Læsetid: 6 min.

Religiøse vælgeres magt smuldrer

Gennem 25 år voksede de konservative kristne vælgeres bevægelse i det republikanske parti, mens sekulære og erhvervsvenlige vælgere blev sendt på en ørkenvandring. Nu er kontrarevolutionen begyndt
Tv-evangelisten Pat Robertson (t.h.) støtter Rudy Giuliani (t.v.) og velsignede den republikanske kandidat for nylig under et fælles pressemøde. Med to skilsmisser bag sig er Rudy Giuliani ellers ikke populær blandt dele af det religiøse højre.

Tv-evangelisten Pat Robertson (t.h.) støtter Rudy Giuliani (t.v.) og velsignede den republikanske kandidat for nylig under et fælles pressemøde. Med to skilsmisser bag sig er Rudy Giuliani ellers ikke populær blandt dele af det religiøse højre.

Kevin Wolf

20. december 2007

OKLAHOMA CITY - Den konservative republikanske lokalpolitiker Sally Kern har i lang tid været i vildrede. Hvem skal hun stemme på, når hendes hjemstat Oklahoma går til primærvalg 5. februar?

"Det bliver i hvert fald ikke Rudy Giuliani," bedyrer hun efter en frokost med konservative aktivister på en thailandsk restaurant i Oklahoma City.

"Giuliani støtter fri abort, og han har været skilt to gange. Jeg mener, skilmisse er okay. Problemet er utroskab. Det viser en dårlig karakteregenskab,der gør ham uegnet til præsidentposten."

- New Yorks tidligere borgmester er altså ude. Hvad med Mitt Romney, eksguvernør i den progressive stat Massachusetts?

"Næ, ham stoler jeg ikke på. Før gik han ind for abort og homoægteskab. Nu er han imod. At han er mormon, er mindre afgørende," forklarer Kern, der har været medlem af Oklahomas lovgivende forsamling i de seneste fire år.

- Og hvad med Mike Huckabee - tidligere baptistpræst og guvernør i nabostaten Arkansas?

"Han virker yderst motiverende på konservative evangeliske vælgere. Han har en chance for at vinde vores stemme," svarer hun uden at vise den helt store entusiasme.

Sally Kerns vankelmodighed er typisk for republikanske vælgere i dette præsidentvalg. Hendes mand Steve, baptistpræst i Oklahoma City, peger på hovedkilden til tvivlrådigheden.

"Vi mangler en leder, som kan forene alle de mange røster i partiet. Måske Huckabee vil fremstå som den leder, når hans rivaler falder fra - én efter én," forudser han.

Et fundamentalt skifte er på vej i det ene af USA's to dominerende politiske partier. Republikanerne har siddet på præsidentposten i 12 ud af de sidste 40 år. De kontrollerede fra 1994 til 2006 Senatet og Repræsentanternes Hus i Washington. Nu risikerer de at blive sendt ud i kulden.

Tre fraktioner

Elvin Lim, professor i amerikansk politik ved Tulsa University i Oklahoma, opfatter republikanske vælgeres vægelsindede holdning som en eksistentiel krise for konservatismen.

"Partiets toneangivende skikkelser kan ikke længere enes om, hvordan man definerer konservativ politik. Ronald Reagan og George W. Bush magtede at samle alle partiets fløje under sig. Huckabee appellerer til de kristne konservative, men hans udenrigspolitik er ikke nykonservativ, og hans økonomiske politik reflekterer ikke Wall Streets interesser," forklarer professor Lim.

Partiet består groft sagt af tre fraktioner. I de sidste 25 år er konservative religiøse vælgere blevet den mest indflydelsesrige stemmeblok. Herefter kommer den erhvervsvenlige gruppe, som ønsker lavere skatter og mindre statslig indblanding i økonomien. Den mindste fraktion repræsenteres af de nykonservative, hvis hovedfokus ligger på international politik.

Ingen af de republikanske præsidentkandidater magter at tiltrække alle tre grupper på en gang. Mitt Romney er nylig omvendt modstander af abort og homoægteskab og knyttet til Wall Street. Giuliani er nykonservativ, erhvervsvenlig og tilhænger af abort og homoseksuelle ægteskaber.

Tidligere senator og skue-spiller Fred Thompson støtter familieplanlægning, altså kondomer, og går sjældent i kirke.

Den sekulære senator John McCain er upopulær hos det religiøse højre og har skaffet sig fjender i erhvervslivet med lovforslag om at begrænse lobbyvirksomhed over for politikere. Især vækker McCains liberale holdning til ulovlig immigration afsky hos partiets vælgere.

En kristen leder

Mike Huckabee er konservative evangeliske vælgeres naturlige kandidat. Han kalder sig "en kristen leder" og siger i tv-reklamer: "Min tro påvirker mig ikke. Den definerer, hvem jeg er. Jeg vågner ikke op hver morgen og spørger, hvad jeg har behov for at tro på."

Huckabees verdensbillede er med andre ord nedskrevet i Biblen. Men ordene i den hellige bog kan som bekendt tolkes i alle mulige afskygninger. Den kristne kandidat er faktisk ikke så konservativ som hans rivaler. Som guvernør hævede han skatter i Arkansas. Han hjalp ulovlige immigranters børn med at vinde legater til college. Han har kritiseret Bush for at føre en arrogant politik over for andre nationer.

Den betydelige afvigelse i præsidentkandidaternes standpunkter har efterladt kristne konservative - over halvdelen af partiets trofaste vælgere - forvirrede og rodløse. Det har også splittet lederne på den religiøse højrefløj.

Tv-evangelisten Pat Robertson støtter således Giuliani. Romneys kandidatur er blevet 'velsignet' af to førende skikkelser i bevægelsen - nemlig Bob Jones III, rektor for et evangelikalt universitet i South Carolina og Paul Weyrich, der grundlagde den politisk-religiøse bevægelse Moral Majority i 1980'erne sammen med nu afdøde Jerry Fallwell.

Fred Thompson får opbakning af USA's største antiabortgruppe The National Right to Life Committee. Huckabee blomstrede sent i valgkampen. Derfor tiltrækker han støtte fra mindre kendte evangeliske skikkelser som Don Wildmon og hans søn Tim fra American Family Association i Mississippi (en gruppe beskyldt for konspiratisme og antisemitisme).

Tredje parti

To kendte figurer i bevægelsen har hidtil afvist at bekende kulør. Den indflydelsesrige tv-prædikant James Dobson (som George W. Bush skal have stået nær i sin tid som guvernør i Texas) fra Focus on the Family truer direkte det republikanske parti med at opstille bevægelsens egen præsidentkandidat, hvis Rudy Giuliani skulle vinde partiets nominering. Dobsons daglige radioprogram høres af 220 mio. lyttere verden over og vises på 60 tv-stationer i USA.

Family Research Council, en indflydelsesrig lobbygruppe i Washington, går ikke så langt som Dobson. Dens leder Tony Perkins udtrykte i et interview med hjemmesiden belief.net tvivl om, hvorvidt Huckabees budskab favner bredt nok. "Den evangeliske bevægelse bakker op om hans standpunkter, men vi har ikke nok vælgere til at vælge en præsident. Vi er del af den konservative koalition i partiet," pointerede han.

Perkins vurderer, at Huckabee vil få svært ved at tiltrække stemmer fra republikanske vælgere, for hvem en konservativ økonomisk politik og udenrigspolitik er afgørende. På den anden side vil han ikke afvise, at Family Research Council giver grønt lys til Huckabee. "Han er en lovende kandidat," mener Tony Perkins.

For Richard Engle, en kristen konservativ aktivist i Oklahoma, er splittelsen mellem lederne på den religiøse højrefløj foruroligende.

"Som bevægelse er vi endnu ikke modnet," mener han. "Vi er splittet og delt op i mange fraktioner. Der er ikke grundlæggende enighed om, i hvilken udstrækning Guds ord og vores forfatning kan bruges til at begrænse statens ansvarsområde i samfundet."

Desillusionerede

Engle ejer et lille firma i Oklahoma City, der sælger reklamer til telefonbøger. Som ung mand konverterede han fra katolik til protestant og var indtil sidste år formand for den konservative organisation National Federation of Republican Assemblies, hvis mission er at indføje religiøse og moralske principper i regeringsførelsen og bruge en bogstavelig tolkning af USA's forfatning til at begrænse forbundsstatens myndighed.

"Mange aktivister er desillusionerede og taler om at forlade det republikanske parti," fortæller Engle en sen morgen på sit kontor i udkanten af Oklahoma City.

"Det er jeg stærkt uenig i. Jeg tror, at partiet vil følge vort lederskab, hvis vi forstærker vores engagement i den politiske proces. Det gælder bare om at finde den rette præsidentkandidat."

Hvem er så det? Her bliver Richard Engle svar skyldig. Han tør heller ikke forudsige, hvad dysten i partiet ender med.

"Det eneste, jeg ved, er, at hvis Giuliani vinder nomineringen, bliver mange konservative evangeliske vælgere hjemme på valgdagen. Det vil give demokraterne sejren."

Engles dystre prognose behøver imidlertid ikke at holde stik. Det er nemligt muligt, at kandidater som Giuliani og McCain kan tiltrække flere moderate republikanere og uafhængige vælgere end under præsidentvalget i 2004.

Splittelse overrasker ikke

Professor Elvin Lim mener, at kristne konservatives indflydelse på udfaldet i 2004-valget blev kraftigt overdrevet.

"I virkeligheden er splittelsen og svækkelsen af det religiøse højre i dette valgår ikke spor overraskende," siger han.

"Der er sket et stemningsskifte. Nogle af bevægelsens kæpheste har mistet popularitet. Et forbud mod abort blev nedstemt i South Dakota i 2006. I andre delstater stemte man imod forslag om at forbyde homoægteskab."

Ifølge Lim er de såkaldte Eisenhower/Nixon-konservative på vej frem.

"Det drejer sig om erhvervsvenlige vælgere, hvis udenrigspolitiske syn er inspireret af Kissingers realistiske skole. De vil genvinde dominansen i partiet efter 25 års ørkenvandring under de konservative kristnes herredømme."

Og Rudy Giuliani synes at være deres ideelle kandidat. Det er fra denne kreds, han indsamler penge.

"Giulianis styrke er, at han benytter en høgeagtig retorik om den islamiske terrortrussel til at flirte med det religiøse højre, og at mange af dem er faldet for det," siger professor Lim.

"Som retorisk instrument er det genialt. Han gør kampen mod muslimske fundamentalister til et moralsk-religiøst spørgsmål og vinder derved støtte fra den kristne og den nykonservative fløj. Wall Street-fløjen har han allerede i lommen," vurderer Alvin Lim.

Læs Martin Burcharths blog 'Amerikanske Perspektiver' på http://luftskibet.information.dk

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det må vist være omvendt hr. Burcharth!

"Republikanerne har siddet på præsidentposten i 12 ud af de sidste 40 år" står der i artiklen.

Men Nixon/Ford sad i 8 år, Reagan i 8 år, Bush senior i 4, og Bush junior i 8 år(hvis han ikke bliver sparket ud før tiden). 8+8+4+8 giver 28 år ialt. så det er 28 år ud af de sidste 40 at republikanerne har haft en præsident.

Det er demokraterne, der kun har siddet på posten i 12 ud af 40 år.

Ronald Reagan
"I de sidste 25 år er konservative religiøse vælgere blevet den mest indflydelsesrige stemmeblok."
Det er forkert, Reagan og Bush senior perioden var domineret af "højreorienterede" demokrater der stemte republikansk. Det er først under Bill Clinton at det religiøse højre, i USA, begyndte at dominere blandt den republikanske politik.

Martin Burcharth

Christian har selvfølgelig ret. Der skulle have stået, at Republikanerne har siddet på præsidentposten i 28 ud af de sidste 40 år. Det er jo pointen. Jeg beklager fejlen.

Søren Nørbak har derimod uret. Konservative religiøse bevægelse blev for alvor indflydelsesrig i 1980'erne og bidrog væsentligt til Reagans og Bush I's sejre i 1980, 1984 og 1998. Reagan-demokraterne stemte ganske rigtigt Republikansk, men deres indflydelse var slet ikke lig det Religiøse Højre.

Martin Burcharth

Så er det vel på sin plads at benytte lejligheden til at takke Burcharth for hans mange indsigtsfulde og velskrevne reportager. Jeg var selv en af dem, der var kritisk over for ham i starten (især på grund af mange sprogblomster). Så meget desto mere grund er der til at konstatere, at han er vokset med opgaven og blevet en af de skribenter, der gør Information værd at læse.