Læsetid: 6 min.

Kirkerne skal stå for social bistand

Det var ikke forfatningsfædrenes tanke, at staten skulle beskytte samfundets mindre bemidlede og sociale tabere. Det ansvar skulle lægges på kirkerne, mener en evangelisk-kristen præst
Steve Kern ved Olivet Baptist Church i Oklahoma City. Han hører til den type konservative evangelisk-kristne, som både føler et kald til Jesus Kristus og til at involvere sig i politik.

Steve Kern ved Olivet Baptist Church i Oklahoma City. Han hører til den type konservative evangelisk-kristne, som både føler et kald til Jesus Kristus og til at involvere sig i politik.

Martin Burcharth

Udland
22. december 2007

OKLAHOMA CITY - Dr. theol. Steve Kern har forberedt sig godt.

I hans kontor på 2. sal af Olivet Baptist Church ligger to bøger, skrevet af præsten, på skrivebordet. Den ene handler om udviklingslære og hedder Ingen anden Gud. Den anden er en pamflet om nødvendigheden af den evangelisk-kristne kirkes sociale engagement. Dommedagens største Udfordring, lyder titlen.

Baptistpræsten overrækker gæsten de to bøger. "Det er en gave," forklarer han.

Med sirlig håndskrift har pastor Kern tilegnet eksemplaret den besøgende journalist.

"Jeg håber, at sandheden i denne bog vil øge din livskvalitet," står der.

Evangelisk-kristne udgør den største religiøse gruppe mennesker i USA. De tror på Biblens ord, bogstaveligt - ord for ord. De har hver for sig oplevet en personlig omvendelse til Jesus Kristus.

Og så føler de et kald til at omvende andre. Den opgave falder primært på evangeliske præster som Steve Kern, også når det gælder reportere.

Baptistpræsten i Oklahoma City hører til den type konservative evangelisk-kristne, som også føler et kald til at involvere sig i politik. Hans hustru Sally er republikansk medlem af Oklahomas parlament og agiterer og arbejder for den konservative fløj i partiet. Steve Kern er selv aktivt medlem af Oklahoma Conservative Political Action Committee.

Men det virkeligt interessante aspekt ved pastor Kerns mission er hans dybe sociale engagement i det ludfattige bykvarter, som Olivet baptistkirke ligger i. Han er overbevist om, at kirkerne - ikke den sekulære stat - ene og alene bør tage ansvar for taberne i det amerikanske samfund.

"Forfatterne til vores forfatning havde ikke til hensigt, at den offentlige sektor skulle involvere sig i social bistand. Det ansvar skulle kirkesamfundet bære," mener Kern.

Klinik for syge

En rundvisning i den kolossalt store baptistkirke giver indtryk af, at de sociale aktiviteter måske overskygger de åndelige, eller at de to sider af missionen i hvert fald er uløseligt forbundet.

Der en en klinik, hvor 60-70 mennesker konsulterer læger og sygeplejere tre gange om ugen og bliver behandlet for mindre problemer. I tilfælde af alvorligere sygdom sendes de videre til byens private baptisthospital.

"Værdien af vores sundhedspleje løber op i en mio. dollar om året," fortæller Kern.

Kirken råder sågar over en tandklinik, omend den ikke er oppe at køre for tiden, fordi præsten ikke kan skaffe den nødvendige forsikring.

I en stor gymnastiksal får kvarterets unge lov til at dyrke idræt om vinteren. Om sommeren driver kirken en dagslejr for 70 børn fra mindre bemidlede familier, som kun skal betale 35 dollar for det to måneder lange program. Størsteparten af udgiften dækkes af glade givere fra kirkens 350 mennesker store menighed og private organisationer i Oklahoma City.

Husvilde

Pastor Kern driver også et læseprogram for 40 børn og voksne. Hjælpelærere stilles til rådighed for skolebørn.

"I mange tilfælde er denne hjælpelærer den eneste normale person i barnets utroligt vanskelige tilværelse. Deres mødre er enlige. Ingen af dem har en far. Nogle bor hos bedsteforældre," fortæller præsten.

Ved siden af gymnastiksalen ligger et stort køkken, som snart vil begynde at servere et måltid om dagen til fattige og husvilde i kvarteret.

Men det mest slående eksempel på Dr. Kerns dybe sociale engagement er kirkens bestræbelse på at hjælpe enlige husvilde mødre med at reintegrere sig i samfundet. Olivet Baptist Church ejer otte huse i kvarteret, som enten er købt med penge fra donorer eller nedarvet fra medlemmer af menigheden. Alt i alt er der plads til ni enlige mødre med børn.

Siden 1997 er 850 mødre og børn gået gennem kirkens husvildeprogram, og ifølge Kern har 70 pct. retableret en normal tilværelse. Han tilskriver successen det religiøse aspekt såvel som de strenge krav, der bliver stillet til klienterne.

"I samarbejde med vores socialrådgivere opstiller klienterne mål, som skal opfyldes inden en vis dato. Hver anden uge foretages en evaluering. Vi inspicerer huset for at sikre os, at alt holdes pænt og nydeligt, og at der ingen narkotika er," fortæller han.

Kvinderne må praktisk talt leve i cølibat, eftersom mænd ikke er tilladt på præmisserne.

"Vores erfaring tilsiger, at så snart mænd dukker op, går det hele i stykker i hjemmet," siger Kern.

Men tilbuddet kommer ikke uden klausuler. Betingelsen for optagelse i husvildeprogrammet er, at klienterne går til gudstjeneste om søndagen, børnene sendes i søndagsskole og at de voksne deltager i en ugentlig bibeltime.

"Det ville ikke være konstruktivt at efterlade mødre og børn alene. De skal være en del af vort fællesskab. De skal have mulighed for at være eksponeret til normale mennesker og blive behandlet som normale personer. Det er noget, de værdsætter højt. Når de går i kirke, er der ingen, som behandler dem nedladende - tværtimod," forklarer baptistpræsten.

Det er Kerns ambition, at alle 300 kirker i Oklahoma City skal engagere sig lige så meget i social bistandsarbejde som Olivet Baptist Church.

"Vi skal overtage statens rolle. De offentlige programmer gør klienterne afhængige. De magter ikke at bryde ud af en ond cirkel. Det kan de husvilde kun, hvis de får en mening med livet, noget at leve for, og det kan Kristus give dem," understreger Steve Kern.

Clinton og Obama

Idéen er ikke original. Faktisk er kirkesamfundets engagement i den sociale sektor yderst populær i USA - både blandt demokrater og republikanere. Kirker står for en tredjedel af social bistand i USA's storbyer. Præsidentkandidat Barack Obama arbejdede for en sekulær organisation i et fattigt kvarter i Chicago gennem to år, men aktiviteterne foregik i forskellige protestantiske kirker.

Senator Hillary Clinton er entusiastisk tilhænger af religiøst betonede sociale bistandsprogrammer. I en tale til evangelisk-kristne præster i Boston i 2005 sagde hun, at folk "der føler, at Gud kan findes hos selv de mest håbløse sociale tabere er også dem, som er mest tilbøjelig til frivilligt at gå ud på gaderne og hjælpe fattige børn."

Republikanerne er endda villige til at lade forbundsstaten bevilge penge til kirker og religiøse bistandsorganisationer på lige fod med sækulære hjælpeorganisationer. Det var én af hovedpunkterne i George W. Bushs sociale politik, da han blev præsident i 2001.

Frelseren

Bushs plan var at få Kongressen til at sætte 8 mia. dollar om året til side til formålet. Men projektet strandede på modstand fra demokratiske lovgivere, der mener, at det er i strid med forfatningens adskillelse af kirke og stat. Kun to mia. dollar bevilges årligt.

En anden årsag til den lavere bevilling er, at betingelserne for en statslig ydelse til religiøse bistandsorganisationer forbyder religiøse bistandsorganisationer at proselytisere og forlanger, at klienter går i kirke eller til bibeltime. Mange kirker afviste at opfylde disse krav.

"Jeg blev indbudt til et møde i Det Hvide Hus i 2001, men så snart jeg hørte, at disse krav ikke ville blive ændret af præsident Bush, sagde jeg 'nej tak'," erindrer Steve Kern.

"Vi har ikke i sinde at opgive vores identitet som evangelisk-kristen kirke. Vi kan ikke bistå fattige og tabere, medmindre vi samtidig har mulighed for at tale om Jesus som Frelseren."

Diskussionen om det amerikanske kirkesamfunds sociale rolle er imidlertid så lang som Amerikas historie. Den vil fortsætte. Pastor Kern sætter ikke grænsen ved husvilde og spisekøkkener. Han mener, at kirkerne bør tage sig af de 47 mio. amerikanere, som ikke har råd til at tegne en privat sygesikring.

"Det er ikke statens opgave at hjælpe disse mennesker," siger baptistpræsten.

Læs Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på http://luftskibet.information.dk

Fjerde artikel i en serie om splittelse og vildrede i det Det Religiøse Højre under optrækket til de amerikanske primærvalg. Tidligere blev bragt 20-21. december. Serien fortsætter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her