From Russia with Love

Kunstudstillingen 'Franske og russiske mesterværker 1870-1925' skulle have haft fernisering i London i januar. Det får den ikke, for de russiske museumsmyndigheder har besluttet, at de udlånte billeder fra en række russiske museer, som tidligere var med på den samme udstilling i Düsseldorf, hurtigt skal trækkes hjem.

Årsagen: den britiske regering vil ikke garantere, at billederne bliver sendt tilbage, hvis efterkommerne til nogle af maleriernes førrevolutionære ejere kræver dem tilbage efter sovjetstatens konfiskation.

Sagen er blot endnu en lille eskalering af den efterhånden langvarige diplomatiske konflikt mellem London og Moskva. Den kom blot få dage efter, at de russiske myndigheder besluttede at forbyde det engelske svar på Det Danske Kulturinstitut, British Council, at fungere i de russiske provinser. Russerne hævder indirekte, at British Council, som står for mellemfolkelig samvirke og kulturudveksling, i virkeligheden forsøger at blande sig i russiske interne affærer og - som en række amerikanske organisationer - forsøger at gennemføre en 'farvet revolution' i landet for at vælte det siddende styre.

London følger amerikanerne.

Den russiske udenrigsminister, Sergej Lavrov, sagde forleden, at England systematisk stræber efter at ødelægge de diplomatiske forbindelser mellem de to lande ved at udvise russiske diplomater, stoppe samarbejdet med det russiske sikkerhedspoliti, FSB, og afbryde forhandlingerne om en lempelse af visumreglerne mellem de to lande.

Oprindeligt søgte præsident Vladimir Putin ifølge en analyse på BBC at skabe gode forbindelser med England og premierminister Tony Blair, fordi Moskva mente, at venskab med englænderne ville være en god måde at få indflydelse på USA på. Men det slog fejl, da London viste sig at følge den amerikanske linje tæt. Derefter kom Moskvas krav om udlevering af en række russere fra England, blandt andet den eftersøgte oligark Boris Beresovskij, den tjetjenske oprørsleder, Akhmed Zakajev, og flere ledere fra olieselskabet Yukos, som var eftersøgte i Rusland. Det gjorde Putin og den russiske ledelse forbitrede.

Skruen uden ende

Fra britisk side kom forbitrelsen især, da den tidligere russiske agent Aleksandr Litvinenko på bestialsk vis blev myrdet i London og sporene førte til Rusland. Russerne nægtede, ligesom englænderne med henvisning til formelle krav i forfatningen, at udlevere englændernes hovedmistænkte, den ligeledes tidligere russiske agent Andrej Lugovoj til England.

Svaret fra England var udvisning af fire russiske diplomater, hvilket Moskva lynhurtigt besvarede med ligeledes at udvise fire engelske diplomater. Det tegnede til en skrue uden ende som i Den Kolde Krigs tid, selvom britiske parlamentsmedlemmer ifølge nyhedsbureauet AP i november opfordrede regeringen til at indlede en dialog med russerne om en løsning på den diplomatiske krise.

Men løsningen er tilsyneladende endnu ikke i sigte. Og situationen blev ikke bedre af, at englændernes hovedmistænkte, Andrej Lugovoj, 2. december blev valgt til parlamentet og dermed fik juridisk immunitet. Russerne på deres side hævder, at England i de senere år har nægtet at udlevere 13 personer, som er eftersøgt af de russiske myndigheder.

Ifølge BBC er der tale om en afgrundsdyb mistillid mellem parterne, som det vil tage mange år at rette op på. Samtidig søger Moskva at forbedre de diplomatiske forbindelser til en række andre EU-lande. Forleden havde præsident Putin hemmelige private samtaler til langt ud på natten i Kreml med den tyske udenrigsminister. Putin sagde tirsdag efter et møde med den græske premierminister, Kostas Karakanlis, at han håbede, at den længe diskuterede samarbejdsaftale mellem Rusland og EU vil blive underskrevet i den nærmeste fremtid.