Bill Clinton blev nummer to ved primærvalget i New Hampshire i 1992. Det var nok til at give ham tilnavnet The Comeback Kid og senere på året også nøglerne til Det Hvide Hus.
Hillary Clintons hjælp og indsats inden det vigtige primærvalg var uvurderlig. Hun stod nemlig sin mand bi, da natklubsangerinden Gennifer Flowers trådte frem og hævdede, at hun havde været Bill Clintons elskerinde i 12 år. Bill og Hillary Clinton svarede igen med en fælles optræden i det prestigefyldte nyhedsprogram 60 Minutes.
Belysningen var mild, og sendetiden - lige efter Super Bowl - perfekt. Bill Clinton indrømmede, at der havde været knas i ægteskabet, mens Hillary Clinton gjorde det klart, at de var kommet videre - og at det altså hverken vedkom valgkampen eller vælgerne.
I dag håber Hillary Clinton, at New Hamsphire med Bill Clintons hjælp kan gøre hende til en Comeback Girl.
Bill Clintons stjernerådgiver George Stephanopoulos har i sine erindringer, All too Human, skrevet meget levende om, hvordan han med tilsjappede bukseben traskede fra dør til dør med den håbefulde kandidat for at vinde hjerter og stemmer i New Hampshire dengang i 1992.
Erfaring er budskabet
Bill Clinton tilbragte mange timer i den nordøstlige stat og kom åbenbart til at holde så meget af et par af de lokale, at han forærede dem det private telefonnummer til Det Hvide Hus. Så kunne de jo holde kontakten ved lige med den kandidat, de havde været med til at gøre til præsident.
Og ifølge New York Times-journalisten Matt Bai elsker Bill Clinton stadig New Hampshire. Det var tydeligt i november sidste år, da han til tonerne fra kampagnesangen fra 1992 - "Don't Stop (Thinking About Tomorrow)" med babyboom-bandet Fleetwood Mac - trådte op på scenen i gymnastiksalen i den lille by Gorham i North Country. Hans kinder var røde og ansigtet fuldt af følelse:
"Da Hillary først annoncerede sit kandidatur, tog hun straks til North Country. Jeg var så misundelig. Tak, fordi I sørgede for sne idag! Det får mig til at føle mig hjemme. Jeg tog lige en lur i bilen, og da jeg vågnede, troede jeg, at det var 1992," sagde ekspræsidenten og fik ifølge Bai de fremmødte til at le.
Torsdag nat stod Bill Clinton slukøret bag sin hustru, da hun holdt sin tale i sit hovedkvarter i Iowa. Hillary Clinton var i det hele taget omgivet af gamle kendinge som den tidligere udenrigsminister Madeleine Albright og NATO's øverstbefalende i Kosovo-krigen, general Wesley Clark. Det giver jo også god mening, når man fører valgkamp som den kandidat, der kan springe lige ind i Det Ovale Værelse og regere landet fra første dag.
Budskabet er erfaring, erfaring og erfaring, og det blev igen understreget i den mail, der tikkede ind fra Hillary, dagen efter hun fik tredjepladsen: Send flere penge, lød beskeden, for "amerikanerne har brug for en præsident, der kan kæmpe for dem fra dag ét".
Næste vers
I efteråret viste en meningsmåling, at Bill Clintons tid i Det Hvide Hus huskes med glæde af et flertal af amerikanerne. Den tidligere præsident har også trukket fulde huse og skabt begejstring i valgkampen.
Men efter nederlaget i Iowa var der ifølge New York Times stemmer i Hillary Clintons kampagnestab, der mente, at det var en fejl, at Bill Clinton havde været så meget fremme i skoene på sin hustrus vegne.
Demokraterne skal jo gerne ligne nogle, der kan give USA en ny begyndelse. Og det, mener nogle rådgivere altså, er vanskeligt, når nu Bill Clinton står der og signalerer, at Hillary Clinton ligner ham og vil føre den samme politik, som han gjorde dengang i 1990'erne. For det er jo ikke fornyelse. Det er bare det næste kapitel i den
samme gamle historie om Bill og Hillary Clinton.
Nu vakler Hillarys meningsmålinger i New Hampshire.
Det kan godt være, at de amerikanske vælgere husker kampagnesangen fra 1992. Spørgsmålet er bare, om de kun synger med på linjen "Yesterday's gone". Eller måske får både Hillary og hele sangen et comeback i New Hampshire.
