Læsetid: 5 min.

Den sociale ulighed vokser

Få mennesker sidder på langt størstedelen af den samlede tyske formue, og i Danmark ser vi en lignende tendens til større ulighed, siger direktøren for Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Få mennesker sidder på langt størstedelen af den samlede tyske formue, og i Danmark ser vi en lignende tendens til større ulighed
20. december 2007

BERLIN - Når man tager undergrundsbanen i Berlin, bliver man hver eneste gang konfronteret med, at der er en underklasse i Tyskland. Og at den er stor. På hver eneste station står folk og forsøger at sælge brugte billetter til undergrundstoget, og når man stiger på, er der omtrent hver gang en passager med, der stiller sig op og holder en lille tale om sin umulige økonomiske situation. Når æresfølelsen er for stor til blot at tigge om penge, forsøger de fattige og hjemløse at sælge deres blade, Strassenfeger eller Motz. Mange berlinere stikker hånden i lommen og giver dem nogle mønter. På gadeplan og i øjenhøjde kan de, der har, tilsyneladende godt give til dem, der ikke har.

Anderledes ser det ud, når man betragter den tyske økonomi lidt fra oven. En ny undersøgelse fra Det tyske institut for erhvervsforskning (DIW) viser, at de rigeste 10 procent af borgerne i Tyskland er i besiddelse af to tredjedele af den samlede tyske formue og opsparing. Omvendt viser undersøgelsen også, at to tredjedele af borgerne tilsammen kun ejer 10 procent af den samlede formue. Halvdelen af borgerne i Tyskland har så godt som ingen opsparing overhovedet.

Markus Grabka, der står bag undersøgelsen, sagde ved præsentationen, at resultaterne viser, at "mange mennesker i Tyskland næsten lever fra hånden til munden".

Den samlede formue i Tyskland er i alt på 5,4 billiarder euro. Fordelte man denne formue ligeligt på alle tyske borgere over 17 år, ville der være 81.000 euro (næsten 600.000 kr.) til hver.

Kvinder og østtyskere

Undersøgelsen viser, at tre grupper er særligt dårligt stillet, når det gælder formue: For det første er østtyskerne mindre formuende end deres medborgere i de gamle forbundsstater i vest. Således er en vesttyskers formue 2,6 gange større end en østtyskers. Dette skyldes, at borgerne fra de nye forbundsstater i øst oftere har gæld og yderst sjældent ejer deres egen bolig.

For det andet har kvinderne i Tyskland i gennemsnit en formue, der er 30.000 euro mindre end mændenes. Kvinderne, der udgør 53,3 procent af den tyske befolkning, har i genenmsnit en formue på 67.380 euro, mens mændenes er på 95.928 euro.

For det tredje halter indvandrerne langt bagefter, når det gælder formue. Indvandrerne, der udgør 15,7 procent af den tyske befolkning, har en formue, der er halvt så stor som gennemsnitsformuen for den øvrige tyske befolkning. Mens indvandrerne har en gennemsnitsformue på 46.633 euro, ligger gennemsnitsformuen for resten af befolkningen på 87.078 euro.

Porschechef og postbude

Den øgede ulighed optager sindene i Tyskland. Medierne svælger i historier om det moralsk forkastelige i, at tysk erhvervslivs bedst lønnede topchef, Porsche-chef Wendelin Wiedeking, modtager en gage på 60 millioner euro om året, mens postbudene kæmper for et mindstelønsforlig og en timeløn på 9,80 euro.

Tyskerne oplever et konjunkturopsving, og arbejdsløsheden i landet er i øjeblikket lavere, end den har været de sidste 12 år. Med 6,3 procent ligger den nu under EU-gennemsnittet på 6,7 procent. Alligevel mener et flertal af tyskerne, at indkomstfordelingen er uretfærdig, og at opsvinget kun kommer et fåtal til gode. Det viser en undersøgelse offentliggjort i sidste uge af Bertelsmann-Stiftung, et analyseinstitut, der hører under Tysklands største forlag. Hvor det sidste år var 28 procent af forbundsborgerne, der mente, at indkomsterne var retfærdigt fordelt, er det i år kun 15 procent, der har denne holdning. Og at tyskerne i grunden er et socialt indstillet folk, viser deres prioriteringer. 74 procent af de adspurgte mener, at bekæmpelsen af børnefattigdom skal have højeste prioritet. 72 procent mener, at skatten bør sænkes for de lavestlønnede, og 69 procent går ind for sikring af en mindsteløn og afskaffelse af skattesmuthuller.

Forbillede for over halvdelen af de adspurgte er de skandinaviske lande. Den lave fattigdom, den lave ledighed, de lave indkomstforskelle og de lige uddannelsesmuligheder for alle uanset social baggrund, der hersker nord for Tyskland, er ifølge 57 procent værd at stræbe efter.

Øget ulighed i Danmark

Men helt så ligeligt fordelt og rosenrødt, som tyskerne går og tror, er det ikke i Danmark.

Når man laver fordelingsanalyser, bruger man det, man kalder gini-koefficienten til at måle den indkomstmæssige ulighed. Er den 0, har alle personer samme indkomst- eller formueniveau. Er den 1, er den samlede indkomst eller formue koncentreret hos én person. Stiger gini-koefficienten, betyder det mere ulige fordeling af indkomst. I Tyskland er gini-koefficienten ifølge Statistische Bundesamt (Tysklands svar på Danmarks Statistik) steget fra 0,62 i 1993 til 0,79 i 2006. Uligheden er blevet markant større.

I Danmark øges uligheden også. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra januar i år viser, at regeringens skattepolitik isoleret set har øget gini-koefficienten med 0,33 procentenheder siden 2001. De fattigste 10 procent af de danske borgere har ikke fået nær så meget ud af de skattelettelser, regeringen har gennemført siden 2001, som de rigeste 10 procent.

"Den samlede formue i Danmark er meget skævt fordelt," siger Lars Andersen, direktør i AE, til Information.

"Danmark har uden tvivl en mere ligelig indkomst- og formuefordeling end Tyskland, men det er helt sikkert, at det går den gale vej. Og er der noget, der har medvirket til at skabe større ulighed i formuefordeling, så er det regeringens ejendomsværdi-skattestop. Det har øget boligpriserne nogle steder, samtidig med at de 30-40 procent af befolkningen, der bor til leje, slet ikke er kommet med på vognen."

Det samme kan man læse i AE's undersøgelse, der afdækker stigningen i den gennemsnitlige nettoformue for borgere i Danmark mellem 1997 og 2004. I denne periode er den gennemsnitlige nettoformue for borgere over 17 år steget fra 275.000 kroner til 394.00 kroner. Altså en stigning på 119.000 kroner, når man tager højde for den generelle prisudvikling. Deler man nettoformuen i nettoboligformue og i finansiel formue, ser man, at stigningen kun skyldes boligejernes stigende friværdi, mens den finansielle formue i 2004 ligger på samme niveau som i 1997, når formuen opgøres i 2004-priser. "Friværdierne udgør langt hovedparten af nettoformuen", skriver AE. Og da det kun er en lille del af de lavestlønnede, der bor i ejerbolig, er det også i Danmark de velstillede, der har fået flere penge mellem hænderne.

Foden under eget bord, og vel at mærke det rigtige sted som København, Århus eller Nordsjælland, er med andre ord vejen til formue i Danmark.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvad gør det, at formueforkellen mellem borgerne bliver større, hvis alle får en reel fremgang såvel i indkomst som i formue.

Uligheden skyldes hovedsageligt stigningen i boligpriserne,- men er disse priser ikke netop steget, fordi stadig flere får råd til at købe bolig!

Det er da indlysende!

Hvis vi slog ALLE folk der betaler topskat ihjel og bagefter slog alle på socialydelser/overførselsindkomst ihjel, vil vi have et samfund der havde en gini-koefficienten på ca 0.10. Altså kunne vi blive 300% mere lige!
Hvilket et vidunderligt samfund det ville være, vi ville alle være ens, med ens muligheder og ens resultater.
Eller set på den anden side, så kunne vi afskaffe topskatten, og IKKE slå nogen ihjel, og stadig være verdens mest lige samfund, ifølge gini-koefficienten.

Nej, Åge Ørle, det er ikke så indlysende.

Prisstigninger på boliger kan også opstå som følge af mangel på boliger og på grund af spekulation.

Så længe der er stigning i antallet af mennesker, der bliver smidt ud af deres lejeboliger, fordi de ikke har råd til at betale lejen, synes jeg ikke du skal juble over noget fis om at "alle får en reel fremgang". Det passer simpelthen ikke.

Og, SørenNørbak, det handler sgu ikke om at vi alle skal være ens. Men jeg vil hellere have et samfund, hvor få har for meget og færre for lidt!

Det er klassisk Rawlsianisme: Hvis vi skal prioritere mellem flere muligheder, så er den bedste én som fører til både øget velstand for alle og øget lighed, dernæst én som fører til øget velstand for de fattigste og øget lighed, dernæst én som fører til øget lighed, og endelig en som fører til øget velstand for en anden gruppe end de fattigste og øget ulighed. De er naturligvis alle bedre end de muligheder som fører til mindre velstand, f.eks. øget lighed, men mindre velstand.

Der er utallige grunde til at økonomisk lighed er et instrumentelt gode, både etiske, økonomiske, sociale og magt-politiske. Men det skal naturligvis vejes imod andre goder. Ikke desto mindre er udviklingen i DK, og VKs politik, stærkt bekymrende.

Alle medlemmer af Den Europæiske Union er kapitalistiske samfund.

Kapitalisme er baseret på udbytning og profitakkumulation. Det enkelt.
Det betyder fattige og rige. Flere af de første. EU's politiske arbejde retter sig imod markedsgørelse af EU landene. Dvs. offentlige reguleringer skal væk.

Det betyder, at den omfordeling af samfundsværdierne der ellers finder sted ophører. Resultat: større fattigdom.

Men i et samfund hvor medierne også er STYRET af borgerlig-liberal tænkning bliver retfærdig social omfordeling latterliggjort af de grupper der prifiterer af systemet. Medierne LEGITIMERER de skæve sociale forhold i samfundet og plæderer for deres "naturnødvendige" opretholdelse.

Sådan er kapitalismen.

Vil man noget andet: AFSKAF KAPITALISMEN.

Men jf. lektor Tormod Hansens indlæg fra den 19.12.2007 så er "vi selv skyld heri". For så vidt både i Danmark og Tyskland.

"Vi" er bledvet for egoistiske og selvfede. Indtil katastrofen, den øk., også rammer "vi". Når stigende renteudgifter, fald huspriser og fyringer sætter sig igennem og huset er sat på "tvang" og ægteskabet opløst - så fatter gvi det.

Men det er måske snart for sent? Vi kan bare vente på det kapitalistiske system ødelægger samfunene. Eller: vi ødelægger os selv pga. vores ligegyldighed og grådighed.

Tænk, at AE har fundet ud af, at "De fattigste 10 procent af de danske borgere har ikke fået nær så meget ud af de skattelettelser, regeringen har gennemført siden 2001, som de rigeste 10 procent." Når skatten stiger, så er det de højestlønnede, der bidrager med mest til statskassen. Og omvendt, når skatten falder.

Og Torben skriver: "Alle medlemmer af Den Europæiske Union er kapitalistiske samfund. - Kapitalisme er baseret på udbytning og profitakkumulation. Det enkelt. - Det betyder fattige og rige. Flere af de første. EU's politiske arbejde retter sig imod markedsgørelse af EU landene. Dvs. offentlige reguleringer skal væk. - Det betyder, at den omfordeling af samfundsværdierne der ellers finder sted ophører. Resultat: større fattigdom." - Jamen så lad os få russiske tilstande. Eller cubanske, så vi alle kan leve lykkeligt.

Det er næsten rørende, så fantasiløse kapitalismens fortalere er og altid har været: De kan simpelthen ikke forestille sig andre alternativer til det bestående system end "russiske eller cubanske tilstande."

Leif Olsen, prøv at bruge fantasien i stedet for at køre på rygmarvsreaktionerne.

Det er sjovt at ideen om at det er godt for de fattige når de rige bliver rigere, bliver ved at dukke op. Det eneste der sker for de fattige, er at de vedbliver at være fattige.
I virkeligheden er det omvendt, når de fattige bliver rigere bliver de rige endnu rigere.
Men der er måske ikke så sjovt at være rig, når man ikke kan skille sig ud fra pøblen?

Regeringen burde tage sig selv på ordet, når den siger at det skal "kunne betale sig at arbejde" - og beskatte de arbejdsfri indtægter som boligejerne har opnået og omsætte til skattenedsættelser for de lavest lønnede.

Kapitalisme-fortallere får det ofte til at se ud som om socialister og andre anti-kapitalister ikke værdsætter når folk er arbejdsomme, hvilket alle dage været noget sludder.

Det er derimod rigtigt at socialister sætter evnen til at løfte i flok og princippet om at de bredeste skuldre må bære mest, højere end privat grådighed.