Læsetid: 5 min.

Der er gået sport i at tjene penge

Spionage, arrangerede vindere og præmiepenge for tv-seere frem for resultater. Det er et billede på sportsverdenen anno 2007. Jagten på profit har afløst de sportslige ambitioner, og den er på vej til Danmark
UEFA oprettede i 1999 en market pool, der betyder, at Champions League- og UEFA Cup-pengene fordeles delvist efter, hvor godt holdene spiller og delvist efter, hvor store deres hjemmemarkeder er. På den måde påvirker pengene sporten direkte, mener sportsøkonom Troels Troelsen

UEFA oprettede i 1999 en market pool, der betyder, at Champions League- og UEFA Cup-pengene fordeles delvist efter, hvor godt holdene spiller og delvist efter, hvor store deres hjemmemarkeder er. På den måde påvirker pengene sporten direkte, mener sportsøkonom Troels Troelsen

6. december 2007

Denne sæson bød på spionernes indtog i to af verdens mest pengestyrede sportsgrene, motorsportens flagskib Formel 1 og amerikansk fodbold, National Football League. Formel 1-team-et McLaren skaffede sig lidt forbudt lystlæsning i form af en 780 siders manual med tekniske data fra konkurrenten Ferrari, mens NFL's New England Patriots videofilmede modstanderen New York Jets' trænere for at aflure deres spil-signaler. Det synes unægteligt at gå imod reglerne for god sportslig optræden, og det synes oplagt at spørge, om spionagen kan ses som det endelige tegn på, at kynisk profitjagt nu har overtaget sporten?

"Nej, det er sgu' da sket for længe siden," siger sportsøkonom Troels Troelsen fra Copenhagen Business School.

"Amerikansk wrestling er nok den eneste ærlige sport, jeg kender - for der ved alle, at det er fup," siger han og fortæller, at han i hvert fald har afskrevet Formel 1 for længe siden.

"Hvis du ejer en liga, som Ecclestone, der ejer Formel 1, så vil du gerne styre den kompetitive balance, så det bliver mest muligt spændende, og du vil også gerne have de vindere, der har det største marked bag sig. Så når Formel 1 er stort i Brasilien, skulle der gerne være en brasilianer i top 5, og når Danmark er et lille marked for Formel 1, så har de ikke meget ud af, hvis Tom Kristensen var øverst," siger Troels Troelsen om ligaen, der havde omkring 50 milliarder aggregerede seere i 2002.

Underholdning

NFL-ekspert Claus Elming fra TV 2 er heller ikke overrasket over spion-sagen i amerikansk fodbold.

"Det er vist bedst for hele ligaen, hvis den her historie så hurtigt som muligt bliver dysset ned. For der er nok ikke mange af de 32 hold, der kan sige sig fri for at have gjort noget ulovligt," siger Elming og giver sin karakteristik af fodbold på amerikansk:

"Det korte af det lange er, at NFL er underholdning og altså også en forretning. Dermed skal både de mennesker, der står bag, og de mennesker, der er involveret, tjene penge på det. Og dem, der betaler, er selvfølgelig fansene."

Senioranalytiker Rasmus K. Storm fra Idrættens Analyseinstitut er enig i den beskrivelse af amerikanernes foretrukne sport. Han mener, at amerikansk fodbold først og fremmest er udviklet som et underholdningskoncept til medierne.

"I det europæiske system skal man spille sig op og ned gennem rækkerne, men i det amerikanske system køber man sig ind, og så er der en række krav til faciliteter, egenkapital m.m. Det er nærmest et stort kommercielt koncernfirma, en franchise-model, hvor man har alle mulige finurlige regulativer for at regulere den kompetitive balance. Det er ret bemærkelsesværdigt, at det sker i et så kommercielt system, som det amerikanske. De har endda fået overbevist systemet om, at sport er anderledes end almindelig forretning, så de kan blive fritaget for konkurrencelovgivningen - og de tjener kassen på det," siger Rasmus K. Storm.

Det er da også i NFL, at man finder verdens dyreste sportsklub. I 2006 vurderede Forbes således Washington Redskins til at være 1,4 milliarder dollar værd, cirka otte milliarder kroner.

Men det er ikke kun i NFL og Formel 1, at pengene har så stor betydning, at det påvirker sporten. Troels Troelsen forklarer, at alle de store cykelløb som Tour de France, Vuelta a España og Giro d'Italia er privatejede ligesom Formel 1. Dermed mener han, at de samme ejerinteresser er med til at forme sporten over mod profitmaksimering frem for sportslige præstationer.

"Målet er at tjene penge, ikke at arrangere en sportsbegivenhed," siger han.

Dansk fodbold

Troels Troelsen, Claus Elming og Rasmus K. Storm er enige om, at udviklingen går mod mere kommercialisering - også i Danmark. Således går heller ikke danskernes yndlingssport fodbold ram forbi. I hvert fald ikke når de danske hold skal konkurrere med resten af Europa.

"I 1999 lavede UEFA en market pool, som betyder, at Champions League- og UEFA Cup-pengene fordeles delvist efter, hvor godt holdene spiller og delvist efter, hvor store deres hjemmemarkeder er. Det er derfor, FCK aldrig kan komme i top, for hvis de kommer lige så langt som Juventus, Marseilles eller Celtic, får de kun cirka en tredjedel så mange penge. Derfor har de ikke de samme penge til at købe næste års hold, og på den måde påvirker pengene sporten direkte," siger Troels Troelsen.

Rasmus K. Storm nævner håndbold som et dansk eksempel på den stigende kommercialisering.

"Man har indført nogle forskellige ting, for eksempel time out, for at øge spændingen og gøre det mere attraktivt. Det er klart, at det går den vej, og det er klart, at det har konsekvenser på alle niveauer af spillet," siger han.

Claus Elming mener også, at den massive kommercialisering i NFL har konsekvenser for det sportslige. Han fremhæver blandt andet, hvordan tv-reklamerne har betydning for spillet.

"Der skal være fem reklamepauser i hvert quarter, og hvis der er gået lidt for længe uden en reklame, står der altså en mand med orange ærmer ude på sidelinjen og stikker en arm i vejret. Når dommeren ser det, stopper han spillet, og så bliver der lavet en tv-time out," siger Claus Elming.

Også Troels Troelsen er inde på tv's store betydning for sporten.

"Det er klart, at ingen tv-dækning, ingen sport. De hænger benhårdt sammen. Der er for eksempel Tour de France fantastisk - opløbet ligger lige, hvor folk kan snige sig hjem fra arbejde, men inden prime time og nyhederne. Man ser det også i Danmark med håndbold og nu fodbold med fredags-, lørdags-, søndags- og mandagskampe," siger han.

Middelklasse-fans

En anden konsekvens af sportens kommercialisering er ifølge Rasmus K. Storm, at man udelukker visse grupper af fans.

"Forskning har vist, at i takt med kommercialiseringen begynder man, for eksempel i England, at henvende sig til nogle andre forbrugergrupper, det vil sige middelklassen, fordi det er dem, der har pengene - man begynder simpelthen at ekskludere nogle fangrupper fra fanmaterialet og fanbasen," forklarer Rasmus K. Storm, men påpeger også, at for eksempel europæiske fodboldklubber generelt ikke er ret gode til at tjene penge. Han mener, forklaringen ligger i den grundlæggende forskel på det europæiske og danske system og det amerikanske system.

"En af grundene til, at man ikke kan lave penge i det europæiske system, er, fordi alle hele tiden køber ind for at sikre sig mod at rykke ned. For nedrykning betyder, at man er nødt til at forlade markedet, og så har man i hvert fald ingen mulighed for at tjene penge. Det er en helt speciel markedssituation, som man ikke har i det amerikanske system, hvor man køber sig ind," siger han.

Som et slags skrækeksempel på pengenes magt i det amerikanske system nævner Troels Troelsen motorsporten Nascar.

"Hvis der er en i Nascar, som er blevet kørt så meget til plukfisk, at han næsten ikke kunne lappes sammen igen - så det første løb, han er tilbage i, det vinder han altid. De piller lidt vægt ud af bilen, og så giver de ham lov til at vinde den," siger han.

Så langt er vi dog endnu ikke nået i Europa - eller er vi? I weekenden skrev det tyske magasin Der Spiegel, at Europol lige nu undersøger 26 internationale fodboldkampe for aftalt spil.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Må jeg ikke erindre alle om at der vist engang for nogle år siden var en dommer-skandale i Tyskland, hvor dommerne havde fået penge for at dømme -øhm- korrekt, dvs. altid til topholdenes fordel. Derfir undrer det mig slet slet ikke, at der også kan have været snyd med de internationale fodboldkampe. Det, der tværtimod undrer mig, er at det åbenbart især er øst-europæiske fodboldhold, som har snydt - hvis man altså skal tro rygterne.

Indenfor en total anden sportsgren som f.eks. atletik mener jeg altså ikke man kan tage rekorderne sat i 1980erne mv. alvorligt. Og cykelsporten har jeg opgivet for mange år siden.

Rent faktisk mener jeg at markedet er ved at være overmættet af sport, der er sport stort set alle ugens dage hele året rundt (ådan ca.) - hvis man regner Uefacup, kvalifikationskampe mv. etc. mm. med --- det er altså blevet for meget.

Uanset hvor lidt eller hvor meget kvinder forstår af det :)