Man ser det for sig. Vladimir Putin foran et af de mange spejle i en af Kremls gyldne sale spørger sig selv: "Lille spejl på væggen der, hvem er kønnest i Rusland her?" Med 'kønnest' mener han 'bedst egnet til at efterfølge mig'. Billedet i spejlet er ikke noget specielt kønt syn, selvom mange russiske kvinder hævder, at den lille grå mand i kedeligt jakkesæt og med det hårde ansigtsudtryk er meget sexet.
Putin må have tænkt, at den mand, altså ham selv, ikke kan blive hans efterfølger, for det er imod forfatningen, og det vil fremkalde et ramaskrig verden over. Desuden vil han, altså han selv, ikke kunne sikre en fortsat balance mellem hans, Putins, elite og bagland - de uniformerede 'siloviki' (KGB, FSB, hær og politi) fra Leningrad og de liberale vestligt orienterede økonomer og jurister fra Sankt Petersborg. Begge parter er en del af Putins styrke, og han er selv del af dem begge, men har i sin anden valgperiode mere og mere fremstået som en benhård 'silovik'.
Altså må der findes et andet spejlbillede, som mere tenderer over i den anden side af Putins sjæl - den liberale. Frem i spejlet toner et nyt spejlbillede af Putin, øjnene bliver brune og milde, et blidt smil viser sig i et lidt rundere og mere venligt ansigt, som er 42 år ungt, velplejet og progressivt. Navnet skifter til Dmitij Medvedjev. Putin, der jo er kendt for godt at kunne bruge bandeord, tænker ved sig selv:
"Yes, hvor er jeg dog køn i det spejlbillede, med det kan jeg bevare i hvert fald en stor indflydelse og samtidig tage røven på alle dem, der mener, at jeg er en KGB-diktator, som har ødelagt demokratiet i Rusland, undertvunget medierne og erhvervslivet - og givet fanden i menneskerettigheder. Han der er jo en kammerat, han er en blød mand med forstand på penge og gas, og så er han mindre end mig, så han er nem at styre. Og så er han jo fra min elskede fødeby Sankt Leningrad!"
En af Putins modstandere og kandidat til præsidentposten, lederen af Unionen af Højrekræfter, Boris Nemtsov, forudså kort før Putins 'udnævnelse' af sin efterfølger, at tronarvingen ville blive "svag, loyal og fra Petersborg". Nemtsov fik ret i de to sidste etiketter. Spørgsmålet er imidlertid, om han har ret i, at Dmitrij Medvedjev er en svag mand.
Intet smuds
Manden i Putins spejl er ganske rigtig kendt for at være en sympatisk og dygtig person, der ikke har haft fingrene i sikkerhedstjenestens smuds. Han er uddannet jurist fra Sankt Petersborgs universitet, hvor han også har undervist i en årrække. Det var her, han traf Putin, og de var begge under indflydelse af den reformivrige liberale demokratiske professor Anatolij Sobtjak. Sobtjak blev senere borgmester og hentede både Putin og Medvedjev ind i byens administration.
Da Putin blev hentet til Moskva af Boris Jeltsin, fulgte Medvedjev og mange andre af de liberale jurister og økonomer med og udgør i dag den liberale fløj i Kreml, som altså denne gang tilsyneladende har vundet over sikkerhedsfolkene 'siloviki' ved at få Putin til at pege på Medvedjev.
Dmitrij Medvedjev står allerede nu suverænt stærkt i valgklampen. For det første har han Putins og Putins støttepartiers opbakning. For det andet har han som vicepremierminister stået for de yderst populære 'nationale projekter', som går ud på at bruge store dele af statens olieindtægter på at forbedre levestandarden for den fattigste del af befolkningen, højne standarden i skolerne og vende den katastrofale demografiske situation. Det har han gjort med stor dygtighed, og han erklærede da også forleden som noget af det første i sin valgkamp, at han vil bruge det meste af sin energi som præsident på at bedre den sociale situation i landet.
Samtidig med at han som vicepremierminister har fået lov at bruge mange penge, så er han også en af toplederne af olie- og gasgiganten Gasprom, hvor han dygtigt har sørget for en lind strøm af penge til statskassen. Medvedjev er også et populært valg i det russiske erhvervsliv, som venter en mere markedsøkonomisk linje end den statslige koncentration, som Putin har stået for.
Medvedjev har endnu ikke sagt meget om, hvad hans udenrigspolitiske linje er, men ifølge det engelsksprogede dagblad The Moscow Times skal vi regne med, at den i begyndelsen vil ligne Putins. Bladet skriver imidlertid, at Medvedjev har haft det svært med Putins ofte hårde konfrontationspolitik og barske retorik. Medvedjev har da også sagt uden omsvøb, at "Rusland helt klart skal positionere sig som en del af Europa".
Stenansigtet ler
Gennemgående er alle - både Putins kritikere og tilhængere - tilfredse med, at Putin har peget på Medvedjev. Modstanderne er derimod selvfølgelig ikke tilfredse med, at der i realiteten bliver tale om en kåring i stedet for et demokratisk valg. Den Kreml-kritiske kommentator Julija Latynina siger således til netavisen Grani, der kontrolleres af den eksilerede oligark Boris Beresovskij, at Medvedjev er den optimale arvtager for både Putin og for Rusland, for de andre mulige kandidater "ville være meget værre". En anden kommentator siger samme sted spøgefuldt, at årsagen til, at Putin har peget på Medvedjev er, at denne er mindre end ham selv og derfor nem at styre for en stærk Putin i premierministerstolen.
Det er muligt, at disse tanker er gået gennem hovedet på Putin dér foran spejlet i Kreml. Måske har præsidenten med stenansigtet ligefrem været lidt misundelig på det sympatiske spejlbillede. Men da Putin præsenterede sit valg, var billedet helt forandret og byttet om. Her sad Putin afslappet og smilende, hans ansigt var vist ved at blive lidt rundt - ja, han var faktisk ligefrem ved at se lidt køn ud - mens Medvedjev sad med et gråt og hårdt stenansigt og stirrede den leende Putin lige ind i ansigtet.
