Baggrund
Læsetid: 3 min.

Handel skal redde klimaet

Men kan man åbne Pandoras æske af slagsmål om grøn protektionisme?
Men kan man åbne Pandoras æske af slagsmål om grøn protektionisme?
Udland
12. december 2007

BALI – Ikke kun miljøministre samles på Bali for at redde verden. I weekenden har handelsministre og embedsmænd fra 32 lande holdt deres eget møde i forsøget på at ændre reglerne for international handel, så også denne kan bidrage til at bremse den globale opvarmning.

Ikke uventet afslørede drøftelserne et minefelt af potentielle konflikter, primært mellem EU og USA på den ene side og en række udviklingslande på den anden.

Det centrale forslag kommer fra EU og USA og sigter på gradvist at nedbringe tolden på klimavenlige produkter, så den i år 2013 er nul.

Det vil øge handlen og dermed udbredelsen af både teknologiprodukter og serviceydelser, der kan dæmpe eksempelvis CO2-udledningerne fra energisektoren.

»Der er blevet fremlagt en liste på i alt 43 tænkelige varer, udvalgt fra en længere liste af klimavenlige teknologier, som Verdensbanken har lavet,« fortæller ambassadør Klavs A. Holm, der deltog som det danske udenrigsministeriums repræsentant i weekendens møde.

Mødt med skepsis
På listen er vindmøllemaster, termostater, solkomfurer, små gasgeneratorer m.m. del af en samlet sektor af klimavenlige varer og tjenesteydelser, der skønnes at have en værdi på over 500 mia. dollar.

Forslaget blev mødt med skepsis fra udviklingslande som Brasilien og Pakistan, der ser toldnedsættelsen som et forsøg fra de rige landes side på at øge deres eksport til de fattige lande.

»Dette er tydeligvis rettet mod os, eftersom vi ikke har kapacitet til at producere varer på miljøvenlig måde,« sagde Pakistans ambassadør i Indonesien, Ali Baz, til Reuters efter mødet.

Klavs Holm mener, at billedet er mere nuanceret.

»Det blev indvendt af nogle, at dette er de rige landes produktliste. Men faktisk produceres nogle af de klimavenlige varer i dag i lande som Indien, Kina og Brasilien,« siger den danske ambassadør og nævner, at f.eks. Vestas får vindmølletårne fremstillet i Indien, mens Kina producerer vindmøllegeneratorer.

»Samtidig gælder det, at nogle produkter på listen jo kan hjælpe til at nedbringe energiforbrug og energiudgifter i u-landene og dermed forbedre deres økonomi,« påpeger Klavs Holm.

Chritian Friis Bach, handelsekspert og international chef i Folkekirkens Nødhjælp, har blandede følelser over for EU’s og USA’s udspil.

»Jeg er meget stærk tilhænger af, at man kobler klima- og handelsspørgsmålet. Men denne liste på 43 produkter udvalgt fra en meget længere liste, er ikke særlig heldig. Det er ikke svært at se, hvem der vil få fordel af at gøre disse produkter toldfri. At lægge den frem er ikke gavnligt for forhandlingsatmosfæren her på Bali,« siger han.

Slangens hoved
Fra brasiliansk side blev der protesteret højlydt over, at bioethanol ikke er med på EU’s og USA’s liste over klimavenlig teknologi, der skal toldfritages.

»Hvad er vi her for? Er vi her for at gøre tre ting gensidigt stimulerende – udvikling, handel og klimabeskyttelse – eller er vi her for at diskutere protektionistiske måder at bremse den proces på,« spurgte den brasilianske minister for eksterne relationer, Celso Luiz Nunes Amorim.

»Protektionismen er som slangens hoved. Slangen forsøger altid at stikke sit hoved frem,« sagde ministeren fra landet, der er storproducent af bioethanol baseret på sukkerrør og meget gerne vil forsyne det europæiske marked.

Baggrunden for at udelade ethanol af listen kan ifølge iagttagere være såvel den stigende tvivl i EU om dette biobrændstofs reelle miljøvenlighed, dels forsøg fra visse europæiske bioethanol-producerende lande på at beskytte deres egen produktion.

Der er i EU-kredse en udtalt bekymring for, at diskussionen skal blive trukket ind i den atmosfære af fiasko, som klæber til WTO’s Doha-runde. Derfor håber man, at diskussionen kan fortsættes som led i klimadrøftelserne, når landene næste år mødes i Polen som sidste stop før det afgørende klimamøde i København i 2009.

jsn@information.dk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her