BALI - Mens forhandlere fra hele verden sveder tran under hårde klimaforhandlinger på Bali, bringer amerikanske forskere meldinger om forholdene i Arktis, som må få blodet til at fryse i selv den mest argumentresistente modstander af hurtige og vidtgående indgreb mod CO2-udledningerne.
Næsten samtidig har to forskerhold offentliggjort nye data, der dels påviser en større sommerafsmeltning af Grønlands indlandsis i år end nogensinde tidligere observeret, dels forudsiger, at sommerhavisen omkring Nordpolen kan være helt væk om fem-seks år, hvis ikke endnu tidligere.
Begge forskermeldinger er mere ildevarslende end forudsigelserne i dette års store statusrapport fra FN's klimapanel IPCC, og de tyder på, at de arktiske områder hurtigere end ventet er på vej ind i det frygtede 'tipping point', hvor afsmeltningsprocesserne bliver selvforstærkende.
Klimaforsker og biolog Pål Prestrud, direktør for det ansete norske forsknings-center for arktisk klima CICERO, siger over for Information god for de to studier.
"De grønlandske målinger bekræfter den tendens, vi har set i en årrække nu. Det kan gå meget hurtigere, end man tidligere har troet," siger Prestrud, der deltager i klimamødet på Bali.
"Og hvis sommerafsmeltningen af havisen fortsætter med samme hastighed som i de sidste seks-syv år, ja, så er Nordpolen isfri i 2013."
Også Katrine Krogh Andersen, iskerneforsker fra Niels Bohr Institutet, nu Klima- og Energiministeriets klimaekspert, fæster lid til resultaterne fra Grønland og Det Arktiske Ocean.
Målingerne fra Grønland er netop offentliggjort af professor Konrad Steffen og hans forskerhold på University of Colorado i Boulder, Colorado.
"Udstrækningen af afsmeltningen fra den grønlandske indlandsis i 2007 brød rekordafsmeltningen i 2005 med 10 procent, og gør den dermed til den største, der er registreret, siden satellitmålingerne startede i 1979," hedder det i forskerholdets pressemeddelelse.
Resultatet er opnået via 22 målestationer på indlandsisen, som hver time via satellit sender resultater til forskerne i Boulder.
"Den mængde is, Grønland har mistet i år, svarer til to gange al isen i Alperne eller til, at vand dækkede Washington D.C. i et lag på en halv mile (0,8 km)," siger Konrad Steffen.
Havisen snart væk
Tabet af is sker hastigst via store gletschere som Illulissats isbræ på Grønlands vestkyst, hvor afsmeltningshastigheden er fordoblet det seneste årti.
"En inddragelse af disse gletscheres dynamiske processer i modellerne vil sandsynligvis demonstrere, at IPCC's 2007-rapport undervurderer havstigningerne for slutningen af det 21. århundrede," siger professor Steffen.
Resultaterne om afsmeltningen af den arktiske havis omkring Nordpolen er fremlagt af et forskerhold under ledelse af professor Wieslaw Maslowski, Naval Postgraduate School i Monterey, Californien. Det er modelstudier, der konkluderer, at Polarhavet vil være isfrit om sommeren fem-seks år fra nu. En dramatisk melding i forhold til tidligere studier, der har talt om risikoen for isfrihed i 2030 eller 2040, men i tråd med den faktiske rekordafsmeltning i år, der reducerede isens udstrækning til den mindste i moderne tid.
Professor Maslowski mener, at tidligere modelstudier har undervurderet udviklingen i de havstrømme, der sydfra fører varme til Arktis. Tager man højde for den øgede varmemængde, der tilføres, opnår man den hurtige smeltning.
Tipping point
"Vores fremskrivning om den forsvundne sommeris i 2013 har ikke taget højde for de seneste to lavpunkter i 2005 og 2007. Hvis man tager det i betragtning, kan vores forudsigelse om 2013 vise sig allerede at være en undervurdering," siger Wieslaw Maslowski til BBC.
Pål Prestrud, CICERO, er en af de forskere, der ikke vil afvise, at man nu har nået et af de klimatiske 'tipping points', hvor processerne får deres egen dynamik, som ikke kan standses.
"Mange fagfolk spekulerer over det nu. Når Polarhavet er så åbent og vejret så klart, som det har været i sommer i Arktis, så opmagasinerer havet vældig megen varme fra solen. Det betyder, at havet får stadig sværere ved at fryse til igen, og at isen bliver stadig tyndere. Det er også rigtigt, at vi ser indstrømning af varmt vand i Polarhavet. Indstrømningen sker på dybt vand, under det koldere overfladevand, men hvis den øgede indstrømning fortsætter, så vil det varme vand blande sig med det koldere nærmere overfladen, og det gør, at isen smelter hurtigere," siger Prestrud.
"Dette er ét tegn på, at tingene kan gå hurtigere, end forskerne har troet. Du ser mange steder nu, at det går hurtigere, end prognoserne fra 1990'erne har sagt. Du ser det på temperaturerne, på havniveau-stigningen, på CO2-udledningerne og CO2-niveauet i atmosfæren - alt det ligger højere end prognosernes middelværdier. Og havisen er måske det mest ekstreme. Afsmeltningen ligger langt ud over den variation, modellerne angiver."
Når det gælder afsmeltningen på Grønland, påpeger Pål Prestrud, at den også kan ændre det billede, IPCC tegner i sin seneste rapport.
"Når FN's klimapanel taler om 40-50 centimeter havstigning i år 2100, så har de ikke disse fænomener på den grønlandske indlandsis med. De 40-50 centimeter skyldes havvandets varmeudvidelse plus smeltning af indlandsgletschere rundt om i verden. Men det er smeltningen af den grønlandske indlandsis, der rummer potentialet for de store havstigninger."
Smelter indlandsisen helt, vil det på sigt få verdenshavene til at stige med seks-syv meter.
Katrine Krogh Andersen siger også god for dette års målinger på Grønland.
"Forskerholdet har i tidligere år præsenteret målinger for sommerafsmeltningen, og disse målinger er alle blevet bekræftet af andre målinger og modelberegninger, så det er formentlig også rigtigt i år."
"Den udvikling, vi har set i Det Arktiske Ocean i år, ligger helt uden for modelberegningerne. Det er voldsomt, det er det helt bestemt," siger Klima- og Energiministeriets klimaekspert på Bali.
På klimamødet, hvor USA torsdag aften fortsat afviste henvisninger i slutteksten til konkrete tal for den nødvendige CO2-reduktion, holdt Al Gore en timelang tale, hvor han blandt andet nævnte de nye forskningsresultater fra Arktis.
Tja synd at Fogh Rasmussen og hans proselytter er hamrende ligeglade, og under alle omstændigheder, så er det vel socialdemokraternes skyld.
Når isen omkring nordpolen fortsat er til stede i 2013, vil i så sige undskyld ?
Har i hørt om at vi befinder os i en efteristid ?
Har i hørt om vikingerne i Grønland, køer landbrug m.v. alt på grund af et varmere klima.
Stop hysteriet
Søren Andersen
Søren Andersens indstilling repræsenterer muligvis stadig den største del af befolkningens indstilling til problemerne.
Han forholder sig ikke til hvad der står i artiklen. Artiklen refererer til nogle videnskabelige undersøgelser, og disse er qua det at være videnskabelig, ikke det samme som et ”ubetinget” udsagn. Inden for videnskaben ved man at der kun findes betingede sandheder om fremtidens vejr, dvs. der findes kun grader af sandsynligt sande forudsigelser omkring disse fremtidige fænomener.
At 2013 er året forsvinder om nordpolen er aldeles sandsynligt. Det at nævne muligheden, sandsynligheden er en venderstykkelighed som ingen kan tillade sig at gøre i Søren Andersens lille verden.
Skulle man ikke snarere forlange en undskyldning fra Hr. Andersens side for at ignorere det faktum, at der allerede hersker almindelig videnskabelig konsensus om det faktum, at vi i øjeblikket befinder os i en periode, som på globalt plan sandsynligvis er den varmeste de sidste 1000 år, og at der er en mindst lige så udbredt konsensus om at hovedårsagerne til den påviste temperaturstigning er menneskeligt betingede.
Hovmod, bekvem løgnagtighed, økonomisk egoistisk snævertsyn, idioti osv. er hvad der har domineret folkeoplysningen på området. Søren Andersen er offer for det, en del af den udbredte elendighed.
Læs den netop udkomne rapport om Bush-administrationens behandling af den videnskabelige sandhed om problematikken:
http://oversight.house.gov/documents/20071210101633.pdf
II. FINDINGS ...................................................................... 4
A. The White House Censored Climate Scientists ................................4
1. The White House Controlled which Climate Scientists Could
Speak with the Media.......................................................................... 4
a. NOAA .............................................................................................4
b. NASA ................................................................................................. 9
2. The White House Extensively Edited Congressional Testimony
Regarding Climate Science.............................................................. 11
3. The Administration's Censorship of Climate Scientists was
Widespread ......................................................................................... 16
B. The White House Extensively Edited Climate Change Reports….16
1. The White House Edited the Strategic Plan of the Climate
Change Science Program................................................................ 17
2. The White House Edited EPA's Report on the Environment .......... 21
3. The White House Edited Our Changing Planet .............................. 26
4. The White House Eliminated the Climate Change Section
of EPA's Air Trends Report .................................................................. 27
Undskyld for hvad ?
uaset om problemet er klimaet eller de forsile resursene så ender vi med samme konklusion.
Vi skal løsrive os fra de forsile resurser for at sikre fremtidens velfærd.
Vil du Søren Andersen benægte at en eller flere teror bomer i mod en strategisk olie udskibsnings rafandaderi og havn i saudiarabien ikke kan begrænse olien på verdens market med 5-10% i lang tids periode ?.
Hvor meget tror du at olie prisen vil stige med ikke hvis men når det sker ? kære klima benægter Søren Andersen
Vil du søren andersen benægte at rusland ikke har fastlåst eu i en tommel skrue så tommel fingerne er ved at blive blå af smerte. Russiske gazprom levere ca 50% af alt naturgas derforbruges i eu.
Udover vedvarnde energi Så er der kun russisk gas og mellemøstlig olie og sydamrikansk kul der kan levere vores energi i fremtiden.
Derfor er EU produceret vedvarnde energi en livsforsikring af vores fremtidige EU velfærd. Faktisk udgør eu produceret vedvanrde energi den enste energi vi kan være sikker på i fremtiden.
Kære søren andersen klimaet er kun en ud af mange gode begrundelser for at ændre vores livstil nu.
Du vil nu helt sikkert sige en masse om fremtidens olie og naturgas grønland og ved nordpolen når den bliver isfri hmmm selvmodsiger du nu ikke dit eget klima augoment, kære søren andersen.
jeg er overbevist om at alle resurserne inklusiv de forsile resurser de er alle begrænset og på et tidspunkt inden for de næste 3-10 år der vil verden møde en energi krise pågrund af denne begrænsing, Ligeså overbevist er jeg om at at vores udnyttelse af de forsile brændstoffer har koncekvens klima problemet er bevist videnskab.
spørgsmålet er hvordan kan du sige undskyld til dine børn og børnebørn når verden kommer ind i koncekvensernes tidsalder.
Klodens Tilstand del II
Internationale aftaler
Klimadebatten forveksles ofte med debatten om hullet i ozonlaget. Det er fordi begge debatter begyndte i 80’erne, begge debatter omhandler globale og katastrofale konsekvenser af industriel aktivitet, og så er de ozon-nedbrydende CFC-gasser tilfældigvis også er drivhusgasser. Her holder lighederne dog op. Ozon-debatten er for længst overstået, hvorimod vi måske kun har set toppen af isbjerget hvad angår klimadebatten. Ozon-debatten er overstået fordi man igennem Montreal-protokollen formåede at etablere helt konkrete tiltag hen imod en udfasning af CFC-gasser med alternativer. Det virkede. CFC gas-koncentrationerne har for længst været nedadgående. Hullet er der endnu, men ifølge eksperterne formodes ozonlaget at ville komme sig i løbet af de næste 100 år. Montreal-protokollen har altså været en succes.
Et lignende tiltag har man ikke kunne iværksætte hvad angår klima-spørgsmålet. Her er det CO2 der er synderen, og det er ikke lykkes at nedbringe CO2-udledningen på trods af aftaler som eksempelvis Kyoto-protokollen. FNs klimapanel, IPCC, taler om at CO2- udledningen skal nedsættes først med 60%, og så om 30 år med hele 90%, hvis vi skal kunne nå at gøre noget for at standse den globale opvarmning. De parter der har underskrevet Kyoto-aftalen (dvs. næsten alle verdens lande) har forpligtet sig til at reducere CO2-udledningen med 5% frem til 2012. Det er en latterlig lille reduktion i forhold til de 60-90% som eksperterne råber på. Og tragisk nok har USA, som er verdens suverænt største udleder af CO2, nægtet at underskrive Kyoto-aftalen. Og det på trods af at protokollen er fyldt med smarte smutveje. Eksempelvis er det muligt for i-lande at købe CO2-kvoter af u-lande hvis de ikke selv orker at gøre noget ved deres egen CO2 udledning[1]. Formår Danmark eksempelvis ikke at reducere sin CO2 med de 5%, skal Danmark bare sørge for at have dækket sig tilstrækkeligt ind ved at købe CO2-kvoter af eksempelvis et u-land som Mali. Pengene skal så bruges på at finansiere projekter i Mali som kan forsyne den Malianske befolkning med CO2-fri energi (ved f.eks at sætte en vindmølle op, eller forsyne alle husstande i en landsby med solceller). Tanken er måske sød. Men hvis man køber sig ud af aftalen kan det umuligt have nogen effekt på den samlede CO2-udledning. Hvad skal Kyoto-aftalen så gøre godt for?
At feje det ind under gulvtæppet
Kyoto-aftalen virker mest af alt som et forsøg på at feje hele problemstillingen ind under gulvtæppet. Men den er langt fra det eneste forsøg. Det er som om behandlingen af klimaspørgsmålet i almindelighed er gennemsyret af netop denne tendens.
I USA er man selvfølgelig verdensmestre i disciplinen. Størstedelen af landets kuldrevne elselskaber har indgået et samarbejde ved navn ICE (Information Coucil for the Environment, oversat ”Miljøoplysningsrådet”)[2]. ICE har som erklæret formål at ”Repositionere global opvarmning (fra at være et faktum) til at være en myte” ved at ”tilsigte trykte medier og radio for at opnå maksimal effektivitet”. En oplysningskampagne lyder ”...Men gennemsnitstemperaturoptegnelser viser at Minneapolis er blevet koldere over de sidste 50 år... Fakta som disse falder simpelthen ikke i hak med den teori at katastrofal global opvarmning skulle være ved at foregå”. Forskellige versioner af det samme argument gentager sig på oplysningsplakater i andre stater. Ud over at lokale temperaturtendenser intet har med global opvarmning at gøre, er det rent faktuelle indhold (dvs. at temperaturen lokalt har været faldende) også yderst tvivlsomt. Ligeledes har ExxonMobil brugt mindst 19 millioner dollars siden Kyoto-forhandlingerne på at drive fupmager-”tænketanke” igen med det formål at forvrænge den offentlige debat med slogans som at global opvarmning er blevet ”misforstået”[3]. Men værst af alt så vi for nyligt Bush-administrationen blive afsløret i, gennem årvis, at have undertrykt og blandet sig i forskning vedr. global opvarmning[4].
Hele den skepticistiske bevægelse overfor spørgsmålet har været anført netop af disse amerikanske kampagner (bevægelsen findes nemlig ikke blandt eksperterne). Men i 1998 skete der noget specielt. Det var året hvor Bjørn Lomborgs bog udkom. Han lignede ikke umiddelbart én der var i lommen på de amerikanske olieselskaber og hans budskab var simpelt og stærkt: Alt det vi hører om hvor dårligt det står til med miljøet er i bedste fald stærkt overdrevet, og desuden er pengene langt bedre givet ud hvis vi bruger dem på at hjælpe mennesker verden over, ved f.eks. at løse problemerne vedr. rent drikkevand, AIDS og kvindeundertrykkelse. Lomborg brugte massevis af grafer og tal til at understøtte sine konklusioner. Eksempelvis beregnede han en værdi eller pris, i hård valuta, for den grønlandske indlandsis kontra den afrikanske AIDS-epidemi, for derved at vise hvilken af de to problemer det bedst kan betale sig at få løst[5]. Men hans bog var så fyldt med rene fordrejninger og usande påstande at han blev erklæret for videnskabeligt uredelig af UVVU (Danmarks Udvalg Vedrørende Videnskabelig Uredelighed). Den samme konklusion gjorde man sig internationalt da bogen blev oversat til engelsk. Bogen vakte ramaskrig i videnskabelige kredse. Et stort antal videnskabsmænd fra alle de relevante felter (økonomi, miljø, biologi, geografi og statistik) gendrev da også hans påstande i flere publikationer og bøger[6]. I den offentlige debat så det dog anderledes ud. Lomborg blev hyldet som nytænkende og visionær, og blev i flere omgange kåret til at være blandt verdens mest indflydelsesrige mennesker. Det lykkedes Lomborg at få sit budskab igennem i den offentlige debat verden over, og endda til en sådan grad at hele miljødiskussionen faktisk dulmedes i de kommende år. Diskussionen om global opvarmning blev nærmest opfattet som gammeldags og ”90’er-agtig” i årene der fulgte. Men kloden taler jo sit eget klare sprog og i løbet af år 2005 og 2006 kunne det ikke længere benægtes at global opvarmning var en realitet. Siden har vi bevidnet at diskussionen er vendt tilbage på dagsordenen med fornyet styrke. Men det store spørgsmål ligger ubesvaret hen. Hvad var egentlig grunden til at man var så modtagelig overfor Lomborgs budskab, selvom at det var uholdbart? Grunden var simpelthen at hans budskab faldt fint i hak med den allestedsnærværende trang til at feje problemstillingen ind under gulvtæppet.
Et stærkt politiseret spørgsmål
En sådan trang opstår fordi dét at gøre noget ved problemet implicerer en kraftig reduktion af CO2-udledningen. CO2 er ikke en hvilken som helst gas. Den er et biprodukt af selveste energiforsyningen. Energisektoren er speciel fordi den for det første, udgøres af milliardfortagender som, for det andet, forvalter samfundets livsnerve, nemlig energi. Derfor er der selvsagt en masse politik indblandet i spørgsmålet om global opvarmning. Energisektoren har en kæmpemæssig indflydelse på et samfunds politiske kurs pga. den kapital som går til finansiering af valgkampagner og lobbyvirksomhed. Fx donerede energisektoren 52 millioner dollars til den amerikanske valgkampagne i 2004[7]. Men herudover ved vi også at energi er noget som ethvert samfund skal bruge for at kunne overleve. Enhver sektor i et moderne samfund skal bruge energi for at fungere. Energi skal bruges for at skabe produktion, men også for at skabe forbrug. I et kapitalistisk samfund (dvs. stort set alle nationer i dag) synes der at være en stærk sammenhæng mellem et samfunds energiforbrug og dets velstand. Og derfor er man også hele tiden i færd med at forsøge på at sikre eller udvide sit energiforåd til den grad at nationer, siær stormagterne, er villige til at gå i krig for det (jfr. Irak). Sikres energiforsyningen, sikrer man samtidig den økonomiske vækst. Energisektoren har derfor meget at skulle have sagt, både i kraft af kapital, og i kraft af naturen af det altafgørende produkt den leverer. Energisektorens interesser kan gennem politisk indflydelse altså nemt gå hen og blive til nationens interesser. Da energisektoren er privatejet og kører efter kapitalistiske principper om profitmaksimering, og har investeret milliarder i at etablere et skelet til produktion og distribution af kulstofbaseret energi, har den en enorm interesse i at bevare status quo. I hvert fald lige så længe at reserverne ikke er udtømte. Energisektorens indflydelse gør at der er en manglende vilje til at adressere problemet ved at begrænse forbruget af fossilt brændstof.
Dette forhold afspejler sig i tomme gerninger som Kyoto-aftalen, der i praksis er ubetydelig. Men det afspejler sig også i den offentlige debat som til stadighed mangler et klart standpunkt, på trods af at eksperterne for længst er nået til enighed. Når problemet endelig anerkendes ser vi at ansvaret placeres det helt forkerte sted. Så ser vi at menige borgere opfordres til at lade bilen stå og tage bussen, som en af de ”10 ting du kan gøre for at standse global opvarmning”, eller måske forbruge sig ud af problemet med el-sparepærere og A-mærkede køleskabe. Det skaber falsk tryghed og opmærksomheden bortledes fra den egentlige skyldner.
Den kapitalistiske verdensorden
Hvorfor er det så typisk, og hvorfor ligger det så meget i den moderne tids ånd, at opfordre til forbrug, når det er åbenlyst at selv samme forbrugsræs har været årsag til problemerne i første omgang? Ser man skyggen af et moralsk dilemma i at føre decideret rovdrift på jordens dyrebare ressourcer, for derefter af lade det hele fordampe op i nyttesløs vækst for vækstens skyld, selv hvis det skal føre til hungersnød og krig andetsteds, og som nu, endelig, er ved at tvinge klodens økosystem i knæ? Sandheden er desværre at den gængse verdensorden er lammet når det gælder udvikling og handling med et moralsk eller ansvarsbetonet udgangspunkt. Lammelsen er grundlæggende og filosofisk betinget.
Den kapitalistiske ideologis filosofiske bagland, også kaldet Liberalismen, så dagens lys i opgøret mod den mørke middelalders årtusindlange undertrykkelse. I middelalderens Europa blev folket undertrykt i kristendommens navn pga. et samarbejde mellem de daværende konger eller kejsere og kirken. I slutningen af 1600-tallet begyndte en filosofisk bevægelse som kaldte til frigørelse fra denne undertrykkelse. Det endte med grundlæggelsen af en ny livsanskuelse, nemlig sekularismen, som dikterer at religion skal adskilles fra samfundets affærer, fordi samfundets interesser bedst varetages ved at sikre størst mulig frihed for dets individer. Teorien er, at det enkelte individ, igennem friheden til at varetage sine egne interesser, vil stræbe efter at skabe bedst mulige kår for sig selv. Når alle individer forsynes med en sådan frihed er der skabt grobund for harmoni. Men denne stræben efter at skabe bedst mulige kår for sig selv er, selv i teorien begrænset til dette liv, altså det materielle, da ethvert religiøst hensyn er bandlyst fra at have indflydelse i samfundets affærer. Derfor er liberalismen i bund og grund materialistisk. Den anerkender altså ikke andet end det rent materielle hensyn og ser heller ikke ser noget galt heri. Og fordi liberalismen tager udgangspunkt i individet selv, affødes også en egoistisk tendens. Af de fire friheder, nemlig personlig frihed, ytringsfrihed, religionsfrihed, og ejendomsfrihed er der ingen tvivl om, grundet den materialistiske tendens, at forvaltning af ejendomsfriheden er den helt afgørende for samfundets kurs. Kapitalismen er det system som forvalter denne frihed. Den skal sørge for fordeling af ressourcer og produktion af goder i samfundet, som jo alt sammen er ejendom. Og da udgangspunktet er frihed, skal individets interesser afgøre denne forvaltning. Adam Smith kalder det for ”den usynlige hånd” fordi alle hver især, i kampen for at varetage deres egne interesser, vil handle, og dermed sikre produktion og fordeling indirekte. Eksempelvis står bageren tidligt op for at lave brød, for at tjene penge til sig selv, men i samme instans leverer han også en service til samfundet, som dermed bidrager til det almene vel. Teorien siger altså at man ved at lade markedet passe sig selv (laissez-faire), sikrer alles interesser på den bedst mulige måde. Herudover skal det påpeges at kapitalistisk teori indeholder en række koncepter såsom knaphedsteori, og rationalisering, (som er forklaret andetsteds) som systematisk bidrager til at gøre kapitalismen endnu mere materialistisk og egocentrisk.
Som verden ser ud idag er det åbenlyst at vi får mere og mere økonomisk vækst men også mere og mere ulighed og fattigdom. Økonomisk vækst skaber miljøbelastning, men udbredt fattigdom skaber også miljøbelastning. Begge fænomener, selvom de synes indbyrdes modsætningsfulde, har dét til fælles at deres dynamik styres af en ideologisk betinget ”laden stå til” (jfr. Laissez faire) fokuseret på umiddelbare individuelle og materielle interesser, snarere end ansvarsfuld politik. Eksempelvis hører vi at 20% af verdens befolkning forbruger mere end 80% af verdens ressourcer. Danmarks "fodaftryk" på jordkloden er lig med 3 gange Danmarks eget areal. Det betyder at Danmark gennem det frie verdensmarked har beslaglagt 3 gange sit eget areal i udlandet (primært i sydamerika)[8] i form af landbrugsjord der går til dyrkning af den luksus[9] som danskerne forbruger. En sådant forbrugsmønster er altså mindst 3 gange for luksuriøst til at være bæredygtig, og er derfor en miljøbelastning på verdensplan. Men på den anden side af skalaen, har vi den del af verdens befolkning som må nøjes. Fattige kæmper for at overleve, og kan ikke forventes at skulle tage hensyn til grundvandsspejlets nivau, uhensigsmæssig skovrydning, overgræsning af kvæg, overgødning af marker, udpining af jord, strømning til i forvejen overbefolkede byer osv. Tilstanden i begge ender af skalaen er fremavlet af den råkapitalistiske dagsorden som kendetegner hele verdensordnen snarere end politiske beslutninger, og denne dagsorden lader til at skabe flere problemer end den løser. Hvorfor dog? Hvor går det galt? Hvor blev den usynlige hånd af?
Kendsgerningen er at individets interesser ikke altid er sammenfaldende med menneskehedens og verdens reelle interesser, det almene vel så at sige.
Hvis vi kaster et blik over menneskehedens og verdens store problemstillinger idag ser vi en interessant tendens. Tendensen er at problemerne, næsten dem alle er opstået pga. en konflikt mellem det almene vel og kapitalisters interesser. Disse konflikter har enten principiel eller helt konkret karakter. Det drejer sig om alt lige fra AIDS-epidemien i Afrika, til krigen i Irak, til udbredt fattigdom verden over, til hungersnød, til global opvarming osv. Sagt med andre ord: Kan man tjene penge på det, kaster man sig ud i det, selv hvis bestræbelserne skulle sætte verdensfreden overstyr. Og hvis ikke man kan tjene på det, lader man stå til, selv hvis det skulle betyde udryddelsen af hele menneskeracer. Det fortæller os 2 ting. 1) Kapitalismen er ikke bare en handelsform, men en decideret verdensorden, siden både verdens fremskridt og problemstillinger i dag er farvet af dens og netop dens tilstedeværelse. 2) At kapitalismen fremavler problemer på global skala dér hvor der ikke er en kapitalistisk interesse i løsninger. Kapitalismen bærer altså ikke kapaciteten til at løse menneskehedens problemer på en fundamental og direkte måde. De problemer som vi står overfor idag, hvadenten vi taler om global opvarmining eller AIDS, kræver et dedikeret hensyn og indsats, uden at man først er nødt slå omveje gennem grønne tal på diverse koncerners årsregnskab. Skal de problemer som vi står overfor løses er vi nødt til at indse at den nuværende verdensorden må demonteres og aflives. Den skal erstattes med en ny, sand verdensorden der bærer kapaciteten til at kunne handle på basis af andet end materiel værdi.
Khilafah.dk
[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Kyoto_protocol
2 Technocracy, Democracy, and U.S. Climate Politics bragt I Science, Technology and Human Values 2005, vol 30/nr 1 s. 137-169
3 http://www.alternet.org/envirohealth/47371/
4 http://www.wired.com/politics/law/news/2007/02/72672
5 Hvorfor man ikke bare kan arbejde på at løse begge problemstillinger på én gang er mig stadig en gåde
6 eksempelvis i den udmærkede bog ”Sceptical quiestions and sustainable answers”
7 http://www.opensecrets.org/overview/sectors.asp?cycle=2006
8 http://www.wwf.dk/db/files/madens_globale_fodaftryk.pdf
9 Som eksempler kan nævnes palmeplantager i Malaysia til produktion af palmeolie som går til chokolade, is, kage, mayonnaise og færdigretter. Eller Soyaplantager i Argentina til produktion af den soyabønneprotein som skal fodre de svin og kalve der understøtter danskeres kødforbrug (Europas højeste).
--------------------------------------------------------------------------------
[1] http://en.wikipedia.org/wiki/Kyoto_protocol
[2] Technocracy, Democracy, and U.S. Climate Politics bragt I Science, Technology and Human Values 2005, vol 30/nr 1 s. 137-169
[3] http://www.alternet.org/envirohealth/47371/
[4] http://www.wired.com/politics/law/news/2007/02/72672
[5] Hvorfor man ikke bare kan arbejde på at løse begge problemstillinger på én gang er mig stadig en gåde
[6] eksempelvis i den udmærkede bog ”Sceptical quiestions and sustainable answers”
[7] http://www.opensecrets.org/overview/sectors.asp?cycle=2006
[8] http://www.wwf.dk/db/files/madens_globale_fodaftryk.pdf
[9] Som eksempler kan nævnes palmeplantager i Malaysia til produktion af palmeolie som går til chokolade, is, kage, mayonnaise og færdigretter. Eller Soyaplantager i Argentina til produktion af den soyabønneprotein som skal fodre de svin og kalve der understøtter danskeres kødforbrug (Europas højeste).
Skrevet af Shiraz Shah, 17.5.07
Steen Ole Rasmussen skriver noget helt centralt,når han nævner, at vi i øjeblikket befinder os i en periode, som på globalt plan sandsynligvis er den varmeste de sidste 1000 år. For er det ikke relevant at se på klimaudviklingen siden istiden, når vi skal finde ud af, hvordan udviklingen vil blive, ikke mindst i vandstand?
Det er fremgået af forskingen, at en af grundene til Vestroms fald i 476 var en global klimaforværring; det blev koldere, og høsten i eksempelvis Gallien slog fejl. Jeg er ikke klar over hvordan udviklingen var i de følgende 500 år, men kunne godt forestille mig at det til stadighed blev koldere, og omkring år 1000 nåede et foreløbig lavpunkt. Som altså i forhold til de næste 1000 år så var en højpunkt.
Det vil være relevant at se på temperaturudviklingen siden begyndelsen af den nuværende mellemistid, og herunder ikke mindst hvordan udviklingen har været i omfanget af den grønlandske indlandsis. Sammenholdt med den tilsvarende udvikling omkring Sydpolen.
PS. Det er ikke mit indtryk at store dele af verden blev tørlagt som følge af den lille istid, der førte til Vestroms fald. Tværtimod har kystlinien da vist nogenlunde været uændret siden Ciceros tid.
"Søren Andersens indstilling repræsenterer muligvis stadig den største del af befolkningens indstilling til problemerne."
Hans indstilling repræsenterer også den største risiko for, at der ikke bliver gjort en skid. Gad vide om han selv har børn? Eller børnebørn? Ellers kan han jo også være ligeglad.
Tak Per.
Dejlig kommentar :-)
Efterlysning ! : Findes der kompetente teorier der beskriver Nordpolens forsvindens indvirkning på Golfstrømmen ?
På forhånd tak for svar.
Den gamle traver med at vi lever i en efteristid, og det derfor er naturligt at det bliver varmere bliver luftet igen herover.... øv, jeg troede den var tilbagevist så ALLE kunne forstå det!
Misforståelsen skyldes en fejlagtig forenkling. Selv om vi endnu ikke er nået op på jordens maksimal temperatur efter seneste istid, så lever vi i en periode, hvor det rent faktisk burde blive koldere. Jordens temperatur varierer på en særdeles kompleks måde (Milankovitch-cykluser), og ikke som en sinussvingning, sådan som Søren Andersen tilsyneladende tror....
Milankovitch-cyklusen er fornuftigt beskrevet på denne side: http://hjem.get2net.dk/per.hansen/nitro50.htm
Bemærk i øvrigt at resultaternne som refereres i artiklen har et stort indhold af emperi om et lavt indhold af modelberegninger. Det gør de, emdnu mere skræmmende....
Tak til Christian Olesen, det er et interessant link.
"Det internationale klimapanel (IPCC), der blev nedsat efter Brundtland-rapporten, tager sig af problemerne. Ifølge IPCC er der grund til at slå alarm og få bremset den menneskelige CO2 -udledning. Der er flere EDB-modeller, der anvendes til simulering af de forskellige faktorers indflydelse.
EDB-modellerne har forudsagt temperaturstigninger med vandstigninger p.g.a. afsmeltning af polernes is, stigende ørkendannelse etc. etc.
Hvor sikre er disse prognoser? Der er efterhånden mange ting, der tyder på, at CO2 teorien vakler m.h.t. betydningen for ændringer i Jordens klima og gennemsnitstemperatur.
I det hele taget tenderer til at give solpletterne skylden for opvarmning og frikender i vid udstrækning CO2.
Når der skal gives en undskyldning, så skal den komme fra dem, der er ligeglade med forurening, og da ikke fra dem der forsøger at påvirke demokratiet til at løse problemerne.
Selvom kloden af ukendte årsager pludselig skulle ombestemme sig og blive koldere igen, så har vi stadig forureningsproblemer og udsigt til at fossile brændstoffer skal erstattes.
Det er altså under alle omstændigheder fornuftigt nok at bekæmpe forureningen, og det har faktisk været kendt i årtier.
Så er spørgsmålet bare, om det skal gøres hurtigt, eller om vi kun gider at gøre det langsomt som hidtil.
1) Gør vi det hurtigt, så sparer vi sandsynligvis verden for et utal af naturkatastrofer og bevarer meget mere brugbart land.
2) Gør vi det langsomt, så får vi sandsynligvis et utal af naturkatastrofer og mister en masse land.
Man er ikke hysterisk, fordi man vælger 1
Det store hysteri vil man nærmere opleve, hvis man vælger 2, fordi det bliver panisk for sent at løse problemerne.
Så hvis man elsker hysteri, nød, katastrofer og ødelæggelser, så er det nok en god idé at følge Søren Andersens beroligende holdning.
Alle os i den udviklede del af verden der rask væk udleder 5-10 gange så megen CO2 som folk i den mindre udviklede del af verden, bør indse at kun ved hver især at gøre en indsats kan tingene ændres til den bedre. Ny teknologi kan mindske udslip markant, sol, vind, bølgeenergi m.m. samt udfasning af glødepæren der har været anvendt siden Thomas A. Edison opfandt den i slutningen af 1800 tallet! Danmark har et fortrin frem for andre lande fordi vi har udviklet vedvarende energi lige siden 1980erne da A kraft endelig efter massivt pres fra miljøorganisationerne blev skrinlagt af Schlütter regeringen. Danmark skal være verdens førende nation indenfor vindkraft, det skal være vores bidrag til begrænsningen af CO2, samtidig med reducering af den enkeltes forbrug af fossile brændsler.
Vi er nok nødt til at gå noget længere end blot at introducere en masse vedvarende energi. På ikke så lang sigt (ca. 20-30 år) skal vi har reduceret vores udledning af drivhusgasser til ca. 8% af det nuværende niveau.
Det er derfor at forskere ind imellem kan blive fuldstændig hysteriske: det kræver politisk handling af den type som vi ville forvente hvis der udbrød en ny storkrig. F.eks. nye og langt mere ambitiøse krav til alt nybyggeri. En progressiv told på alle varer jo længere de transporteres fra producent til forbruger. Omlægning af landbruget for at reducere udledninger fra kvæg og svineavl. Markante forhøjelser af beskatningen på brændstof, f.eks. i form af grønne afgifter, og inklusiv flytrafik og skibstrafik. Og 100% vedvarende energi til strøm og varme, helst ikke senere end 2030.
Det nuværende fedteri er en katastrofal politisk angst for at tage ansvar. Det er vel ikke første gang at politiske ledere i historien har forsøgt sig med strudsetaktikken. Og ligesom i andre eksempler vil resultatet blive politisk katastrofalt. Forskellen er at katastrofen i denne situation har en helt, helt anderledes karakter.
Nu har vores politik over for bekæmpelse af fattigdom i Afrika og andre fattige lande i en årrække været frihandel og fjernelse af de handles mure vi har i Europa. Selvom dog folk med en dybere indsigt Afrikas problemer har hævdet det sammenhandel imellem de afrikanske lande der skal fremmes for at forbedre levestandarden på kontinentet.
Men klima debatten handler jo bare om vores overforbrug af resurser, men også om vores evne til at have forståelse for andre mennesker, og der viser den første energi politik vi ikke er noget specielt langt på dette område i Vesten hvor vi mener vi kan forbruge op imod 80 % af jordens resurser og diktere over for andre lande hvilken regler og love de skal/bør vedtage.
Men jeg opfatter dog langt den største del af informations læser har en forståelse for de globale miljø og klima problemer, samt vores forsatte overforbrug af fossile brandstoffer, og jeg kan kun opfordre jer til skrive indlæg i andre debatforumer end her på Information, for et medvirke til en folkeligt forståelse af disse problemer.
For jeg er overbevist med massiv folkepres kan regeringen og politikerne i kommunerne presses til føre en ansvarlig miljø politik men ellers vil jeg opfordre jer skrive under på dette gode initiativ, om at vores overskud fra olien og gassen i Nordsøen bliver brugt på Vindmøller og vedvarende energier.
http://vedvarendeenergi.underskrifter.dk/index.php
Mvh
Det er vigtigt at alle gør noget NU
se
http://www.klimabevaegelsen.dk
Selv om P.Lauritzen takker mig for at viderebringe et link herover, så er jeg stadig meget uenig i Lauritzensens konklusioner.
Solpletteorien har været kendt i mange år, og den er blevet vejet grundigt af det videnskabelige verdenssamfund, og fundet for let af de fleste. Data ER IKKE STÆRKE nok. Der har været solplet aktivitet mange gange i hsitorisk tid, som ikke har udløst. Svensmark og co. har ikke mange meningsfæller - donorerne fra olieindustrien undtaget selvfølgelig.
Klimaet er forværret, slut. Derfor bør alle der har set alvoren i denne tråd gøre verden en tjeneste, hop i havet, eller lad i det mindste være med at få børn. Så får det arrogante debatklima, "jeg har ret" med masser af varm luft, det også bedre. Nej jeg er ikke ansat af nogen industri og hader olieindustrien ligeså meget som vindmølleindustrien og Auken!
Søren har det ikke godt med at nogle prøver på at overlade spørgsmål om hvad der er sandt og falskt til det videnskabelige system. Når der er opstået en form for videnskabelig konsensus omkring sammenhængen mellem den påviste globale temperaturstigning og de menneskelige udledninger af drivhusgasser og påpegelse af mulige/nødvendige tiltag for at undgå det værste i fremtiden, ja så reagerer folk som Søren med misforstået demokratisk indignation.
Kære Søren, videnskabelig kvalificering, af hvad der er sandt og falskt, er alt andet end demokratisk. Nogle i den demokratiske debat benytter sig af at referere til videnskaben, andre mener dens sandhed skal kvalificeres i den demokratiske diskursnder forkastelsen af videnskaben som udemokratisk. Det sidste er bare noget lort.