Læsetid: 4 min.

Zumas sejr truer den sydafrikanske drøm

Med overvældende flertal valgte ANC's partikongres den folkekære, men korruptionstiltalte Jacob Zuma som ny formand - den sikre vej til præsidentposten. Tager Zuma over i 2009, kan det blive begyndelsen til enden for de sidste 15 års sydafrikanske mirakel, frygter Sydafrikas middelklasse og udenlandske investorer
Sydafrikanerne opfatter Zumas varme, vennesæle personlighed som udtryk for, at han bekymrer sig mere om de fattige, og de tror, at de ved at støtte Zuma, uanset hans fejl, har størst chance for at sikre, at den nuværende præsident Mbeki virkelig sættes fra magten.

Sydafrikanerne opfatter Zumas varme, vennesæle personlighed som udtryk for, at han bekymrer sig mere om de fattige, og de tror, at de ved at støtte Zuma, uanset hans fejl, har størst chance for at sikre, at den nuværende præsident Mbeki virkelig sættes fra magten.

Jerome Delay

20. december 2007

"Den Afrikanske Nationalkongres bør ikke vælge nogen, som de fleste af os ville skamme sig over."

Sådan sagde ærkebiskop Desmond Tutu, der med nogen ret kan gøre krav på at være samvittighedens stemme i Sydafrika. Tirsdag valgte ANC så alligevel Jacob Zuma som ny partiformand - det sikre springbræt til at blive landets næste præsident.

Partikongressen blev en højrøstet affære, hvor Zumas tilhængere mødte præsident Thabo Mbeki med øvråb og ukvemsytringer. Loven tillader kun Mbeki to præsidentperioder, hvorfor han behøvede det fortsatte partilederskab for ad den vej at gøre sin indflydelse gældende over for den næste præsident, når han i 2009 må træde tilbage.

"De fleste af os", dvs. 60 procent af ANC's 4.000 delegerede, skammede sig imidlertid ikke spor over at pege på Zuma.

Zumas støtter satte sig tillige på alle de øvrige fem øverste lederposter i ANC. Så medmindre han dør eller bliver dømt for et eller andet kriminelt forhold inden 2009, vil han blive sit partis præsidentkandidat, og da ANC næsten per automatik vinder valg i Sydafrika, taler al sandsynlighed for, at han bliver præsident Zuma om 18 måneder. Og hvad galt er der så i det?

Thabo Mbeki tror, det kan gå rigtigt galt. I sin tale på konferencen påkaldte han sig gang på gang, hvad han kaldte "det etiske lederskab", hvilket var kodeord for "ikke Jacob Zuma". Trods vidt forskellige baggrunde var de to mænd engang nære politiske allierede: Mbeki, en selvhøjtidelig intellektuel med en mastergrad i økonomi - Zuma en karismatisk demagog uden formel uddannelse. Men da Zuma for to år siden blev tiltalt for korruption, fyrede Mbeki ham som vicepræsident.

Tiltalerne mod korruption blev siden trukket tilbage, da en domstol fandt, at den byggede på dokumenter, som var konfiskeret af anklagemyndigheden fra Zumas kontor uden behørig ransagningskendelse. Zuma undgik også at blive dømt i en anden sag, hvor han var anklaget for at have voldtaget datteren af en gammel ANC-kammerat, der havde boet i hans hus. Lige siden har han ført kampagne for at blive valgt til formand for ANC.

Det valg vandt han, og det gjorde han netop i kraft af, hvad Mbeki ser som hans værste sider. De menige partisoldater i ANC (og mange andre sydafrikanere, især blandt det fattige sorte flertal) er blevet lede ved Mbekis distante og højt hævede ledelsesstil, hvorimod Zuma synger og danser iført traditionelle dragter, hvilket i den grad gør ham til 'en af gutterne'.

Sydafrikanerne er også lede ved en økonomi, der vokser med nydelige fem procent, men uden at denne velstand ser ud til at sive videre ned fra den nye sorte middelklasse og til de mange forarmede millioner, der stadig lever i dyb elendighed. De opfatter Zumas varme, vennesæle personlighed som udtryk for, at han bekymrer sig mere for de fattige, og de tror, at de ved at støtte Zuma, uanset hans fejl, har størst chance for at sikre, at Mbeki virkelig sættes fra magten.

Hvad Mbeki, og med ham den sydafrikanske middelklasse i alle farver og de udenlandske investorer, ser i Zuma er derimod en klassisk afrikansk 'stærk mand'-ledertype i sin vorden. Zuma er på ingen måde noget monster, men hans respekt for loven kan ligge på et lille sted.

På usikker grund

Hans populistiske instinkter risikerer at sabotere Sydafrikas økonomiske vækst og hans afhængighed af bedre uddannede rådgivere og gamle kammerater risikerer at åbne døren for en massiv korruption.

Det er ingenlunde kun hvide sydafrikanere, som frygter, at de sidste 15 års mirakel hviler på usikker grund, og at nationen kun alt for let risikerer at gå samme vej som så mange afrikanske lande, hvor de forkerte folk er kommet til magten. For Mbeki, for Tutu og - må man formode - for Mandela (som selv udpegede Mbeki som sin efterfølger) er Zuma manden, som kan ødelægge drømmen.

Dette er muligvis unfair over for Zuma, der dog ikke kan føle sig ganske sikker på, at vejen til præsidentposten nu står vidt åben.

For det første er retsmaskineriet igen begyndt at modarbejde ham. Sydafrikas højesteret har således netop erklæret, at føromtalte dokumenter, der belaster Zuma, alligevel kan godtages i en retssag, og anklagemyndigheden har nu fremført en påstand om, at Zuma skal have modtaget 4 mio. rand (omkring 550.000 dollar) fra et fransk våbenfirma, da han var vicepræsident. Zumas tidligere finansielle rådgiver afsoner allerede en 15 års fængselsstraf for at have taget imod bestikkelse fra samme firma, og kan han ikke få dokumenterne omstødt som bevismateriale igen, er han i store vanskeligheder.

En anden faktor er hans helbred. Ganske vist er Zuma kun 65 år, men det var påfaldende, at han under sin voldtægtssag indrømmede, at han havde dyrket ubeskyttet sex med den forurettede part, velvidende, at hun var hiv-positiv. Han siger, at han bagefter tog et brusebad for at undgå at blive smittet, hvilket enten tyder på, at han er umanerlig dum - eller også, at han for længst ikke har mere at frygte fra hiv-positive sexpartnere.

Overvinder han disse vanskeligheder, kan det næppe undgås, at Zuma bliver Sydafrikas næste præsident i 2009, og så vil vi få at se, om den skepsis, der omringer ham i dag, var velbegrundet eller ej. Et positivt aspekt ved situationen er der dog: Tirsdag var det første gang i 58 år, at ANC har valgt deres leder ved en åben, demokratisk afstemning.

© The Independent og Information

Oversat af Niels Ivar Larsen

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu