløse og kom fra Darfur.

Franskmændene blev anholdt i oktober, da de var i færd med at sætte børnene på et lejet fly i Abeche. De holder fast i, at de ville redde forældreløse, underernærede børn fra konflikten i Darfur og give dem en bedre fremtid hos plejeforældre i Europa.

Det viste sig dog senere, at børnene rent faktisk var fra Tchad, og at ingen af dem var forældreløse.

AFP

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her