Læsetid: 2 min.

Heftige forhandlinger om monarkiet i Nepal

Alt tyder på, at Nepals regering og maoist-bevægelsen er tæt på at nå til enighed om at afskaffe monarkiet
Udland
15. december 2007

Efter mange og lange tovtrækkerier tyder alt på, at Nepals midlertidige regering og landets maoist-bevægelse er tæt på at blive enige om en køreplan til afskaffelse landets monarki. Hvis alt går efter planen, vil verdens eneste hinduistiske kongedømme inden længe være historie og den stærkt upopulære kong Gyanendra gjort titelløs.

Kong Gyanendra tog magten i 2004 og afsatte parlamentet. Men folkelige massedemonstrationer samt en intensiveret kampagne fra maoisternes side tvang ham i 2006 til at genindsætte parlamentet.

Ifølge Nepal-kenderen og medlem af Mellemfolkelig Samvirkes bestyrelse, Tim White, har den manøvre kostet dyrt for hans popularitet.

"Monarkiets stjerne har været nedadgående i de sidste 10 år. Den tidligere konge blev opfattet som en mand af folket. Det gør hans bror bestemt ikke, og det fornemmer politikerne klart. Monarkiet skal væk. Det handler om at finde et kompromis, som alle kan leve med," siger Tim Whyte, der mener, at flertallet af befolkningen står bag ønsket om en republik.

Det er nemlig hverken oplagt, at Nepal er et så homogent hinduistisk land som det ofte fremstilles som, eller at selve institutionen betyder så forfærdelig meget for den moderne nepaleser.

"Der er en tilbøjelighed til at gribe til den eksotiske udlægning af Nepal som et land, hvor alle render rundt og går i tempel hele tiden. Men op imod halvdelen af Nepals befolkning er stammefolk, kasteløse og andre, så det religiøse billede er langt mere sammensat. I det omfang, almindelige mennesker nogensinde har anset monarkiet som en guddommelig institution, så er det ikke tilfældet i dag," siger Tim Whyte.

Efter valget

Men den endelige nedlæggelse af monarkiet må vente til efter et valg, fastholder regeringen.

"Vi er nu klar til at udråbe en republik, men beslutningen skal velsignes ved det første møde i et nyt parlament," sagde indenrigsminister Krishna Prasad Sitaula.

Maoisterne har hidtil stået stejlt på, at kong Gyanendra skal fjernes før et valg, fordi de frygter, at kongen vil blande sig i valghandlingen, men stemningen inden fredagens møde var mere forsonlig.

"Vi venter at nå frem til en aftale," sagde maoisternes talsmand.

Maoisterne, der i en årrække har ført en blodig kamp mod staten, der har kostet op imod 13.000 døde, nedlagde våbnene for at deltage i den parlamentariske proces, men en række uafklarede sager, ikke mindst spørgsmålet om monarkiets fremtid, fik dem i september til at træde ud af regeringen, og fredsprocessen skælvede.

Det betød også, at det valg, der var planlagt til afholdelse i sidste måned, blev udskudt. Forhandlingerne fredag menes også at have udryddet en anden forhindring for at genoptage arbejdet med at danne et folkevalgt parlament. Maoisterne har nemlig krævet en ny valglov, da de mener, at den eksisterende overser de udsatte minoriteter - stemmer, som de mener, kunne tilfalde dem.

"Jeg tror, at det vigtigste nu er at holde maoisterne fast ved bordet og fredsprocessen. Hvis det betyder, at man skal garantere dem nogle mandater, så gør man det," vurderer Tim Whyte.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her