Læsetid: 5 min.

Kosovo er Serbiens Jerusalem

Nerverne er flossede i Kosovos serbiske enklaver. Selv om NATO-soldater beskytter indbyggerne, lurer utrygheden på hvert gadehjørne. En serbisk nonne farer i flint, og en albansk bager holder lav profil
Den ortodokse kirke i Gracanica bevogtes af svenske FN-soldater, der skal forhindre, at det går den som så mange andre serbiske kirker, der er blevet brændt eller sprængt siden krigen i 1999. Albanske ekstremister menes at stå bag. En gammel serbisk nonne smider Informations udsendte ud af kirken, da hun tror hans følgesvend vil fotografere. Men det er blot en radio, ikke et kamera.

Den ortodokse kirke i Gracanica bevogtes af svenske FN-soldater, der skal forhindre, at det går den som så mange andre serbiske kirker, der er blevet brændt eller sprængt siden krigen i 1999. Albanske ekstremister menes at stå bag. En gammel serbisk nonne smider Informations udsendte ud af kirken, da hun tror hans følgesvend vil fotografere. Men det er blot en radio, ikke et kamera.

Martin Selsøe Sørensen

14. december 2007

GRACANICA - Informations udsendte blev smidt på porten af en serbisk nonne. I raseri skubbede, truede og råbte den hen ved 80-årige kone for at få Deres udsendte, en svensk radiokollega og en tolk ud af den gamle kirke i Gracanica, et kvarters kørsel uden for Kosovos hovedby, Pristina.

Kirken ligger omgivet af et kloster, hvor nonnen, hendes medsøstre og ærkebiskoppen bor. Ved de tre porte i klostermuren vogter svenske soldater fra NATO's KFOR-styrke, så det ikke kommer til at gå Gracanica-kirken, som det er gået så mange andre serbiske kirker, der er blevet brændt eller sprængt siden krigen i 1999. Albanske ekstremister menes at stå bag.

Gracanica er en serbisk enklave næsten udelukkende beboet af serbere. I modsætning til de albanske byer i Kosovo er skiltene her skrevet med kyriliske bogstaver, man kan købe serbiske aviser, og man kan modtage det serbiske mobilnetværk. Det kan man ikke i de rent albanske områder, som der bliver flere og flere af i takt med, at områdets serbiske beboere forlader deres landsbyer og enten samler sig i enklaverne eller rejser helt ud af provinsen.

Kirken ligger næsten helt hen i mørke. Fra den åbne dør strømmer en isnende vinterkulde og lidt dagslys, der når et par meter ind i kirkerummet. Fra ruder i indgangen kommer der mere lys, men de inderste kamre af kirken er kun oplyst med svage stearinlys. Kirken er opført i 1321 og er en fantastisk, men noget dunkel guldgrube af frescoer med gamle konger, dronninger og religiøse figurer.

Den gamle nonne er klædt helt i sort, så kun ansigtet er frit. Hun går rundt mellem væggene, mens hun konstant kysser billederne og gør korsets tegn for sig. Den medbragte tolk fortæller om billederne og deres historie, mens øjnene vænner sig til mørket. Nonnen holder sig på afstand, men hele tiden inden for synsvidde af de fremmede gæster.

Den svenske radiokollega tager et lille apparat frem, og der er det så, nonnen flipper skråt ud. Hun tror, det er et kamera, der kommer frem og lyser fra et display i mørket. Men der er jo ingen billeder i radio, så det er en lille mikrofon, der skal fange lidt af rumklangen til de svenske radiolyttere. Det har nonnen ikke stunder til at høre om.

"Kom ud, forsvind, forsvind," råber hun og skubber os i retning af udgangen.

"Jamen, jamen," siger vi, og tolken, der ikke kan sige noget uden at bande, siger "nej for helvede", men intet nytter, og vi bliver skyndsomt fejet ud på gaden igen.

Undervejs får nonnen også råbt noget om "terrorister" og kædet os sammen med dem, der ødelagde de andre kirker, og om ikke andet får hun gjort klart, at nerverne er lidt flossede i Gracanica.

'Vi har kun os selv'

Det er den snarlige kosovariske løsrivelse fra Serbien, der har sendt stemningen i de serbiske enklaver helt i bund. På gaden i Gracanica onsdag var der nærmest ingen, der havde lyst til at sige noget om, hvordan de har det.

"Livet her er meget dårligt, der er ingen, der bekymrer sig om os. Vi kan ikke engang lade vores børn gå på gaden. Jeg vil ikke sige mere," siger en kvinde fra sin veranda.

Mange andre vil slet ingen ting sige overhovedet. De svenske KFOR-soldater smiler, nikker og siger "Dobre" (serbisk for godda', red.) til alt, der rører sig på de fugtige og mudrede gader. De vil gerne have et godt forhold til lokalbefolkningen, og dem er serberne faktisk også glade for, siger en mand, der efter mange forgæves forsøg med andre indbyggere, gerne vil sige noget.

KFOR giver et håb om tryghed, selv om det er svært for serberne at have fuld tillid til dem.

I marts 2004 druknede tre albanske drenge ved en anden serbisk enklave, Mitrovica, i den nordlige del af landet. Serberne fik skylden, og efterfølgende døde 17 mennesker i de værste uroligheder siden krigen i 1999. Den enlige episode ødelagde på få dage den smule tid tillid, der var genopbygget mellem de to samfund siden krigen, og episoden svækkede serbernes tro på, at KFOR vil være i stand til at beskytte dem, hvis først konflikten eskalerer igen.

"Vi serbere har kun os selv," siger Dragan Mihailovic, en butiksejer i Gracanica, og den eneste, der vil sige noget.

Han siger, at han ikke er bange for albanerne, og at serberne vil kæmpe for Kosovo, hvis albanerne udråber den som selvstændig republik. Det er der meget, der tyder på, at de vil gøre i januar næste år.

"Halvdelen af Kosovo er serbisk. Det er vores land, og det er værd at dø for. Alle vores forfædre er begravet her. Det var her, vi forsvarede Europa mod muslimerne i Middelalderen. Kosovo er vores Jerusalem," siger Dragan Mihailovic.

Enklave i enklaven

Med én undtagelse bor der ikke andre end serbere i Gracanica. Undtagelsen er byens albanske bager. I 37 år har familien Kerhani bagt brød til byens indbyggere, og ingen krig eller uroligheder har kunnet få dem til at stoppe. I onsdags var bageren ikke selv i bageriet, og hans bestyrer skulle ikke nyde noget af at fortælle om situation til udenlandske journalister eller journalister i det hele taget.

Men heldigvis er den svenske soldaterlejr Camp Victoria storkunde i bageriet, så via lejrens køkken lykkedes det at få fat i bageren selv, og han var så flink at give sin bestyrer ordre til at udtale sig.

Som en af få unge albanere taler bestyreren serbisk, men det er han selvfølgelig også nødt til, når kunderne er serbere, for serberne taler almindeligvis ikke albansk.

"Det er super at være her," begynder Bernar Kerhani med at sige. Han er bagerens nevø og flyttet hertil fra en landsby for fire år siden.

"Vi gør ikke forskel på nogen. Jeg tjener mine penge ved at servicere folk, der kommer i bageriet, så det gør jeg. Opskriften på fredelig sameksistens må være, at folk bare passer deres eget, og lader politik være politik."

'Politik' er i høj grad et skældsord her på egnen. Også en af kunderne i bageriet henviser til "politik" som årsag til konflikten mellem serbere og albanere.

Fra bageriet kører en af Gracanicas taxaer journalisterne tilbage til provinsens hovedby, Pristina. Der bor der 700.000 mennesker, men kun 200 af dem menes at være etniske serbere. Derfor er det ikke en tur, chaufføren gør ret tit, og han er tydeligvis ikke tryg ved det. Han kigger sig rundt på gaden meget mere, end trafikken kræver. Det virker som om, han er bange for, at albanerne skal springe på ham, alene fordi han kører ind i byen.

Der er ikke en eneste, der løfter et øjenbryn, men albanerne har det helt på samme måde, hvis de bevæger sig ind i de serbiske enklaver.

Serie

Seneste artikler

  • Æresbegreber stopper Kosovo-domme

    7. juli 2008
    Ingen vil vidne i sagerne efter det blodige etniske opgør i 2004, hvor snesevis af serbere blev dræbt, og hundredevis af serbiske huse og flere ortodokse kirker blev sat i brand
  • Brug for ægte ledere

    22. marts 2008
    SEJDI HALILI er en gammel mand i det nordlige Albanien, far til otte sønner. Han har en gåsehuds-smuk historie at fortælle
  • Voldsomme uroligheder i Nordkosovo styres fra Beograd

    18. marts 2008
    I går satte det serbiske mindretal i byen Mitrovica ild til FN-biler, kastede med sten og affyrede granater, efter at det besatte domhus i byen var blevet ryddet af de internationale styrker. Ifølge kilder fra både Serbien og Kosovo koordinerer den serbiske regering urolighederne
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu