Læsetid: 7 min.

Køreplan for klodens frelse

Det er elvte time for det internationale samfund at få startet processen, der skal hindre katastrofale klima-ændringer. I dag starter Bali-mødet, der skal finde en køreplan frem mod det skæbnesvangre klimatopmøde i København om to år
Udland
3. december 2007
Greenpeace-aktivister opstillede et kæmpemæssigt, overophedet termometer for at byde deltagerne i klima-mødet velkommen til Bali.

Greenpeace-aktivister opstillede et kæmpemæssigt, overophedet termometer for at byde deltagerne i klima-mødet velkommen til Bali.

Firdia Lisnawati

Det første kompromis er allerede i hus på den indonesiske ø Bali, hvor forhandlere fra 185 lande er ved at ankomme for i de næste 12 dage at drøfte en mulig køreplan for klodens redning fra global opvarmning. Efter forhandlinger mellem værtslandets miljøminister, Rachmat Witoelar, og lederen af FN's klimasekretariat, Yvo de Boer, er der skabt enighed om at dispensere fra den sædvanlige dress code for den slags sammenkomster: Personalet i Bali International Conference Center tillades at smide jakke og slips, og det samme inviteres de mange forhandlere til. For netop nu er der 30 grader varmt på Bali plus en luftfugtighed på 89 pct. Ganske pædagogiske omgivelser for dem, der skal tale om klodens stigende temperaturer, men den fugtige varme kan genere forhandlingsklimaet, og derfor er kompromisset om skjorteærmer indgået.

FN's klimasekretariat "håber, at tilpasningen af dress-koden vil gøre det muligt for deltagerne at forhandle i et mere komfortabelt miljø og samtidig begrænse brugen af aircondition og dermed udledningerne af drivhusgasser," hedder det i en udtalelse fra klimasekretariatet.

Desværre skal der nok mere end opsmøgede skjorteærmer til for at få den store forhandlingsøvelse til at lykkes. Medregnes ngo'er, lobbyister og pressefolk vil over 10.000 personer frem til den 14. december være samlet på Bali - plus 10.000 indonesiske politi- og militærfolk til at passe på dem - og der er så mange interesser i spil, at "der er ingen garanti for succes," som Danmarks klima- og energiminister Connie Hedegaard siger.

Formålet med Bali-konferencen er ikke at vedtage en ny global klima-aftale til afløsning af Kyoto-aftalen, der udløber i 2012. Formålet er alene at skabe enighed om en køreplan og et 'Bali-mandat', der kan give rimelig sandsynlighed for, at en global aftale kan indgås, når det internationale samfunds forhandlere mødes igen i december 2009, denne gang i København, hvor Anders Fogh Rasmussen og Connie Hede-gaard bliver værter for det klimatopmøde, der kan blive et af de mest skæbnesvangre møder i menneskehedens historie. Den eksisterende Kyoto-aftale blev vedtaget i 1997 efter to års forhandlinger, men der gik yderligere otte år, før så mange lande havde ratificeret, at aftalen kunne træde i kraft. Fra 2009 og til Kyotos udløb i 2012 er der bare tre år.

Stop ved to grader

Forud for Bali-mødet har de Nobelpris-hædrede klimaforskere i FN's klimapanel IPCC gjort klart, at de kommende år er helt afgørende for kloden.

"Forsinket handling begrænser markant mulighederne for at opnå stabilisering (af drivhusgasserne) på lavere niveauer og forøger risikoen for voldsommere konsekvenser af klimaforandringerne," hedder det i IPCC's synteserapport, præsenteret i november. I forårets baggrundsrapport fastslog IPCC, at den hidtidige vækst i drivhusgas-udledningerne skal bringes til ophør i 2015 - om otte år - hvis risikoen for farlige klimaforandringer skal holdes nede.

Den netop offentliggjorte Human Development Report fra FN's Udviklingsprogram UNDP følger op med henvisning til "den voksende konsensus blandt klimaforskere om tærsklen for farlige klimaændringer. Denne konsensus identificerer to grader Celsius som en velbegrundet overgrænse."

"At krydse to graders-tærsklen vil være at overskride den grænse, der markerer betydelig risiko for katastrofale følger for kommende generationer," advarer UNDP.

Med adresse til forhandlerne på Bali appellerer FN-organisationen om, at to graders grænsen nu bliver internationalt anerkendt, og at man for at holde sig under den går efter en aftale om 50 pct. reduktion af de globale udledninger i 2050. Det indebærer, at i-landene må reducere med 30 pct. i 2020 og mindst 80 pct. i 2050, og at u-lande med væsentlige udledninger må stabilisere i 2020 og skære med 20 pct. i 2050.

De to grader og de tilknyttede reduktionsmål er, hvad såvel Connie Hedegaard som EU's forhandler, miljøkommissær Stavros Dimas, vil arbejde for at få med i Bali-mandatet som noget, der skal godkendes i København i 2009.

Om man kommer så langt er tvivlsomt.

USA: Ja til køreplan

Den amerikanske forhandlingsleder på Bali, viceudenrigsminister Paula Dobriansky, gentog så sent som i fredags, at USA ikke vil forpligte sig på bestemte reduktionsmål. Dermed fastholdes præsident Bushs hidtidige afvisning af enhver konkret klimaforpligtelse.

På den anden side har Dobriansky klart markeret, at USA fra Bali-mødet ønsker en køreplan for fortsatte forhandlinger frem mod "rammer, der er globale i deres natur." Man er altså nu med på processen frem mod mødet i København. Og samtidig har den demokratiske formand for det amerikanske Senats miljøkomite, Barbara Boxer, øget presset på Bush ved at bebude en afstemning i næste uge om et forslag om 70 pct. reduktion af de amerikanske udledninger i 2050.

Vurderingen i den danske regering er, at USA er i bevægelse, men at man først kan håbe på et gennembrud efter det amerikanske præsidentvalg næste år, hvor George Bush træder tilbage.

Presset på den amerikanske regering er ikke blevet mindre efter regeringsskiftet i Australien forleden, hvor Labors Kevin Rudd vandt og straks bebudede en australsk underskrift på Kyoto-aftalen. Af samme grund ventes Rudd at blive modtaget som en helt, når han med hele fire af sine nye ministre ankommer til Bali-mødet. Når Australien har skrevet under, står George Bush tilbage som den eneste leder fra i-landene, der ikke har tilsluttet sig Kyoto-aftalen.

Kina: I-landenes ansvar

Den amerikanske position afhænger også af, hvilken holdning lande som Kina og Indien indtager - og vice versa. Kina har overhalet USA og er nu verdens største CO2-udleder, om end den enkelte kinesers udledning stadig kun er en syvendedel af gennemsnitsamerikanerens. Indernes udledninger er endnu mindre, men med en milliard indbyggere og en høj økonomisk vækst er også Indien på vej til at blive en af de helt store klimabelastere. Derfor ønsker USA klimaforpligtelser af begge lande, og det samme gør EU, om end man bevæger sig mere forsigtigt frem.

Den kinesiske delegationsleder i Bali, Xie Zhenhua, sagde forleden til AP, at Kina "absolut ikke" vil påtage sig samme reduktionsforpligtelser som i-landene. Og en leder i Folkets Dagblad påpegede, at i-landene fra den industrielle revolution og frem til 1950 havde ansvar for 95 pct. af de globale CO2-udledninger samt for 77 pct. af udledningerne fra 1950 til 2000.

"Jeg er opdraget til at tro på, at alle mennesker er født lige. Vi kan ikke forventes at acceptere, at vore udledninger pr. person er halvdelen af gennemsnittet i OECD-landene," sagde Yu Qingtai, en anden kinesisk forhandler.

I tråd med dette ræsonnement har Indien talt for, at en global aftale bør bygge på lighedsprincippet om, at alle mennesker har ret til samme CO2-udledning - en tanke, som i praksis næppe har gang på jord i Bali. Efter lighedsprincippet vil der være plads til 1-2 ton CO2 til hver verdensborger pr. år - Indien ligger i dag under dette niveau, Kina lidt over, men hvis USA med en udledning på 20 ton CO2 pr. indbygger stilles over for et sådant krav, vil det antagelig udløse en blokering af fortsat forhandling.

Skov-kreditter

For andre udviklingslande er skovene kommet i centrum. Rydning af skov er i dag ansvarlig for 20 pct. af de menneskeskabte drivhusgas-udledninger, og skovrige udviklingslande i bl.a. Sydamerika og Asien - med værtslandet Indonesien i spidsen - arbejder hårdt for en ordning, hvor de honoreres for at lade skovene stå. De henviser til, at skovrige i-lande som Canada, Sverige og Finland i den gældende Kyoto-aftale har fået nedslag i deres CO2-forpligtelser med henvisning til deres CO2-bindende skove.

Nogle af skovlandene argumenterer ligefrem for, at i-lande skal kunne slippe for hjemlige CO2-reduktioner ved i stedet at købe 'skovrydningskreditter' af u-lande. Altså betale skovlande for at lade CO2-bindende skov blive stående i et omfang, der svarer til den mængde CO2, et givet i-land vil slippe for at reducere med.

Der er udbredt vilje til at beskytte de store regnskove, men bl.a. Greenpeace advarer mod, at i-lande får lov at bruge skovene som aflads-instrument.

"Det vil indebære risikoen for, at markedet oversvømmes af billige skovrydningskreditter, som vil spænde ben for de nødvendige ændringer i energisektoren," siger Greenpeace.

Penge på bordet

I sidste ende spiller penge en afgørende rolle. Der eksisterer allerede en Tilpasningsfond, der skal hjælpe u-lande til at beskytte sig mod de klimaændringer, som det er for sent at bremse. Pengene indløber som en to pct.-afgift på investeringer i de såkaldte CDM-projekter, der giver i-lande CO2-kredit ved at støtte projekter med vedvarende energi o.lign. i u-lande. Der forventes at indløbe 80-300 mio. dollar årligt til fonden frem til 2012, og slagsmålet handler om, hvem der skal administrere pengene. U-landene vil selv, og det krav støtter bl.a. Danmark.

Der eksisterer flere andre pengekasser - bl.a. Den Særlige Klimaændringsfond og Fonden for de Mindst Udviklede Lande - hvor de rige donorlande har lovet at lægge 279 mio. dollar. Foreløbig er der imidlertid kun indbetalt 26 mio. UNDP mener, at der er behov for ekstra 86 milliarder dollar frem til 2015 for at finansiere den nødvendige beskyttelse af u-landene mod klimaforandringer.

Oven i dette foreslår UNDP en helt ny fond - ikke til tilpasning, men til u-landenes medvirken til at bremse klimaændringerne.

Meget kan gå galt og i hårdknude, når interesserne støder sammen - også selv om forhandlerne på Bali vil være under konstant pres fra Al Gore, Arnold Schwarzenegger, Leonardo DiCaprio og tusinder af andre, mindre fashionable klimaaktivister foruden grønne erhvervsfolk og globale medier, der ikke vil se denne måske sidste chance forpasset for at få søsat en proces frem mod en global redningsplan, til vedtagelse i København om to år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ralph Sylvestersen

Forståeligt at Kina mener at alle mennesker er født lige - men det er måske relevant med et mere differentieret syn - eksempelvis, så har mennesker i Thule trods alt behov for mere energi til opvarmning, sammenlignet med en hawaiianer..

Nå, det er nok for tidligt med den slags petitesser.

Når der afholdes klimatopmøde i København i december 2009 kunne man så passende skrue helt ned for varmen - og indføre islændere og ragsokker som dresscode. Hvem ved, måske kunne det lige frem virke til gavn for forhandlernes evne til at holde hovedet koldt og nå til resultater ;-)