Nyhed
Læsetid: 5 min.

Kulkraftværker truer Tysklands klimamål

Tysklands CO2-udledninger skal reduceres med 40 procent inden 2020, hedder det i ny, ambitiøs klimaplan. Men det er umuligt med alle de kulkraftværker, elselskaberne er på vej med, siger fagfolk
Hvad sker der med Angela Merkels klimaplan og Grønlands is, hvis Anders Foghs og Connie Hedegaards statslige energiselskab DONG Energy får lov at bygge sit store kulkraftværk i Lubmin?

Hvad sker der med Angela Merkels klimaplan og Grønlands is, hvis Anders Foghs og Connie Hedegaards statslige energiselskab DONG Energy får lov at bygge sit store kulkraftværk i Lubmin?

Guido Bergmann

Udland
6. december 2007

Det er ikke kun DONG Energy, der vil bygge nye kulkraftværker i Tyskland. En ny analyse af det europæiske energimarked taler om "en massiv genkomst af kulfyrede projekter rundt om i Europa og i særdeleshed i Tyskland".

Rapporten European Energy Markets Observatory, der er udarbejdet af et af verdens ledende konsulentfirmaer Capgemini, advarer om, at de mange nye projekter "vil have negativ indflydelse på størrelsen af Europas CO2-udledninger og er i konflikt med EU-Kommissionens mål om 20 pct. CO2-reduktion."

Det planlagte store kulkraftværk ved den tyske østersøby Lubmin er DONG Energys forsøg på at sikre sig en del af det tyske marked, som ifølge Capgemini skal suppleres med nye kulkraftværker med en samlet kapacitet på 7.050 megawatt, svarende til otte-10 store værker. De store aktører, som DONG konkurrerer med, er energiselskaber som E.ON, RWE og Vattenfall Europe.

Greenpeaces afdeling i Tyskland offentliggjorde imidlertid forleden en liste, der opregner hele 25 nye kulkraftværker med en samlet kapacitet på 21.000 megawatt, som angiveligt skal bygges og sættes i drift i Tyskland inden 2012. Listen, der registrerer DONG's planlagte kulkraftværk som det tredjestørste, er ifølge organisationen baseret på data fra den tyske energibrancheorganisation Bundesverband der Energie- und Wasserwirtschaft.

Tysklands socialdemokratiske miljøminister Sigmar Gabriel, der i går fremlagde den tyske regerings nye, ambitiøse klimaplan, bestrider imidlertid listen og beskylder Greenpeace for "urent" spil op til de internationale klimaforhandlinger, der netop er startet på Bali. Sigmar Gabriel erkender dog, at der er planer om et betydeligt antal nye kulfyrede værker.

"Tyskland vil frem til 2012 opføre omkring ni nye kulkraftværker, og de skal erstatte gamle. Hvis det passede, hvad I (Greenpeace, red.) hævder, så ville vi ikke kunne nå vore klimamål," sagde miljøministeren forleden til web-tv-kanalen stern.tv.

Greenpeace har efterfølgende fremlagt, hvad man siger, er miljøministeriets egen fortegnelse over nye kulkraftværker til start inden 2012. Denne liste omfatter 12 værker, og her er DONG Energys kulkraftværk ved Lubmin end ikke talt med.

"Miljøminister Sigmar Gabriel må øjeblikkeligt gennemgå Greenepeaces liste og derefter levere et detaljeret svar. Kun på den måde kan vi afklare denne konflikt," siger Karsten Smid, klimamedarbejder ved Greenpeace i Tyskland.

Kollisionskurs

Uanset antallet råder der bekymring om, hvad den fornyede satsning på kulkraftværker vil betyde for klimaet.

Analysen fra Capgemini påpeger, at der i EU som helhed er planlagt ny elproduktionskapacitet på 190.000 megawatt - både kulkraft og andre typer elproduktion - hvad man betegner som et fremskridt med hensyn til at tilvejebringe selve forsyningssikkerheden for de kommende år.

Men "forbedringerne i forsyningssikkerhed synes uforenelige med EU's mål for reduktion af CO2-udledningerne," skriver Capgemini.

"81 pct. af de planlagte elproducerende anlæg vil blive fyret med fossile brændsler og dermed udlede CO2. Det vil have en negativ effekt på omfanget af Europas CO2-udledninger og er i konflikt med EU-Kommissionens mål om 20 pct. CO2-reduktion."

"For at sikre, at fremtidige investeringer i nye kraftværker bliver i overensstemmelse med de europæiske mål vedrørende klimaændringer, anbefaler Capgemini, at EU, de nationale regeringer og elselskaberne ændrer deres strategier," hedder det i rapporten.

Hvad Tyskland angår, opererer regeringens i går fremlagte klimaplan med 40 pct. reduktion af CO2-udledningerne i 2020, det mest ambitiøse mål endnu sat af nogen vestlig regering. Blandt planens redskaber er en kraftig satsning på vedvarende energi, skærpede normer for bygningers energiforbrug, mere biobrændstof i bilerne samt øget vægt på kraftvarme, hvor spildvarmen ved elproduktion nyttiggøres til opvarmning frem for - som det er tænkt med DONG's kulkraftværk i Lubmin - at blive ledt ud i havet eller atmosfæren.

Men på bordet er altså også det store antal nye kulfyrede værker. Sigmar Gabriel sagde forleden på tysk tv, at de nye værker vil bidrage til at sikre klimamålet.

"Vi vil spare 42 mio. ton CO2 ved at erstatte gamle kulkraftværker med nye," sagde ministeren.

Det tror Hermann Ott, afdelingschef og energipolitisk ekspert ved det tyske Wuppertal Institute for Climate, Environment and Energy, ikke et øjeblik på.

"Vi har endnu ikke set et eksempel på, at tilladelsen til et nyt kulkraftværk har været betinget af lukningen af et gammelt. Der er altid tale om tilføjelser," siger Hermann Ott til Information.

Bindingen til kul

Han betegner planerne om nye kulkraftværker som "uforenelige med og helt på kollisionskurs med den tyske regerings klimamål".

"Hvis alle de værker faktisk realiseres, så vil de initiativer, der er introduceret i klimaplanen, være fuldstændig forgæves."

- De tyske kraftværkers CO-udledning er jo reguleret af EU's gældende kvoteordning. Så længe man holder sig inden for den tyske kvote for CO-udledning, er alt vel i orden?

2

2

"Det er et problem med den tyske kvoteplan, at man har reserveret dobbelt så mange kvoter til kulfyrede værker som til gasfyrede. Regeringen favoriserer altså en fortsat binding til kul. Og selv hvis man godkendte påstanden om, at gamle kulværker vil blive erstattet af nye og bedre, så er det et stort problem, at nye kulkraftværker skal køre i tre-fire årtier for at betale sig og dermed låser energisystemet til kul meget længere end de eksisterende værker og langt ud over tidsrammen for de gældende kvoteordninger."

Hermann Ott tilføjer, at EU's kvotesystem er suppleret med Kyoto-aftalens såkaldte CDM-ordning, der giver f.eks. tyske elselskaber mulighed for at CO2-forurene ud over kvoteordningens rammer ved at købe sig til CO2-kreditter i form af tilskud til bl.a. projekter med vedvarende energi i u-lande.

"Der er i øjeblikket et meget stærkt internationalt pres for at udvide CDM-systemet til også at muliggøre CO2-kredit ved betaling til projekter med renere kulteknologi, undladelse af skovfældning m.m. Jeg frygter, at dette pres fra vestlige selskaber og lande med ondt i CO2-regnskabet vil ende med, at markedet oversvømmes med billige CO2-kreditter. Dermed undergraves hele kvotesystemet," siger Hermann Ott.

Fejlinvestering

Forskere fra Instituts für Energie und Umweltforschung i Heidelberg og Arrhenius-Instituts i Hamburg har netop offentliggjort et studie, der peger på, at investeringerne i nye kulkraftværker kan blive en meget dårlig langsigtet forretning. I dag tildeles de tyske elselskaber fra start en gratis CO2-kvote til bl.a. deres kulfyrede værker, men der er udsigt til, at dette bliver ændret i kvotesystemets næste fase efter 2012. Der er således et udbredt ønske - også fra den danske regering - om at gøre kvoterne til noget, der fra start skal betales, for på den måde at gøre det mere rentabelt at investere i mere klimavenlige løsninger.

Går udviklingen den vej - og det anbefaler de tyske forskere - så vil økonomien i de store, nyopførte kulkraftværker gå fløjten, mener de to institutter. Konkret anbefaler de elselskabet Vattenfall at droppe et planlagt stort kulkraftværk ved Hamburg på 1.600 megawatt - samme størrelse som DONG's projekt - og i stedet opføre nogle mindre gasfyrede kraftvarmeværker og vedvarende energianlæg suppleret med energieffektivisering.

I Lubmin går DONG Energy videre med forberedelserne til sit kontroversielle kulkraftværk. DONG har ifølge det tyske nyhedsbureau DPA givet opgaven med at bygge værkets kedel til det britiske selskab Doosan Babcock, mens det tyske Alstom Power Systems skal levere dampturbinerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her