Læsetid: 5 min.

Hadet streges ud i skolebøgerne

Da det internationale samfund rykkede ind i Kosovo, begyndte man at strege hadefulde passager i skolebøgerne over med sort tusch. Nu er de nye bøger trykt, men der er ikke nok, og skolelærernes gamle tankegang slår man ikke så let en streg over
Serbiske Milanka Stavovic og hendes tre børn Nenas, Srdan og Gordana lever et ensomt liv uden for den kosovoalbanske landsby Slivova. De har ingen legekammerater. For selv om der er masser af albanske børn i området, er skolerne opdelt efter befolkningsgruppe, og de lærer ikke længere hinandens sprog

Serbiske Milanka Stavovic og hendes tre børn Nenas, Srdan og Gordana lever et ensomt liv uden for den kosovoalbanske landsby Slivova. De har ingen legekammerater. For selv om der er masser af albanske børn i området, er skolerne opdelt efter befolkningsgruppe, og de lærer ikke længere hinandens sprog

Martin Selsøe Sørensen

12. december 2007

SLIVOVA - Skolebøgerne i Kosovo var fulde af had i 1990'erne. Fra henholdsvis Albanien og Serbien hentede kosovo-albanere og kosovo-serbere skolebøger og pensum til deres parallelle skolesystemer, der særligt i faget historie havde en udtalt mangel på rimelighed. Historiske episoder blev vendt og fordrejet, så børnene gik fra timerne med en meget ensidig forståelse af regionens komplicerede historie.

FN's Børnefond har siden NATO's krig mod Slobodan Milosevic om Kosovo i 1999 været involveret i at modernisere provinsens skoler. I første omgang var det ikke muligt for de internationale donorer at skrive og trykke nye bøger i en fart. I stedet blev alt, der med neutrale øjne blev anset som farvet, streget ud med sort tusch i de eksisterende bøger.

"Det gav en meget klar indikation på problemets omfang," siger Aferdita Spahill, der er ansvarlig for UNICEF's uddannelsesprogram.

Problemet dengang var blandt andet, at serbere og albanere i Kosovo havde hver deres skolesystem, der ikke inkluderede børnene i et fællesskab med provinsens øvrige befolkningsgrupper. Tidligere generationer af serbere lærte albansk, og tilsvarende lærte albanerne serbisk, men under Slobodan Milosevic i 1990'erne gik det fløjten, og den jugoslaviske præsident gik tilmed så vidt, at han lukkede de albanske skoler for at tvinge børnene over i de serbiske. Det kom der ikke noget ud af.

I stedet for at skrive børnene ind i de serbiske skoler oprettede de albanske forældre illegale skoler i private huse, hvor børnene i næsten et helt årti blev undervist på albansk. Lærerne risikerede fængsel og drab og fik i mange år ingen løn. Først da eksil-kosovoalbanere begyndte at samle penge ind, blev der til et beskedent honorar til hver lærer. Jakup Ramadani husker så udmærket tiden dengang. Han var og er inspektør på Filip Shikora-skolen i landsbyen Slivova en halv times kørsel syd for Pristina.

Selv om skoleinspektøren understreger, at han meget gerne vil se det blandede oplands serbiske børn i sin skole, må han erkende, at der kun er indskrevet albanske børn

"Det her er en folkeskole, selvfølgelig er serberne velkomne. Vi arbejder hver dag på at få dem tilbage," siger Jakup Ramadani.

Intet had her

Skolens gange er kolde, men klasseværelser og kontorer opvarmes med kakkelovne, der fyldes med brændeknuder, som pedellen tavst bærer ind og lægger i stabler ved indgangen. På inspektørens kontor vidner svenske flag og masser af billeder med NATO's KFOR-soldater om, at det internationale samfund er massivt til stede i området både militært og civilt.

Skoleinspektøren virker meget oprigtig, når han siger, at de serbiske børn i nabolaget er meget velkomne, og at de sagtens kan få undervisning på serbisk. Samme umiddelbare oprigtighed går igen, når han afviser, at der skulle have været problemer med had i skolebøgerne tidligere.

"Vores folk kan ikke hade nogen, og jeg kan ikke huske, at der i det gamle skolesystem skulle have været opfordringer til had mod andre befolkningsgrupper - hverken tyrkere eller serbere," siger han.

Det kan de ikke helt forstå hos UNICEF i Pristina, men til gengæld kan man godt genkende billedet af, at ikke alle lærere i skolerne er klare over, at der var problemer med undervisningen i den meget nære fortid.

"Den store udfordring er at gøre lærerne så åbensindede, at de kan se, at der var fejl i det gamle system. Mange af lærerne er fra det gamle uddannelsessystem, og at forvente, at de vil forandre sig er at forvente for meget. Der skal uddannes nye lærere, som vil være mere tolerante og åbne," siger Aferdita Spahill fra UNICEF.

Næsten alle er rejst

Under Slobodan Milosevic var det serberne, der sad i byerne med de gode skoler, og albanerne, der puttede sig i private huse med deres undervisning. I dag er det omvendt. Fra den albanske skole i Slivova er der ti minutters kørsel op på bakken ad en hullet og mudret grusvej til områdets serbiske skole. Et privat ægtepar har stillet en stue til rådighed for områdets blot syv serbiske børn. Der er ganske vist så mange som 33 serbiske familier i de nærmestliggende serbiske landsbyer, men de fleste består kun af gamle mennesker. Næsten alle de unge er rejst - enten til Serbien eller længere væk. Familien med den interimistiske skolebygning er kun blevet, fordi de får penge for udlejningen af både den kosovoalbanske administration og regeringen i Beograd.

"Indtil krigen i 1999 var her 90 børn over 15 år, i dag er her ni. Enhver der kan, er rejst," siger husejeren, der også er vicevært og ham, der henter brænde.

Hverken han eller skolens lærer vil udtale sig uden tilladelse fra skolemyndigheden i den nærmeste serbiske enklave, Gracanica. Så det bliver der ikke noget af, men viceværten vil gerne tegne et lille kort over området, så vi kan finde hen til Milanka Stavovic, der som mor til tre af er ophav til næsten halvdelen af skolens elever.

Skræmt serbisk mor

Hun kunne ikke drømme om at sende sine børn i den albanske skole. Ikke som tingene er nu.

"En dag, jeg bare skulle følge mine børn op i den serbiske skole lige her oppe, blev jeg forfulgt af fire mænd. Jeg ved ikke, hvem de var, men jeg løb og blev meget bange," siger hun.

Når den slags kan ske her i det serbiske område, tør hun ikke tænke på, hvad der kan ske på den noget længere tur ned til Filip Shikora-skolen. Hun siger, at hun ikke er bange for hverken de albanske børn eller deres lærere, det er selve skolevejen, der bekymrer hende.

"Hverken jeg eller mine børn har venner her. Vi er meget alene. De mangler udfordringer i skolen, og min datter har ingen at lege med," siger hun.

"Vi lever ikke så godt her. Vi ville gerne til Serbien, men der har vi ingenting, og her har vi i det mindste et hus; og min mand har et job, der giver 250 euro (knap 1.900 kr.) om måneden."

Skolens albanske børn fortæller, at de bliver hentet hver morgen i en minibus, men den slags tilbud har Milanka Stavovic ikke fået, så hun eller familiens store hund bliver ved med at følge de tre børn på 9, 10 og 12 år i skole.

De nye skolebøger er trykt på alle Kosovos sprog og udkommet i 2004. Men samtidig med, at der mangler lærere til at undervise efter dem, mangler der også penge til at trykke bøger nok. Mange af Kosovos skolebørn går derfor i skole uden bøger.

Serie

Seneste artikler

  • Æresbegreber stopper Kosovo-domme

    7. juli 2008
    Ingen vil vidne i sagerne efter det blodige etniske opgør i 2004, hvor snesevis af serbere blev dræbt, og hundredevis af serbiske huse og flere ortodokse kirker blev sat i brand
  • Brug for ægte ledere

    22. marts 2008
    SEJDI HALILI er en gammel mand i det nordlige Albanien, far til otte sønner. Han har en gåsehuds-smuk historie at fortælle
  • Voldsomme uroligheder i Nordkosovo styres fra Beograd

    18. marts 2008
    I går satte det serbiske mindretal i byen Mitrovica ild til FN-biler, kastede med sten og affyrede granater, efter at det besatte domhus i byen var blevet ryddet af de internationale styrker. Ifølge kilder fra både Serbien og Kosovo koordinerer den serbiske regering urolighederne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu