Læsetid: 6 min.

Tysklands arme børn

Tyskland er rystet over en stribe grufulde sager om børnemishandling, og politikerne vil ændre forfatningen, så børn får flere rettigheder og krav på beskyttelse. Problemet er imidlertid ikke juridisk, men socialt. I 1965 levede hvert 75. barn i Tyskland i fattigdom. I dag gælder det for hvert sjette barn, og en presset socialforvaltning kan ikke følge med
Udland
11. december 2007
Blomster, stearinlys og bamser uden for den lejlighed i Schwerin, hvor den femårige Lea-Sophie boede, inden hun døde af sult og tørst. Hun vejede blot 7,4 kilo, da hun ankom til hospitalet.

Blomster, stearinlys og bamser uden for den lejlighed i Schwerin, hvor den femårige Lea-Sophie boede, inden hun døde af sult og tørst. Hun vejede blot 7,4 kilo, da hun ankom til hospitalet.

Patrick Lux

BERLIN - Sidste uge berettede tyske medier den samme dag om otte myrdede børn. I byen Darry i delstaten Slesvig-Holsten havde man fundet ligene af fem små brødre i alderen tre til ni år. Alt peger på, at deres mor, den 31-årige Steffi B., selv har kvalt de fem drenge, som hun havde med to forskellige mænd.

Længere sydpå i delstaten Sachsen havde man i byen Plauen anholdt den 28-årige Susann F., mor til en dreng på et år og en dreng på syv år. Hun bragte trods påmindelser ikke sin datter Celine, som hun fødte på hospitalet den 28. februar 2002, til den lovpligtige førskolelægeundersøgelse.

Myndighederne foretog husundersøgelser i kvindens lejlighed og i hendes omgivelser. I en kuffert i hendes bedstemors kælder fandt man babyliget af den lille Celine, og i Susann F.'s egen lejlighed fandt man i en dybfryser og i altankassen to babylig mere. Ligeledes piger, som Susann F. angiveligt har født derhjemme i 2004 og 2005. Politiet antager, at hun har slået alle tre børn ihjel kort efter fødslen.

De grufulde fund kommer kun et par uger efter, at den femårige Lea-Sophie døde på hospitalet i Schwerin i delstaten Mecklenburg-Vorpommern.

Hun vejede 7,4 kilo, da hun ankom til hospitalet, hvor hun kort efter udåndede, afkræftet af sult og tørst. Normalvægten for hendes alder er cirka 20 kilo.

Hendes forældre, den 26-årige arbejdsløse Stefan T. og den 23-årige arbejdsløse Nicole G., havde ladet deres datter sulte i månedsvis, mens de sørgede godt for deres få måneder gamle drengebaby og familiens to hunde og fire katte. Forældrene er fængslet og sigtet for at forsømme deres datter på det groveste.

"Det er forfærdeligt. Lige nu dør der så mange børn. Hvad er der dog galt med os?" hviskede en politikommissær ifølge Spiegel Online, da han stod over for ligene af de fem drenge i Darry.

Ingen fødselsattest

Tre meget forskellige sager og dog med noget til fælles: Et meget lemfældigt offentligt tilsyn.

Susann F. fødte sin datter, som hun gav navnet Celine, på hospitalet i 2002. Sygehuset anmeldte barnets fødsel til myndighederne, men Susann F. gik aldrig selv til folkeregistret, som loven kræver det, og fik sin datter registreret.

Og det offentlige var åbenbart ligeglad med, at barnet aldrig blev lovformeligt registret og fik en fødselsattest. Faktisk glemte de pigen i fem år, lige indtil hendes mor ikke dukkede op med hende til førskolelægeundersøgelsen. Familien var ikke børneforsorgen bekendt. Dog virker det besynderligt, at Susann B.'s samlever, der formentlig er far til de døde babyer, ikke har bemærket den normalt slanke kvindes øvrige to graviditeter.

Psykisk syg

I Steffi B.'s tilfælde havde alle advarselslamper derimod blinket længe. Familien havde kun boet i Darry i tre måneder. I en rum tid var familien blevet fulgt intensivt af socialpsykiatriske fagfolk.

Allerede i august havde Steffi B.'s mand, K., bedt de sociale myndigheder om hjælp til sin kone, der led af 'religiøse fantasier'. De modtog hjælp, og det blev fastslået, at parret havde problemer i deres forhold, og at Steffi B. var psykisk syg. Hun gik ind i en behandling, som hun dog ikke passede særligt nøje.

Pædagogerne i børnehaven, hvor to af drengene gik, meldte sig. De var bekymrede for drengenes udvikling. Familien blev tilknyttet et program med 15 timers social hjælp, og socialarbejdere, der tilså familien, mente ikke, at hverken hus eller familie blev forsømt.

Men det stod mere end galt til. Den 4. december forlod Steffi B.'s mand sin kone og sine børn. Den næste dag var de fem drenge døde.

Myndigheder for travlt

Også i lille Lea-Sophies tilfælde var myndighederne klar over, at den var rivende gal. Allerede i november 2006 meldte Lea-Sophies morfar sig hos myndighederne, fordi det bekymrede ham, at pigen ikke gik i børnehave. Ydermere skildrede han datterens samlever som temmelig rabiat. Selv så han kun sjældent sit barnebarn, skønt den lille pige i sine to første leveår boede hos bedsteforældrene.

Myndighederne skrev til Lea-Sophies forældre og bad dem møde op, det gjorde de ikke, og amtet i Schwerin gravede ikke mere i det. Her var alle socialarbejdere overbebyrdede.

Den 26. juni i år meldte morfaderen sig atter hos amtet og bad dem tale med forældrene om børnehave. I amtets rapport står der, at 'samtale er gennemført', men det var den med morfaderen og ikke med forældrene.

For sent

Endelig den 13. november fik amtet en anonym opringning fra nabolaget. Parret havde fået endnu et barn, og det bekymrede opringeren, at han aldrig så moderen med babyen uden for lejligheden. Datteren så man aldrig mere. To medarbejdere fra amtet tog derhen samme eftermiddag. Ingen hjemme, så de lagde en seddel.

Næste dag mødte forældrene op på rådhuset med deres velnærede baby. Og Lea-Sophie? Hun var hos bekendte, sagde forældrene, og så spurgte ingen mere til hende.

Seks dage efter ankom den lille pige til hospitalet. Faderen havde selv ringet efter ambulancen. Overlægen Olaf Kannt, der kæmpede forgæves for den lille piges liv, sagde efterfølgende, at lægerne havde aldrig havde set noget lignende: Tynd hud var spændt ud over knoglerne, kødet hang ud af de åbne sår, og barnet havde uregelmæssig vejrtrækning.

Hvert sjette barn er fattig

For nylig præsenterede Thomas Krüger, præsident for hjælpeorganisationen Kinderhilfswerk i Tyskland, en rapport om, hvordan børnene i EU's største land har det. Det er nedslående læsning. Trods faldende arbejdsløshedstal og god konjunktur findes der i Tyskland 2,5 millioner børn, der betegnes som fattige. Det vil sige, at de lever i familier, der lever af socialhjælp. Det er hvert sjette barn, og det er mere end 10 gange så mange som i 1965, hvor hvert 75. barn levede i fattigdom.

Det er børn, der aldrig kommer i biografen eller i svømmehallen, aldrig kommer på weekend eller ferie med deres forældre, det er børn, der aldrig får nyt legetøj eller smart tøj. Det er børn, der til tider ikke engang har deres egen seng at sove i, ikke har råd til at købe kladdehæfter til skolen, det er børn, der ikke får nok at spise.

Som Janis på 12 år fra München sagde til Spiegel Online:

"Jeg er ofte sulten, for jeg har ikke mad med i skole. Det rækker vores penge ikke til. Vores familie køber kun mælk, smør og æg. Én gang om ugen får vi kartofler og brød fra Caritas."

Særligt udsatte er børn af enlige forsørgere og indvandrere, men også flere og flere børn fra middelklassehjem trues af fattigdom.

Knurrende maver

Fra skolerne berettes der om børn, der møder op med knurrende maver og huller i tøjet, og disse børn er særligt udsatte, når det gælder muligheden for at få en uddannelse.

Ifølge rapporten må hvert tredje fattige barn gå en klasse om. Blandt de ikke fattige børn er det hvert niende - hvad der også er mange. Hvert fjerde fattige barn forlader skolen i utide.

Og det skønt den netop udkomne Pisa-undersøgelse endnu en gang har understreget det problematiske i det tyske skolesystem, der befæster den sociale arv: Børnene deles i tre grene efter fjerde klasse - hovedskole, realskole og gymnasieskole - og man kommer meget sjældent i gymnasieskolen, hvis ens forældre ikke har gået der.

Alligevel nægter tyske politikere at se problemet med det opdelte skolesystem i øjnene. De henviser blot til, at heller ikke i lande, hvor man har enhedsskole, er man fri af den sociale arv.

I landets hovedstad Berlin viser en ny undersøgelse, at 38,5 procent af alle børn lever i familier, der lever af overførselsindkomster.

Hertil kommer, at antallet af anmeldte børnemishandlinger er fire gange så stort i Berlin som gennemsnittet i den tyske forbundsstat. Eksperter mener, at årsagen skal findes i fattigdommen.

Paragraffer er ikke svaret

Det Rheinland-Westfalske Institut for Erhvervsforskning har undersøgt antallet af fattige børn i 21 industrinationer. Holland er det land, der har procentuelt færrest fattige børn. Tyskland ligger på en 10. plads, regnet fra bunden, der udgøres af Storbritannien, der har flest fattige børn. I Tyskland udgør de offentlige udgifter til familier 1,9 procent, mens EU-gennemsnittet ligger på 2,1 procent.

Efter Lea-Sophies grufulde død har alle partier i Forbundsdagen erklæret, at man bør ændre grundloven, så børns rettigheder sikres, og de beskyttes mod mishandling og forsømmelse. Spørgsmålet handler imidlertid ikke om paragraffer, men om penge og engagement.

Det skal vise sig, om Forbundsdagen også kan fremskaffe det.

Nu er ligene i alt fald kommet på bordet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her