Læsetid: 4 min.

Hærchef skal samle Libanon

Sandsynlig kompromiskandidat i langtrukken præsidentkrise er ikke uden kontroversiel baggrund, men alternativet er endnu dybere krise
Libanons generalstabschef Michel Suleiman bliver formentlig landets næste præsident - alternativet er en endnu dybere krise end den, landet længe har været ude i.

Libanons generalstabschef Michel Suleiman bliver formentlig landets næste præsident - alternativet er en endnu dybere krise end den, landet længe har været ude i.

Hussein Malla

5. december 2007

TEL AVIV - Libanon kan være ved at tage nogle afgørende skridt bort fra den afgrund, som lang tids dyb politisk krise er ved at kaste det sønderrevne land ned i. Søndag aften vedtog 14. marts-bevægelsen, der samler sig omkring Fouad Sinioras anti-syriske regering og den ligesindede politiske leder Saad Hariri, at pege på landets generalstabschef, den 59-årige Michel Suleiman, som præsidentkandidat, og meget tyder på, at oppositionen kan godkende ham som kompromisfigur.

"Jeg håber, det lykkes, for hver dag, Libanon står uden præsident, uddyber krisen," siger Farid al Khazen, der er professor ved American University of Beirut. "Og general Suleiman har så tilpas karakter af centrumfigur, at jeg ser det som en reel vej ud af krisen."

Fem gange har formanden for det libanesiske parlament, Nabih Berri, måttet udsætte valget, fordi ingen af de to stridende fraktioner har kunnet samle de to tredjedele af parlamentets 128 medlemmer omkring en enkelt kandidat, således som forfatningen kræver det. For 10 dage siden forlod den hidtidige præsident, den kontroversielle Emile Lahoud, der blev indsat i 1998 med kraftig syrisk medvirken, embedet, og siden har præsidentpaladset stået tomt.

"Michel Suleiman kan være et kompromis, fordi han egentlig har sine ideologiske rødder i den pro-syriske lejr, men siden har indtaget en rolle midt mellem de to," siger Muhammed al Masri fra Institut for Strategiske Studier ved University of Jordan i Amman.

Han påpeger, at Emile Lahoud som præsident satte Suleiman til at lede den libanesiske regeringshær, hvilket i en årrække satte ham i landets pro-syriske lejr. Denne baggrund gør ham lettere at acceptere for den libanesiske opposition, der med det shiamuslimske Hizbollah hele tiden har insisteret på en efterfølger til Lahoud, der har samme varme forhold til de syriske naboer.

"Dermed kan valget af Suleiman være et taktisk klogt træk, fordi syrerne vanskeligt vil kunne indvende noget," forklarer al Masri. "Det skaber taktisk ro i regionen."

Vil bøje forfatningen

Hizbollah reagerede da også i går med en principiel accept af Michel Suleimans kandidatur, selvom det formelle o.k. endnu ikke er kommet.

"Dette er en god mulighed for at nå til enighed i diskussionen om præsidentvalget," sagde bevægelsens talsmand, sheikh Naim Qassem i går til libanesisk presse.

Hizbollah stillede dog straks som betingelse, at deres foretrukne kandidat, den stærkt pro-syriske, tidligere general Michel Aoun, kunne godtage ordningen. Det antydede Aoun senere på dagen, hvorpå resterer, hvad iagttagere betegner som muligheden for et taktisk tilbagetog for Hizbollah, nemlig sagens juridiske omstændigheder.

Ifølge Libanons forfatning skal enhver officer vente to år med at gå ind i en politisk karriere efter at have forladt den militære løbebane. Eftersom Suleiman fortsat er i uniform, har 14. marts-bevægelsens Saad Hariri foreslået en forfatningsændring for at bane ham vejen, og det stiller Hizbollah sig indtil videre imod. Denne del af sagen har også fået kritiske røster til at rejse sig i Hariris egen lejr, samtidig med, at andre forhold omkring Suleiman viser, at også denne kandidat er kontroversiel.

Flere 14.marts-politikere har således udtalt deres betænkelighed over, at Michel Suleiman opbyggede sit gode forhold til Syrien, mens hans svoger, Jubran Kuriyyeh, var officiel talsmand for den syriske præsident, Hafez al Assad, indtil dennes død i år 2000.

Det er også blevet trukket frem, at Suleiman som generalstabschef havde det øverste ansvar, da hæren 7. august 2001 på ordre fra Damaskus skred til en omfattende anholdelsesbølge mod kritikere af den syriske besættelse af Libanon. Anklager om tortur rejser sig også, fordi hæren efterfølgende anvendte meget håndfaste metoder for at trække tilståelser ud af de anholdte. General Suleiman gjorde sig også uheldigt bemærket ved at rose Hizbollah for sejren over den israelske hær under forrige sommers 34 dages krig. Hermed mener kritikere, at han kompromitterede landets regeringshær, der burde have stået i rollen.

Viljen til kompromis

Derimod var Suleiman øverstkommanderende for denne sommers nedkæmpelse af gruppen Fatah al Islam, der havde barrikaderet sig i flygtningelejren Nahr el Bared udenfor byen Tripoli, og det er grunden til, at mange libanesere ser ham som samlende figur.

"Han ses i mange sammenhænge som nationalhelt, og de fleste libanesere har indset, at de må gå på kompromis for at komme ud af krisen," siger professor al Khazen. "Ingen skal tro, at Libanons krise er overstået med dette, men alternativet til at få valgt en præsident er endnu dybere krise."

Han ser også en Annapolis-effekt i udviklingen. Syriens deltagelse på fredskonferencen i sidste uge tilkendegiver, at landet er interesseret i dialog med USA og Vesten, og hvis konferencen kan bringe spørgsmålet om de israelsk besatte Golanhøjder på bane, har Syrien gode grunde til at holde lav profil hvad angår Libanon.

"Syrien har fortsat store interesser i Libanon, men lige nu er der andre ting på spil, og det kan man godt sige, har hjulpet til med at gøre Michel Suleiman til kompromiskandidat i den libanesiske præsidentkrige," siger Muhammed al Masri samstemmende.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu