Læsetid: 3 min.

'Iran udvikler ikke atomvåben'

Teheran stoppede sit atomvåbenprogram i 2003 og har ikke genoptaget det siden, hedder det i en rapport fra USA's efterretningsvæsen, der lægger afstand til Bush-regeringens Iran-politik
En opsigtsvækkende amerikansk efterretningsrapport siger nu, at Iran skrinlagde sit atomvåbenprogram allerede i 2003. Spørgsmålet er, om rapportens indhold letter det internationale pres mod præsident Mahmoud Ahmadinejad.

En opsigtsvækkende amerikansk efterretningsrapport siger nu, at Iran skrinlagde sit atomvåbenprogram allerede i 2003. Spørgsmålet er, om rapportens indhold letter det internationale pres mod præsident Mahmoud Ahmadinejad.

Ben Curtis

4. december 2007

BOSTON - Iran standsede sit atomvåbenprogram i 2003 og har siden ikke genoptaget sine bestræbelser på at bygge en atombombe.

Så klart lyder den sensationelle melding fra 16 amerikanske efterretningsbureauer i en rapport kaldt National Intelligence Estimate (NIE) offentliggjort af Bush-regeringen i aftes dansk tid.

Den opsigtsvækkende vurdering fra det amerikanske efterretningsvæsen står i skarp kontrast til den bedømmelse af Irans atomprogram, som USA's og EU's ledere har forfægtet, siden Iran genoptog berigelsen af uran i starten af 2006. Hensigten har ifølge vestlige ledere været at anskaffe nok beriget uran og teknisk kapacitet til at bygge et atomvåben.

Det er blevet modsagt af det iranske styre, som hele tiden har fastholdt, at atomprogrammet ene og alene har til formål at bygge atomkraftværker til energiudvinding.

USA's efterretningsvæsen afviser at vurdere Irans endelige hensigter med sit civile atomprogram. Men som landet ligger lige nu vurderer man i NIE, at der ikke findes et aktivt atomvåbenprogram i Iran. Det blev skrinlagt i 2003, efter at det internationale atomenergiagentur i Wien opdagede, at Iran siden slutningen af 1980'erne havde arbejdet hemmeligt med at udvikle atomvåben.

NIE's nye vurdering modsiger en tidligere rapport om Iran fra 2005. Heri hed det, at den amerikanske efterretningstjeneste var overbevist om, at det civile atomprogram havde til hensigt at udvikle atomvåben - trods de økonomiske sanktioner og det internationale pres.

Efter 2015

NIE-rapporten reviderer også sin vurdering af Irans kapacitet til at bygge atomvåben tidsmæssigt. I 2005 hed det, at iranerne kunne have nok fissile brændstoffer i 2010. I den nye rapport udtrykker de amerikanske våbeneksperter stærk tvivl om, hvorvidt Iran kan gøre det så hurtigt.

De kalder årene 2009-10 for et "usandsynligt" tidspunkt for at have beriget nok uran til at bygge en atombombe. I stedet taler man om tidsrammen 2010-2015, og kalder perioden efter 2015 det mest sandsynlige tidspunkt.

I NIE-rapporten er der flere interessante formuleringer. Det hedder f.eks., at "Irans beslutning om at stoppe sit atomvåbenprogram i 2003 antyder, at det er mindre besluttet på at udvikle atomvåben, end vi havde antaget i 2005. Vi vurderer, at atomvåbenprogrammet formentlig blev standset primært som konsekvens af det internationale pres. Det kan give anledning til formodningen, at Iran er mere følsom over for indflydelse, end vi antog tidligere."

Denne evaluering af det iranske lederskabs fleksibilitet giver ammunition til dem i den amerikanske regering - især i Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet - der foretrækker at lægge diplomatisk og økonomisk pres på Iran fremfor at angribe dets atomfaciliteter militært.

Sikkerhedsgarantier

De politiske konsekvenser af NIE-rapporten fremstår endnu klarere i et andet afsnit. Det lyder som følger:

"Irans opgivelse af sit atomvåbenprogram i 2003 antyder, at Teheran tager sine beslutninger på baggrund af en cost-benefit-tilgang fremfor en hovedkuls bestræbelse på at bygge en atombombe uagtet de politiske, økonomiske og militære omkostninger. Det kunne føre til konklusionen, at en kombination af trusler om intensiveret internationalt pres og Irans muligheder for at opnå sikkerhed, prestige og regional indflydelse ad andre veje måske vil få Teheren til at forlænge indstillingen af dets atomvåbenprogram - dersom de alternative udveje anses for troværdige af Irans ledere."

Denne vurdering går så langt som til at antyde, at USA's regering måske kan få Iran til at undlade udvikling af atomvåben i fremtiden, dersom Washington giver Iran sikkerhedsgarantier og fortsat politisk indflydelse i Irak.

NIE-rapporten kan med andre ord tolkes som et brud med Bush-regeringens aggressive fremfærd over for Iran. Men i en kommentar sagde sikkerhedsrådgiver Stephen Hadley i går, at USA agter at fortsætte sin Iran-politik.

Det var ikke muligt i går at få kontakt med leden-de amerikanske Iran-eksperter.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvilken Overraskelse!!! - not... En virkelig glœdelig rapport, men hvorfor er konklutionen at vi så straks skal lœgge mere pres og flere sanktioner? Burde en sådan rapport ikke føre til øget goodwill og mere dialog?

Jeg håber alle der går ind for en krig mod Iran også, tager sig tid til at lœse denne artikkel først.

I øvrigt kommer denne rapport jo meget belejligt for den amerikanske regering, så vidt jeg har forstået er der ikke det store budget til flere krige lige med det første og vips her kommer en rapport som giver dem en mere legal grund til at lade vœre, mon ikke toppen af USA's regering har kendt til disse informationer i noget tid? Men krigs snakken fortsœtter så lœnge det kan betale sig.

Det bliver meget interessant at se, hvordan Bush og Cheney vil forsøge at køre spin på det her på trods af følgende fra vurderingen (i fed skrift):

“This NIE does not assume that Iran intends to acquire nuclear weapons.”

Vurderingen er i øvrigt i ret skarp kontrast til Cheneys løgn om Irans “fairly robust new nuclear program” - derfor ingen overraskelse, at han ifølge tidligere CIA analytiker Ray McGovern var ret gal efter at have læst 1. udkast tidligt i år.

Når det er sagt, kan det sagtens tænkes at USA alligevel vil angribe Iran pga. deres påståede træning/støtte til irakiske oprørere. Bushregeringen begyndte faktisk for nogen tid siden at køre spin på det da det viste sig, at flertallet af amerikanerne ikke købte historien om, at Iran med deres ikke-eksisterende atomvåbenprogram skulle være en trussel mod verdensfreden.

Irans regering har, ligesom de andre regeringer i Mellemøsten, et realistisk forhold til den israelske stat. På den ene side hader de at have en aggressiv, fjendtlig og militært stærk nabo (hvem gør ikke det?), på den anden side er de udmærket klar over at Israel, udover sin egen militære slagkraft, vil blive støttet af USA, så at enhver angrebskrig mod Israel uundgåeligt vil slå fejl.

Omvendt er der sikkert flere stater som spekulerer i at skaffe sig atomvåben for derved at skabe en magtbalance, som forhindrer Israel i, på den måde som landet har gjort siden 60'erne, at bruge sin militære styrke efter forgodtbefindende overfor sine naboer. Atomvåben er, som de altid har været, et afskrækkelsesvåben som skal forhindre eskalering af konventionelle konfrontationer. Noget helt andet er at de er ekstremt risikable i den funktion, men det ændrer ikke på deres funktion.

Men det er mig ubegribeligt at EU støtter USAs sanktioner mod landet. I betragtning af hvor dårlige erfaringer vesten har med det, og af hvor produktivt det kunne være at gå den diplomatiske vej, og arbejde langsigtet for at styrke civilsamfundet, med henblik på en fredelig revolution om 10-30 år, så er det uforståeligt at man vælger at straffe civilbefolkningen, eskalere konflikten og styrke ayatollaherne.

Uanset hvad man mener om den iranske retorik, så er konklusionen at styret i virkeligheden foretager en cost-benefit analyse, precis som det fleste andre lande. Det kan ikke komme bag på nogen. Det betyder ikke, at vesten automatisk og til hver en tid skal øge presset, men lige så vel at det skal være positive effekter af at frasige sig atomvåben og i det hele taget have normale relationer med omverdenen.

Iransk retorik om at udslette israel er usmagelig, men man skal opfatte den som et signal til de arabiske befolkninger som er kritiske til sine vestallierede regeringer, mere end som en plan om at faktisk at sende atomvåben mod israel. Iran vil gerne være en regional stormakt og spiller sine kort efter det. Men en alvorlig konflikt med vestlige lande er de ikke intresserede i. Mere mærkeligt er det ikke.

Velkommen til normal udenrigspolitik.

Irans præsident har IKKE sagt, at Israel skal udslettes, som ovenfor nævnt. Det er amerikansk propaganda. Han sagde, at det zionistiske regime i Israel vil forsvinde med tidens gang. Og Khamenei har slet ikke udtalt sig om det, kun udstedt en fatwa (religiøs lov) om, at atomvåben er uforenelig med Islam. USA er krigsforbrydere-de bruger Uran-våben, kun i Hiroshima var der mere kræft end nu i Syd-Irak, næsten ukendt før besættelsen. Ikke "bare" civilbefolkningen, men de hjemvendte besættere kan få kræft, dødfødte/deforme børn. Google "deathmadeinamerica". USA bruger Uran-våben i både Irak og Afghanistan. Derfor skal vi ud OMGÅENDE, og regeringen skal protestere overfor USA, også over brugen af Hvidt Fosfor mod civile i Fallujah. Både VKO og soldaterne er kriminelle, krigsforbrydere. Man behøver jo ikke følge en ulovlig ordre. Krigsforbryderdomstolen i Haag venter.

Svar til C-E H: I den oversættelse man finder på dansk, citeres Ahmadinedjad for udtrykket "Israel bør fjernes fra landkortet", hvilket ganske rigtigt ikke behøver betyder det samme som militær udslettelse. Desuden er der tilsyneladende tvivl om oversættelsen fra Persisk, så jeg skal ikke gøre mig klog på det.

Pointen var sådan set også, at uanset hvad han har sagt, så er den iranske ledelse pragmatisk og strategisk. De er ikke interesserede i en militær konflikt med Israel og/eller vesten. Iran udgør derfor en normal udenrigspolitisk udfordring, ikke noget irrationelt monster, som amerikansk retorik giver indtryk af. - Og det lyder det jo til at vi er enige om.

sulpicia romana:
"For øvrigt skulle Iran have tilbudt USA samarbejde, stabilitet, fred for et par år tilbage i et åbent tilbud om at ende "konflikten" men US afviste blankt forslaget.
Der er måske nogen der ved mere om den ting?"

Ahmadinejad sendte Bush et åbent brev i starten af 2006, hvor han slog på, at USA og Iran begge var gudsfrygtige nationer, der burde kunne enes og bilægge stridighederne. Og med slet skjult hentydning til atom-krisen, at teknologi vel ikke er en forbrydelse. Du kan finde det i sin fulde ordlyd på dansk i berlingske tidendes arkiv på infomedia.dk.

Hvad der ovenfor nævnes om Ruslands og USA´s atomvåben, kunne ikke være mere forkert. USA har i årtier arbejdet på at få Afvæbnende Førsteslagsevne. De har altid været langt foran Sovjet/Rusland. Se Bob Aldridge: First Strike! The Pentagon´s Strategy for Nuclear War og Nuclear Empire. Anti-missilerne i Polen/Tjekkiet er det sidste de mangler, men måske nok "kun" til Blackmail. Som Robert Bowman, fhv, chef for USAF Missile Defense sagde: "Missile defense (i Polen, Tjekkiet) is the missing link to a First Strike". The Pentagon aims to achieve a First-Strike Capability sagde Caspar Weinberger, kun professor Anderson lagde mærke til det og skrev en artikel om det i Bulletin of Atomic Scientists. Trident-2 missilingeniør Bob Aldridge har skrevet ca. 900 sider om www.plrc.org
USA´s formodede afvæbnende førsteslagsevne vil så angiveligt være på plads i 2011/2012. Men måske nok "kun" til Blackmail. Faren er, at det kan tvinge Rusland til at indføre Affyring på Varsel. Men så er det USA, der fremtvinger det tekniske uheld. Som Brigadier Harbottle sagde til mig: "They are bloody fools in the Pentagon". Og resten af verden-ikke mindst forsvars/krigsministeren SNORKSOVER ca. 27 timer i døgnet !!!

Irans præstestyre har altid været ret pragmatiske. Kyniske, forstokkede og religiøst formørkede, men også pragmatiske. Der er ikke umiddelbart noget der taler for at de ikke skulle være til at forhandle med. Men de vil formodentlig kræve respekt for deres suverænitet, specielt fra Israel, til gengæld for at opgive at videreudvikle deres forsvarsevne. Så længe de lever med truslen om amerikansk invasion hængende over hovedet kan man ikke fortænke dem i at tænke defensivt.

Som Romana rigtigt påpeger ovenfor er det ofte værd at forestille sig den omvendte situation: Hvad nu hvis Iran nærmest dagligt truede USA med missilangreb, terrorhandlinger eller endog invasion (det kan de selvfølgelig ikke...men hvis nu de kunne), hvis ikke USA afviklede sine atomvåben? Ville nogen rynke et øjenbryn hvis den amerikanske reaktion var at opruste sin slagkraft i den Persiske Golf?