Den sociale ulighed vokser

BERLIN - Når man tager undergrundsbanen i Berlin, bliver man hver eneste gang konfronteret med, at der er en underklasse i Tyskland. Og at den er stor. På hver eneste station står folk og forsøger at sælge brugte billetter til undergrundstoget, og når man stiger på, er der omtrent hver gang en passager med, der stiller sig op og holder en lille tale om sin umulige økonomiske situation. Når æresfølelsen er for stor til blot at tigge om penge, forsøger de fattige og hjemløse at sælge deres blade, Strassenfeger eller Motz. Mange berlinere stikker hånden i lommen og giver dem nogle mønter. På gadeplan og i øjenhøjde kan de, der har, tilsyneladende godt give til dem, der ikke har.

Anderledes ser det ud, når man betragter den tyske økonomi lidt fra oven. En ny undersøgelse fra Det tyske institut for erhvervsforskning (DIW) viser, at de rigeste 10 procent af borgerne i Tyskland er i besiddelse af to tredjedele af den samlede tyske formue og opsparing. Omvendt viser undersøgelsen også, at to tredjedele af borgerne tilsammen kun ejer 10 procent af den samlede formue. Halvdelen af borgerne i Tyskland har så godt som ingen opsparing overhovedet.

Markus Grabka, der står bag undersøgelsen, sagde ved præsentationen, at resultaterne viser, at "mange mennesker i Tyskland næsten lever fra hånden til munden".

Den samlede formue i Tyskland er i alt på 5,4 billiarder euro. Fordelte man denne formue ligeligt på alle tyske borgere over 17 år, ville der være 81.000 euro (næsten 600.000 kr.) til hver.

Kvinder og østtyskere

Undersøgelsen viser, at tre grupper er særligt dårligt stillet, når det gælder formue: For det første er østtyskerne mindre formuende end deres medborgere i de gamle forbundsstater i vest. Således er en vesttyskers formue 2,6 gange større end en østtyskers. Dette skyldes, at borgerne fra de nye forbundsstater i øst oftere har gæld og yderst sjældent ejer deres egen bolig.

For det andet har kvinderne i Tyskland i gennemsnit en formue, der er 30.000 euro mindre end mændenes. Kvinderne, der udgør 53,3 procent af den tyske befolkning, har i genenmsnit en formue på 67.380 euro, mens mændenes er på 95.928 euro.

For det tredje halter indvandrerne langt bagefter, når det gælder formue. Indvandrerne, der udgør 15,7 procent af den tyske befolkning, har en formue, der er halvt så stor som gennemsnitsformuen for den øvrige tyske befolkning. Mens indvandrerne har en gennemsnitsformue på 46.633 euro, ligger gennemsnitsformuen for resten af befolkningen på 87.078 euro.

Porschechef og postbude

Den øgede ulighed optager sindene i Tyskland. Medierne svælger i historier om det moralsk forkastelige i, at tysk erhvervslivs bedst lønnede topchef, Porsche-chef Wendelin Wiedeking, modtager en gage på 60 millioner euro om året, mens postbudene kæmper for et mindstelønsforlig og en timeløn på 9,80 euro.

Tyskerne oplever et konjunkturopsving, og arbejdsløsheden i landet er i øjeblikket lavere, end den har været de sidste 12 år. Med 6,3 procent ligger den nu under EU-gennemsnittet på 6,7 procent. Alligevel mener et flertal af tyskerne, at indkomstfordelingen er uretfærdig, og at opsvinget kun kommer et fåtal til gode. Det viser en undersøgelse offentliggjort i sidste uge af Bertelsmann-Stiftung, et analyseinstitut, der hører under Tysklands største forlag. Hvor det sidste år var 28 procent af forbundsborgerne, der mente, at indkomsterne var retfærdigt fordelt, er det i år kun 15 procent, der har denne holdning. Og at tyskerne i grunden er et socialt indstillet folk, viser deres prioriteringer. 74 procent af de adspurgte mener, at bekæmpelsen af børnefattigdom skal have højeste prioritet. 72 procent mener, at skatten bør sænkes for de lavestlønnede, og 69 procent går ind for sikring af en mindsteløn og afskaffelse af skattesmuthuller.

Forbillede for over halvdelen af de adspurgte er de skandinaviske lande. Den lave fattigdom, den lave ledighed, de lave indkomstforskelle og de lige uddannelsesmuligheder for alle uanset social baggrund, der hersker nord for Tyskland, er ifølge 57 procent værd at stræbe efter.

Øget ulighed i Danmark

Men helt så ligeligt fordelt og rosenrødt, som tyskerne går og tror, er det ikke i Danmark.

Når man laver fordelingsanalyser, bruger man det, man kalder gini-koefficienten til at måle den indkomstmæssige ulighed. Er den 0, har alle personer samme indkomst- eller formueniveau. Er den 1, er den samlede indkomst eller formue koncentreret hos én person. Stiger gini-koefficienten, betyder det mere ulige fordeling af indkomst. I Tyskland er gini-koefficienten ifølge Statistische Bundesamt (Tysklands svar på Danmarks Statistik) steget fra 0,62 i 1993 til 0,79 i 2006. Uligheden er blevet markant større.

I Danmark øges uligheden også. En undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) fra januar i år viser, at regeringens skattepolitik isoleret set har øget gini-koefficienten med 0,33 procentenheder siden 2001. De fattigste 10 procent af de danske borgere har ikke fået nær så meget ud af de skattelettelser, regeringen har gennemført siden 2001, som de rigeste 10 procent.

"Den samlede formue i Danmark er meget skævt fordelt," siger Lars Andersen, direktør i AE, til Information.

"Danmark har uden tvivl en mere ligelig indkomst- og formuefordeling end Tyskland, men det er helt sikkert, at det går den gale vej. Og er der noget, der har medvirket til at skabe større ulighed i formuefordeling, så er det regeringens ejendomsværdi-skattestop. Det har øget boligpriserne nogle steder, samtidig med at de 30-40 procent af befolkningen, der bor til leje, slet ikke er kommet med på vognen."

Det samme kan man læse i AE's undersøgelse, der afdækker stigningen i den gennemsnitlige nettoformue for borgere i Danmark mellem 1997 og 2004. I denne periode er den gennemsnitlige nettoformue for borgere over 17 år steget fra 275.000 kroner til 394.00 kroner. Altså en stigning på 119.000 kroner, når man tager højde for den generelle prisudvikling. Deler man nettoformuen i nettoboligformue og i finansiel formue, ser man, at stigningen kun skyldes boligejernes stigende friværdi, mens den finansielle formue i 2004 ligger på samme niveau som i 1997, når formuen opgøres i 2004-priser. "Friværdierne udgør langt hovedparten af nettoformuen", skriver AE. Og da det kun er en lille del af de lavestlønnede, der bor i ejerbolig, er det også i Danmark de velstillede, der har fået flere penge mellem hænderne.

Foden under eget bord, og vel at mærke det rigtige sted som København, Århus eller Nordsjælland, er med andre ord vejen til formue i Danmark.