Læsetid: 1 min.

IBM ind i Afrika

Når Exxon Mobile rykker ind, er det fordi, der er olie. Når Coca-Cola følger efter, er det fordi, folk har et par cent at bruge på at slukke tørsten. Men når de store teknologivirksomheder rykker ind, er det i troen på, at det lokale erhvervsliv, der skal købe deres ydelser, er på vej frem
20. december 2007

Når Exxon Mobile rykker ind, er det fordi, der er olie. Når Coca-Cola følger efter, er det fordi, folk har et par cent at bruge på at slukke tørsten. Men når de store teknologivirksomheder rykker ind, er det i troen på, at det lokale erhvervsliv, der skal købe deres ydelser, er på vej frem. Hidtil har giganten IBM holdt sig pænt på afstand af Afrika, men det ændres nu. Ved en stor konference under navnet 'Africa: Open for business' annoncerede IBM, at det nu for alvor rykker ind på det sorte kontinent. Giganten, der omsætter for 91 milliarder dollar om året, vil åbne forskningsfaciliteter i Johannesburg i Sydafrika, der skal arbejde for virksomhedens største globale kunder. Derudover vil IBM donere "den mest kraftfulde supercomputer i Afrika" til en ngo i Cape Town, der skal forenkle fattigdomsbekæmpelse via mikrolån. Alt i alt vil IBM hæve sine investeringer i det sydligste Afrika med 120 millioner dollar over de næste to år. "Jeg kan forsikre jer om, at dette kun er det første, I vil høre til IBM i Afrika," sagde Nick Donofrio, IBM's vicedirektør, på konferencen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu