Læsetid: 6 min.

'Grøn' diesel af palmeolie skaber koks i klimaet

Miljøorganisationer slår alarm på Bali: EU's krav om grøn biodiesel forcerer rydningen af regnskov for at give plads til indonesiske palmeolieplantager. Hermed slippes et gigantisk lager af CO2 fri fra urgamle lagre i regnskovens tørvelag
I protest mod den ulovlige skovhugst og de hastigt voksende indonesiske palmeolieplantager, der tjener penge på at levere palmeoile til bio-diesel, har denne indonesiske miljøaktivist klædt sig ud som et træ i det centrale Jakarta.

I protest mod den ulovlige skovhugst og de hastigt voksende indonesiske palmeolieplantager, der tjener penge på at levere palmeoile til bio-diesel, har denne indonesiske miljøaktivist klædt sig ud som et træ i det centrale Jakarta.

Ed Wray

10. december 2007

BALI - I Europa fremstilles det som den rene og skære miljøvenlighed. Biodiesel, naturens eget motorbrændstof. Jo mere man kører i sin bil, desto renere bliver verden. Det indtryk giver reklamerne fra de olieselskaber, der rundt om i europæiske lande sælger det nye brændstof. I 2010 skal biobrændstof udgøre 5,75 pct. af det, bilerne kører på, og i 2020 10 pct. - som biodiesel til dieselbiler eller som bio-ethanol til benzinbiler.

Her i Indonesien er biodiesel for mange del af et mareridt. At det også risikerer at udvikle sig til et rædselsscenario for kloden, forsøger internationale miljøorganisationer at trænge igennem med under disse dages klimamøde på Bali.

På disse kanter laves biodiesel af palmeolie. Andre steder i verden bruger man sojaolie, raps, solsikker, animalsk fedt m.m., men her er det de store plantager med oliepalmer, der leverer. Endnu er Indonesien en lille aktør på det globale marked for grønt motorbrændstof.

Når det gælder biodiesel, er EU langt størst med over 80 pct. af den globale produktion, efterfulgt af USA. Men billedet ændrer sig. En forventet fordobling af den globale efterspørgsel de kommende godt 20 år samt en prisstigning på over 40 pct. på palmeolie fra 2005 til starten af 2007 er et uimodståeligt argument for at udvide produktionen i lande som Malaysia og Indonesien.

Beregninger fra University of Wisconsin i USA anslår et produktionspotentiale for de to lande, der kunne gøre dem til henholdsvis det største og næststørste biodiesel-land i verden.

Det er det, der giver mareridtsfornemmelser på det igangværende klimamøde. Indonesien oplever allerede en hidsig vækst i det areal, der inddrages til produktion af palmeolie - indtil nu mest drevet af stigende efterspørgsel på palmeolie fra levnedsmiddel- og kosmetikindustrien.

I 1985 var 0,6 mio. hektar land beslaglagt af oliepalmeplantager, nu er arealet seks mio. hektar (eller 60.000 kvadratkilometer, red.). Produktionen er tilsvarende mere end 10-doblet.

Ekspansionen foregår i områder dækket af regnskov, og den føjer sig til den regnskovsrydning, der længe har været drevet af tømmerhugst samt træfældning til papirproduktion.

Gennem de seneste 50 år har Indonesien mister 74 mio. hektar regnskovsareal - - og dermed mere end 15 gange Danmarks areal. I dag foregår regnskovsrydningen i et tempo af en fodboldbanes areal hvert 12. sekund.

FN's Miljøprogram UNEP siger i en aktuel rapport, at ekspansionen af palmeolieplantager nu er den dominerende årsag til skovrydning i både Indonesien og Malaysia. Ifølge Indonesiens regering er planen at udvide plantagerne med fire mio. hektar frem til 2015, mens ivrige provinsregeringer tilsammen drømmer om ekspansion på op til 20 mio. hektar.

Det er slemt for orangutangerne, Sumatra-tigeren og andre truede dyre- og plantearter. Men det viser sig også at være endog meget slemt for det globale klima.

Kyoto: 'CO2-neutral'

I Kyoto-protokollen er det et ikke-eksisterende problem.

"CO2-udledninger fra gas, olie og kul er underlagt reduktionsmål i Kyoto-protokollen. Men udledning af samme CO2 ignoreres, når den stammer fra afbrænding af biomasse som palmeolie. Under Kyoto-reglerne betragtes disse organiske energiråstoffer som vedvarende energi med nul udledning," påpeger Marcel Silvius, medforfatter til rapporten Kyoto biomass policy fuels climate change fra organisationen Wetlands International, der sammen med Greenpeace og WWF lægger mange kræfter i at råbe de officielle delegater og verdenspressen op om det, man betragter son en eskalerende katastrofe.

For faktum er, - siger organisationerne i kor - at palmeolieeventyret har en bivirkning, der er med til at gøre Indonesien til den tredjestørste CO2-udleder i verden, i hælene på USA og Kina.

Det drejer sig om den fjerdedel af regnskovsarealet, der består af såkaldt tørvemoseskov. Tusindårig, fugtig, ikke særlig frugtbar jord, der er uegnet til landbrug og derfor længe har været skånet af indoneserne. En sådan våd tørvejord binder i et op til 15 meter tykt lag gigantiske kulstofreserver - på globalt plan ifølge Wetlands International 528 milliarder ton organisk kulstof.

Det svarer til mellem en tredjedel og en femtedel af al kulstof bundet på landjorden, selv om tørvemoserne kun dækker tre pct. af det globale areal. I Indonesien skønnes omkring 37 milliarder ton kulstof at være bundet i tørvejorden.

Det er her, olieplantagerne nu rykker ind. Halvdelen af de planlagte nye plantager skal etableres i tørvemose-regnskov. Processen er lige så enkel, som den er katastrofal: Først rykker gravemaskiner ind og anlægger et netværk af dræningskanaler, der kan udtørre den fugtige mosejord. Det giver adgang for andre maskiner, der kan fælde regnskoven og transportere tømmeret bort. I mange tilfælde sættes området derefter i brand for at gøre rent bord. Når banen således er ryddet, anlægges de endeløse rækker af spæde, potentielt olieproducerende palmer.

Men når mosejorden udtørres og eventuelt antændes, kommer der pludselig ilt til kulstofreserverne, der derfor forvandles til CO2 og vandrer op i atmosfæren.

"Den resulterende CO2-udledning er fra omkring 50 til over 100 ton CO2 pr. hektar pr. år, afhængigt af hvor dybt man dræner," anfører Marcel Silvius.

Ganger man med det areal, som allerede er omdannet fra tørvemoseskov til oliepalmeplantage, bliver det i følge Wetlands International til en CO2-udledning fra de indonesiske arealer på 150 mio. ton CO2. Og lægger man dertil den tørvemosejord, der afbrændes til andre formål via titusinder af årlige brande, får man en CO2-udledning på to mia. ton CO2 om året. Det svarer angiveligt til otte pct. af de globale udledninger fra den fossile energisektor og gør Indonesien til den tredjestørste udleder i verden.

"Palmeolie bærer ikke ene ansvaret for dette. Men med 14 pct. af tørvemosearealet anvendt til olieplantager og med 50 pct. nye plantager planlagt i disse områder, er det årsag til en stor del af problemet. Det bebudede bindende EU-mål for brug af biomasse udløser formentlig yderligere ekspansion," lyder Silvius' vurdering med henvisning til EU-beslutningen om 10 pct. biobrændstof i bilerne i 2020.

Ifølge Greenpeace vil en erstatning af 10 pct. af den nuværende, dieselbaserede vejtransport i EU fordre en femtedel af dagens globale produktion af planteolier.

Redningsinitiativer

Wetlands International har beregnet, at produktionen af et ton palmeolie fra tørvemosejord fører til en CO2-udledning på 10-30 ton CO2, alene i kraft af udtørringen af tørvejorden. Langt mere end afbrændingen i en bil af samme mængde traditionel dieselolie. Dertil kommer CO2 fra diverse energikrævende forarbejdnings- og transportprocesser på vejen til de biler, der skal køre på 'den grønne' biodiesel. Alligevel er det en klimabelastning, der ikke er reguleret af Kyoto-aftalen, fordi biomasse tilbage i 1997 blev set som vedvarende, klimaneutral energi.

Bali-mødet skal ikke tage stilling til den slags. Det sker tidligst i den forhandlingsproces, som - om alt går vel de næste dage - indledes her og ender i København i 2009. Men miljøorganisationer - internationale som indonesiske - slås for at få gjort noget ved den ulmende katastrofe på anden vis. Greenpeace har slået lejr i Riau-provinsen på den indonesiske ø Sumatra i et skovområde, der er under rydning.

"I samarbejde med lokalsamfund i Riau vil Greenpeace bevidne og dokumentere den løbske destruktion af regionens tørvemoseområder, som ryddes for at blive erstattet af oliepalmeplantager," skriver Greenpeace i en pressemeddelelse.

Organisationens krav, præsenteret her på Bali forleden, er et 10-årigt moratorium for yderligere skovrydning og tørvemosedræning for at give tid til at etablere beskyttelsesprogrammer for regnskoven. Herunder en fond under en kommende Københavns-aftale som økonomisk kan assistere skovlande som Indonesien og Malaysia med at stille om fra den ødelæggende produktion af 'grøn diesel' og andre palmeolieprodukter fra følsom regnskovsjord.

"Ved et business-as-usual- scenario vil hovedparten af Indonesiens resterende tørvemoseskove blive ryddet og tørvejorden drænet. Sker det, vil Indonesien blive ansvarlig for udledninger på op til 40 milliarder ton CO2," advarer Greenpeace.

Parallelt hermed arbejder Wetlands International sammen med lokale ngo'er og villige provinsmyndigheder på at stoppe dræningsprojekter ved at bygge små og store dæmninger, der genskaber fugtigheden i tørvejorden. Foreløbig har man genskabt de hydrologiske forhold i områder på i alt 60.000 hektar på øen Kalimantan.

"Vi vurderer, at vi i alt har forhindret en CO2-udledning på mindst fire mio. ton pr. år ved næsten helt at stoppe nedbrydningen af tørvemose," oplyser Alex Kaat, kommunikationschef hos Wetlands.

Der er lang vej igen. Især hvis bilerne i EU og andre steder nu begynder at rulle ud ad vejene med grøn palmeolie-diesel i tanken.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steen Rasmussen

Når man tager i betragtning, hvor lille en betydning EU's beslutning om at lade bilernes brændstof erstatte af 5,7 % biobrændstof ville have haft, hvis den var resulteret i det tilsigtede resultat, og når man så lægger alle de utilsigtede bivirkninger beslutningen har haft, vil få, oveni, så er det lammende, lallende latterligt lidt, intet eller simpelt hen kontraproduktivt, altså langt mere destruktivt end konstruktivt at indføre ”grøn biodiesel”.
Den reelle bevæggrund bag både europæisk og amerikansk indførelse af biobrændstof var og er hensynet til egne landmænd. Denne bevæggrund er i mellemtiden forsvundet. Globalt stigende efterspørgsel på korn, svigtende høst bl. a. som resultat af allerede indtrådte klimaændringer, har gjort landbruget i vore regioner langt mere lukrativt, priserne på landbrugsprodukterne er steget drastisk det sidste år. Nu er man tilmed kommet dertil at man har set sig nødsaget til at ophæve EU's braklægningsordning, til stor skade for den naturlige fauna rundt om i regionen.
JSN har også med denne artikel været med til at understrege, hvor lidt integration der er i de politiske systemers omgang med problemstillingen, energiforbrug / CO2 emissioner.
Den totale mangel på integritet bunder i det fundamentale tabu, forbudet mod at anfægte det herskende succeskriterium: ”Økonomisk vækst er forudsætning for udvikling og løsning af alle problemer”!
Men ved at sænke den økonomiske aktivitet, kunne man entydigt mindske kilden til de problemer, som truer meningen med at forfølge ethvert succeskriterium.
Den vestlige verdens succeskriterium har sejret, er blevet globalt. Det eneste, som truer det, er stort nok til at true det, er det selv. Nietzsche havde ret, det store går kun under for sig selv.
Der Spiegel skriver at en række af verdens rigeste producenter lægger beslag på mere og mere af deres egen olie.
http://www.spiegel.de/wirtschaft/0,1518,522251,00.html
Det olierige Indonesien har allerede forvandlet sig fra at være eksportør af olie, til at være importør af olie. Inden for fem år vil Mexico følge efter, og få år efter igen vil Iran, verdens nuværende fjerdestørste eksportør gå over i importørernes rækker.

Tjaa, denne historie er der intet overraskende ved.
Hvad, der derimod er overraskende, er, at problemet med regnskovsfældningens bidrag til CO2-udledning allerede foregår i stor stil - men med kødproduktionen som den helt store synder; langt hovedparten af verdens regnskovsfældning kan direkte relateres til kødproduktion.

Hvorfor fortæller miljøaktivisterne ikke om dét?

Interessant pointe Steen Rasmussen har i, at det er Vestens landbrug, der tjener på dette biobrændsels-fokus.
På samme måde som det er Vestens landbrug, der for alt i verden ønsker at undgå en kritisk diskussion af kødproduktionen.
Denne pointe må du meget gerne tage med i dine fremtidige analyser, hr. Rasmussen! :-)

"Kødproduktion" er mindst lige så stort et tabu som "økonomisk vækst".

Citat fra teksten:
"Gennem de seneste 50 år har Indonesien mister 74 mio. hektar regnskovsareal - - og dermed mere end 15 gange Danmarks areal. I dag foregår regnskovsrydningen i et tempo af en fodboldbanes areal hvert 12. sekund."

--

Det er deprimerende læsning, og når jeg ser sådan noget, så har jeg umådelig svært ved at finde en tro på, at menneskeheden nogensinde når at løse de afgørende klimaproblemer, før det er for sent.
Og jeg bliver ikke i bedre humør af at se på Danmark, som er et velstående veloplyst teknologisk land, hvor politikerne og indbyggerne ikke engang kan blive enige om at sætte tilstrækkeligt mange vindmøller op.

Jeg er bange for, at det store mål og ønske om at redde verden er tabt.
Det ændrer ikke meget på, hvad vi skal gøre. Der skal stadig bruges mange flere vindmøller og solfangere, og vi skal stadig isolere bedre, begrænse kødproduktionen, opbygge skov og humus og køre i EL-biler osv.
Det bliver så bare ikke for at redde verden, men kun for at holde begrænset liv i en stærkt amputeret og langt mere konfliktfyldt klode.

Lidt ærgerligt at skulle gøre det samme, men ved at udsætte det, så får man ikke gevinsten, men kun de ekstra omkostninger.

De kommende generationer kan med rette korse sig og spytte på vores gravsted, fordi vi havde indsigt i problemerne, men aldrig nossede os sammen til at løse dem i tide.

Jakob Schmidt-Rasmussen, tak for din opmuntring, men der er vist desværre endnu ikke opfundet et kraftværk, som kan erstatte fældet regnskov.

Økologernes "bagstræberiske teknologifjentlighed", som du kalder den, er det en størrelse, som du har håndgribelig viden om, eller er det mere bare en fornemmelse..?
Jeg kender godt den type økologer, der ikke kan få det gammeldags nok, men i det mere moderne økologiske landbrug er det ikke mit indtryk, at de er bange for teknologi.

Biobrændsel har jeg generelt ikke den store fidus til. Det er mit indtryk, at næsten ligemeget, hvordan den skæres, så vil CO2-gevinsten være alt for lille i forhold til andre alternativer.
Laver vi brændsel af planter, så vil det optage og udpine den jord, som ellers kunne have været brugt til opbygning af humus.
Og laver vi brændsel af alger, så går det måske fra føden til hvaler og muslinger, så der bliver dannet mindre olie. Det gør måske ikke så meget, men ser jeg på CO2-regnskabet over tid, så kan jeg ikke få øje på gevinsten.

Jakob Schmidt-Rasmussen, jeg synes, at det er udmærket at bekæmpe forurening og bruge affald til energi, både i form af alger og kødaffald.
Man skal bare være klar over, at det udvikler CO2, når det forbrændes, og derfor hjælper det kun mod global opvarmning i det omfang, hvor det alligevel var blevet brændt af, og derfor reelt sparer noget andet brændstof.
Men sådan er det sjældent i praksis, og ser vi på regnskovene, så går det altså helt galt.

Til bekæmpelsen af global opvarmning er vindmøller mange kvantespring bedre end biobrændsel, og det samme gælder sikkert det spændende Norske osmoseværk, som du nævnte.

Lad os da satse massivt på de ting, som giver øjeblikkelig og effektiv virkning.
Fordelen ved vindmøller er, at vi på det område i Danmark allerede har gennemprøvet teknologi.
Det er min fornemmelse, at mange går og venter på, at forskningen skal finde noget helt nyt, som løser alle problemer. Men det tror jeg altså er uklogt at satse på. Selvom der skulle blive fundet noget nyt, så er det meget tænkeligt, at der vil gå endnu nogle år, før metoden kan anvendes i praksis, og det kan vi ikke vente på.

Når det gælder forurening, så synes jeg nok så vidt muligt, at man skal fjerne forureningskilden i stedet for at symptombehandle.
Dvs. begrænse algevæksten i fjord og hav ved at udlede færre næringssalte og begrænse CO2-udslip ved at brænde mindre af.

Bush omtalte på et tidspunkt en smart metode i rummet, hvor han ville udfolde en reflekterende folie, som kunne skygge for jorden og derved reducere opvarmningen af kloden. Det kan måske også lyde besnærende, men det er nok ikke praktisk muligt, og det er altså også en symptombehandling, som heller ikke ændrer ved det primære problem, at vi har overbelastet vores økosystem med for meget CO2.

Kan du følge min tankegang, om at det er bedre og mere sikkert at bekæmpe årsager end symptomer..?

Jeg synes i øvrigt, at Danmark bør forsøge at købe noget regnskov.
Vores sidste finansminister sagde, at hvis vi fortsætter, så har vi råd til at købe hele verden.
Regnskovene vil være et godt sted at begynde. :-)

Det må vel egentlig også være rimeligt, hvis ulande får nogle fede ekstra CO2-kvoter, når de har en regnskov, som de undlader at fælde..?

Hvis man skal finde et lyspunkt i denne ikke særlig morsomme historie, kan det være at palmeolie bliver så dyrt at det forsvinder kan fødevareindustrien. Palmeolie er nemlig ikke særligt sundt pga. sit høje indhold af hærde fedtsyre.

anders sorensen

Gammel artikel men det er sgu sørgeligt.
Naar det sidste træ staar, skal i se politikere mm kæmpe om at bevare denne, for saa er der stemmer og penge i det!

Idag, er det røv og nøgler. Det siger og gør hvad der lige kan holde dem i kampen her og nu.
Jeg er saa pisse træt af kapitalist svin. Undskyld sproget men det er som at "slaas under vand" som anders lund madsen siger.

Jeg saa en video om alger men den er ikke at finde mere. De kunne lave alger/olie til hele USA forbrug ved at lave alge planteger i New Mexico. Det var saa en lille lille lille del af new mexico ørken der skulle bruges til dette.

Men politikekrne vil bare ikke, for saa mister de deres Post. Olie selskaberne kæmper imod dette med deres $$. Det er jo dem der har magten og ikke politikkerne fordi politikkerne er nogen Vat-nisser.

Jeg fandt et par andre links:
http://manpollo.org/forums/showthread.php?t=90
http://www.scribemedia.org/2007/11/15/glen-kertz-valcent-vertigro-algae-...