Læsetid: 3 min.

Palæstinensiske flygtninge kræver retten til jorden

Israelsk jordpolitik stiller sig effektivt i vejen for genhusning af de palæstinensiske flygtninge
10. december 2007

TEL AVIV - Når de israelske og palæstinensiske forhandlere efter planen mødes i denne uge for at tage hul på den møderække, som blev aftalt på sidste måneds fredskonference i Annapolis, vil spørgsmålet om de palæstinensiske flygtninges videre skæbne sandsynligvis være på dagsordenen.

"Der er tegn på, at den palæstinensiske præsident vil være interesseret i at indgå en aftale udenom flygtningene, men selv om israelerne og amerikanerne presser ham til det, får det ikke problemet til at forsvinde," siger Jafar Farah, chef for Mossawa Centeret, der fra sit hovedkontor i Haifa forsvarer arabiske rettigheder i Israel, herunder flygtningenes ret til at vende tilbage.

Demografisk kapløb

"Men man skal forstå en ting," siger han. "Næsten en fjerdel af Israels arabiske befolkning, eller 300.000 mennesker, er interne flygtninge. De er efterkommere af folk, der i 1948 blev tvunget til at forlade deres landsbyer, og de vil gerne vende hjem. Men selv deres krav har staten Israel ikke lyst til at lytte til. De siger, at det vil forskubbe den demografiske balance i det ene eller det andet lokalområde, hvilket jo betyder, at israelerne efterstræber et jødisk befolkningsflertal i alle egne af landet."

Dette spørgsmål er særlig følsomt i Galilæa, landets nordlige dele, hvor der i forvejen er et beskeden arabisk befolkningsflertal. Som Jafar Farah ser det, søger staten at kontrollere udviklingen gennem en stram jordpolitik. 93 pct. af al jord i landet er såkaldt statsjord, så mens en stor arabisk by som Nazareth ligger klemt inde bag snærende kommunegrænser, får selv ganske små jødiske landsbyer i Galilæas bjerge tildelt enorme landarealer, der er mange gange større end, hvad de har brug for.

"Al den jord, som tilhørte den arabiske befolkning, der flygtede i 1948, blev erklæret statsjord. Kabri er et godt eksempel på, hvordan den er blevet lagt ud til kibbutzer og moshaver for at blokere palæstinenserne vejen tilbage," siger han. "Der ligger nogle kæmpe forhindringer, og jeg tror, det, flygtningene venter på nu, er en principiel anerkendelse af deres ret. Og hvis Abu Mazen kryber udenom, vil flygtningene selv kræve det, for der er mange, og de venter."

Maronitiske slægtninge

Hvor en UNRWA undersøgelse i 1953 opgjorde flygtningebefolkningen til 870.158, oplyser FN-organisationen i dag, at den har registreret 4,4 mio. mennesker som flygtninge. Omkring en tredjedel af de registrerede flygtninge, svarende til 1,3 mio. mennesker, bor i 58 flygtningelejre i Jordan, Syrien, Libanon samt på Vestbredden og Gazastriben.

Hertil kommer betragtelige, men ukendte, antal palæstinensere, der ikke længere figurerer som flygtninge, fordi de har forladt lejrene, giftet sig lokalt og af forskellige årsager har slået sig til tåls med en tilværelse uden for hvad betegnes som det historiske Palæstina.

"Dette er mest udpræget i Jordan, som har givet flygtningene statsborgerskab og vidtgående borgerrettigheder," siger Jafar Farah. "I den anden ende af skalaen fører Libanon den mest restriktive politik over for flygtningene, hvorfor det også er min opfattelse, at ønsket om at vende hjem er størst der."

I Libanon bor 215.890 mennesker i landets 13 flygtningelejre, mens landets samlede palæstinensiske befolkning er på omkring 400.000. Blandt disse har Jafar Farah slægtninge, som flygtede i 1948. Men fordi familien er kristne maronitter, blev disse godt modtaget i Libanon, hvor franskmændene havde etableret en maronitisk stat. De blev tilbudt statsborgerskab, som de tog imod.

"De bor i Beirut og har det godt," siger han. "Jeg har også slægtninge i Canada, og ingen af dem har lyst til at begynde forfra i Palæstina, men lejrbefolkningerne har i høj grad, og deres ønsker bliver vi nødt til at tage alvorligt," siger Jafar Farah.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu