Læsetid: 3 min.

Krig skal igen være sidste alternativ

Alle Demokratiske præsidentkandidater og en enkelt Republikaner vil bryde med Bushs enegang i verden og nedprioritere militær magtanvendelse. Kun Iran skiller Demokraterne
8. december 2007

BOSTON - Bush-æraens militante linje over for international terrorisme vil være et overstået kapitel, hvis den næste præsident er en Demokrat eller hedder Mitt Romney (Republikaner).

Det kan konkluderes på baggrund af udtalelser fra de ledende præsidentkandidater i valgkampen og deres indlæg i det udenrigspolitiske tidsskrift Foreign Affairs.

Den eneste bemærkelsesværdige undtagelse er tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani, hvis landsdækkende renommé blev bygget på hans håndtering af terrorangrebet på New York i 2001. Erfaringen har gjort den førende republikanske kandidat til mere 'hardliner' end den ret hårdkogte og militaristiske rival John McCain.

De to Republikanere er stort set enige om at videreføre præsident George W. Bushs kompromisløse militante linje over for terrorgrupper og 'slyngelsstater' som Iran. Man kan endda hævde, at Giuliani er mere ekstremistisk end Bush. Han starter hvert valgmøde med at sige, at "vi bør aldrig igen spille defensivt mod terrorismen; vi skal altid være i offensiven".

Giuliani er også den eneste kandidat, som foreslår at udvide medlemskab af NATO til alle verdens demokratiske stater, heriblandt Japan, Indien, Indonesien og Malaysia. Et nyt og styrket NATO skal tjene som bolværk mod ufrie samfund, specielt i den muslimske verden, og tage ansvar for bekæmpelse af den 'islamiske' terrorisme. Multilateralisme er derimod et fyord i Giulianis gloseforråd" ligesom FN, der overvejende skal tage sig af humanitære opgaver.

Ud Rusland

Senator McCain er en kende mindre høg. Han foreslår dannelsen af en 'Liga af Demokratier', som skal handle, når FN's sikkerhedsråd svigter. Han vil have 'udemokratiske' markedsøkonomier som Rusland smidt ud af G8-gruppen og som erstatning indlemme USA-venlige magter som Brasilien og Indien.

I en indirekte kritik af Bush betoner McCain dog lidt ydmygt, at "vores status som supermagt betyder ikke, at vi kan gøre, hvad vi ønsker, og hvornår vi ønsker det; vi bør heller ikke antage, at vi er i besiddelse af al den nødvendige visdom, viden og ressourcer til at have succes ... Vi skal lytte og være villige til at lade os overbevise af andre," skriver han i Foreign Affairs.

Den nye stjerne i det Republikanske felt, Mike Huckabee, ligger tæt op ad Bush og McCain, endskønt han synes at ville nedprioritere militær magtanvendelse. Han har desuden kritiseret opdelingen af verden i sort og hvidt eller ondt og godt, hvilket virker overraskende fra en evangelikal kristen og tidligere baptistpræst.

Duen Romney

Den store overraskelse hos Republikanerne er den tidligere guvernør i Massachusetts, Mitt Romney, der har fremstillet sig som stærkt konservativ i indenrigspolitiske emner, og som lyder lige så ortodoks som Bush i sin beskrivelse af den ny 'jihadistiske' fjende.

Granskning af hans udtalelser og et essay i Foreign Affairs afslører imidlertid, at Romneys udenrigspolitik på nogle punkter ligger tættere op ad de Demokratiske kandidaters.

Han beklager "mange amerikaneres skepsis over for multilateralisme" og afviser at følge Bushs enegang, selv i situationer, hvor "internationale institutioner (FN, red.) er ude af stand til at imødegå nye udfordringer." Løsningen, skriver Romney, er at styrke eksisterende alliancer og skabe nye.

Den Republikanske præsidentkandidat ønsker også at vie højere prioritet til bløde virkemidler og foreslår et topmøde, hvor en Marshall-lignende plan for den muslimske verden skal søsættes.

I det Demokratiske kuld af præsidentkandidater udgør de indbyrdes meningsforskelle primært nuancer. Alle støtter en formindsket anvendelse af militær magt og opprioritering af diplomati, bistand og multilateralisme. Obama går længst ved at foreslå personlige møder med ledere af 'slyngelsstater' som Iran, Nordkorea, Cuba, Venezuela og Syrien.

"Amerikanske præsidenter forhandlede med Mao og Stalin, der slagtede millioner af mennesker. Så hvorfor skulle jeg ikke møde lederen af Iran, hvis forsvarsbudget er 1/100 af USA's. Hvad er vi bange for," sagde han til tv-stationen ABC fornylig.

Så langt er Hillary Clinton ikke villig til at gå. Både på Iran og Irak indtager hun en høgeagtig indstilling. Efter at efterretningstjenesterne i en rapport i denne uge sagde, at Iran ikke driver et aktivt atomvåbenprogram, tog hun det som en bekræftelse, at sanktionerne har virket. Edwards og Obama vil derimod have direkte forhandlinger, hvor USA fremlægger en buket af diplomatiske og økonomiske incitamenter, herunder en sikkerhedsgaranti til Iran.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu