Læsetid: 4 min.

En bombe under Afghanistans fremtid

Afghanistans politistyrke er en sikkerhedsmæssig katastrofe. Syv år efter invasionen er den 60.000 mand store styrke stadig gennemkorrupt, dybt involveret i narkohandel, mord, kidnapninger og røveri. Det internationale samfunds forsøg på at genopbygge et troværdigt politikorps er en fiasko, som kan vælte hele Afghanistan-projektet
En afghansk politiofficer betaler mellem 30.000 og 100.000 dollar i bestikkelse for at få en topstilling. Og pengene er givet godt ud - de kommer som regel mangefold igen.

En afghansk politiofficer betaler mellem 30.000 og 100.000 dollar i bestikkelse for at få en topstilling. Og pengene er givet godt ud - de kommer som regel mangefold igen.

Musadeq Sadeq

Udland
18. januar 2008

Otte ud af 10 afghanske politifolk modtager narkobestikkelse, hver 10. arbejder for Taleban, en stor del af Afghanistans alvorlige kriminalitet begås af ansatte i politiet, og resten af forbrydelserne efterforskes stort set ikke.

Sådan ser det katastrofale portræt af Afghanistans 60.000 mand store politistyrke ud syv år efter invasionen. Både forskere og NATO-kilder advarer om, at manglen på en troværdig politistyrke udgør en tikkende bombe under hele Afghanistan-projektet. Hvis ikke det lykkes at opbygge en troværdig politistyrke, som kan overtage ansvaret for at opretholde ro og orden, når ISAF har ryddet et område for Taleban, falder hele sikkerhedskonceptet på gulvet, advarer de.

Korruption

Mellem 30.000 og 100.000 dollar. Så meget betaler en afghansk politiofficer for at få en topstilling. Og pengene er givet godt ud, hvis man skal tro den anerkende britiske tænketank IISS. I den omfattende rapport The Search for Security in Post-Taliban Afghanistan tegner de to sikkerhedsforskere Cyrus Hodes og Mark Sedra et rystende portræt af den afghanske politistyrke syv år efter invasionen.

Selv om den allerøverste ledelse er skiftet ud og en udrensning på lavere plan undervejs, gennemsyrer korruptionen fortsat politistyrken fra top til bund.

En politichef kan derfor nemt hente sin investering ind igen ved hjælp af bestikkelse og ulovlige gebyrer.

Den danske kriminalkommissær Steffen Hedemand, der arbejder for EU's politimission i Kabul, bekræfter billedet.

"Korruption er desværre blevet en livsstil hernede, det er en væsentlig del af dagligdagen, og det er ikke kun i politiet, det er i hele administrationen," siger han og fortæller, hvordan korruptionen i sig selv avler mere korruption.

"Når en politichef betaler for at få sin stilling, så skal pengene jo ind igen. Og lønningerne er lave. En almindelig politibetjent tjener omkring 60 dollar om måneden, på mellemtrinene tjener de mellem 400 og 500 dollar, og den øverste ledelse 700-800 dollar. Det kan man godt leve for, men hvis der skal betales til siderne og opad i systemet for at blive forfremmet, så skaber det korruption hele vejen ned gennem systemet," siger Steffen Hedemand.

Svært at reformere

IISS citerer også en undersøgelse foretaget af en afghansk menneskerettighedsorganisation, der rapporterer, at op mod 15 procent af den alvorlige kriminalitet i Afghanistan begås af politifolk. Det er især mord, kidnapning, voltægter og røverier.

Også det bekræfter den danske kriminalkommissær,

"Ja, det er rigtigt nok. Der er tegn på, at politifolk er involveret i grov kriminalitet. Men heldigvis er der stadig flest, der arbejder med at opklare forbrydelser," siger Steffen Hedemand

Meningsmålinger viser, at den folkelige tillid til politiet er lig nul. I store dele af landet foretager politiet sig absolut ingenting selv i tilfælde af alvorlige forbrydelser som mord og tortur, og store dele af befolkningen fortæller, at det eneste de har at gøre med politiet, er, når der skal betales bestikkelse og illegale gebyrer.

Politiets ineffektivitet har meget at gøre med det ringe uddannelsesniveau, vurderer IISS-forskerne. Syv ud af 10 politibetjente kan hverken skrive eller læse, og det er et stort problem for efterforskningen af forbrydelser.

De to forskere kritiserer også i skarpe vendinger den uddannelse, som især USA gennemfører. Fire ugers kursus for dem, der kan læse, ni uger for dem, der ikke kan, lyder den opskrift, amerikanerne anvender. Det seneste år har USA desuden indrulleret tusindvis af tidligere militsfolk, der efter et to-ugers lynkursus bliver sendt ud for at bevogte vejspærringer og patruljere ude i provinserne.

IISS betegner generelt kvaliteten af politifolkene som yderst ringe, uddannelsen som helt utilstrækkelig og rekrutteringen af tidligere militsfolk som et stort problem, fordi de ofte er mere loyale over for deres tidligere arbejdsgivere end over for den afghanske regering.

Katrastrofen lurer

Målet med den internationale indsats i Afghanistan er at opbygge en afghansk regering, der ved hjælp af hæren og politiet er i stand til at opretholde kontrollen med alle afgørende dele af landet. Til forskel fra hæren, hvor det internationale samfund er begyndt helt forfra, opbygges den nye politistyrke på ruinerne af den gamle. Det har været nødvendigt for at undgå et totalt magtvakuum som det, der opstod i Irak efter Saddam Husseins fald.

Den manglende tillid til politistyrken er imidlertid et gigantisk problem, vurderer IISS.

Dels smitter den af på tilliden til præsident Karzais regering, og dels betyder det, at der i store dele af landet ikke er kvalificerede politifolk til at overtage ansvaret, når de internationale koalitionsstyrker har befriet et område for Taleban.

En højtstående NATO-officer i Kabul bekræfter over for Information, at ISAF har store problemer med at fylde op i de befriede områder.

"Vi mangler i den grad ordentlige folk, som vi kan sætte ind. Det er vores helt store akilleshæl," siger officeren og spår, at det vil tage mindst fem år, før den afghanske politistyrke er er i stand til at overtage ansvaret rundt omkring i landet.

IISS er ligeså pessimistisk. I den store sikkerhedsrapport fra oktober vurderer de britiske forskere, at det har meget lange udsigter, før det afghanske politi kan stå på egne ben.

Det internationale samfund er oppe mod enorme problemer, konkluderer de to forskere. Ud over analfabetismen er frafaldet fra politistyrken meget højt. Omkring 30 procent falder fra igen på grund af den høje risiko, den dårlige løn, pres fra familien osv. Desuden er styrken generelt elendigt udrustet. Mange af våbnene er ældgamle og alt for forskellige.

"Det er derfor højst usandsynligt, at det kan lade sig gøre at uddanne en fuldt kapabel, selvkørende politistyrke i 2010, sådan som det officielle mål er," konkluderer IISS og efterlyser et intensivt donorengagement og samarbejde om opgaven de næste 10 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

En af de afghanske konsul i Tjekket var på besøg sin bror i Danmark.
Han sagde at alle i denne regering er iblandt i Narko, og kriminaltet.
Han lignede også selv slagts CIA egent, Han er fra Panshir provinesen. Tidligere arbejdede han og hans fam,ilie med Gulbudin Hekmatyar. Han er i familie med Humayoon jarir.,som Hekmatyars svigesøn.

Safa Daoud,

Hvordan kan man på nogen måde få folk i den region til at leve sammen i respekt for hinanden, uden korruption og så videre?

Jeg synes det hele er ret håbløst. Har der ikke altid være opblussende småkrige, er det såden det skal være?

Kan en politistyrke nogensinde blive objektiv?

Mine erfaringer med det afghanske politi må desværre siges at bekræfte artiklen fuldt ud.

For rigtig mange afghanere er Taleban i dag et mere troværdigt alternativ end den siddende regering.

Derfor skal tropperne ud a Afghanistan, ellers får også samme sygdom.
Måske i har allerede. eller måske har smidt dem. Hvem ved...?
Det kan også være sådan at vesten har tabt krigen, nu beskylder andre og søger en flugt vej.

Søren og Kim Vibe!

Ja Måske Taliban igen. De levede jo ikke så krupt som nuværende vest-støttet regime...?

Tropperne hjemme NU!

Nej Safa, der bliver ikke noget religiøst kalifat i Afghanistan. Den fest er endegyldigt forbi. Uanset hvor meget islamisterne vælger at eskalere konflikten, kan vi altid gå et skridt videre.

Er det aldrig gået op for jer, at Taliban bruger deres fulde styrke, mens vi bruger det yderste af lillefingerneglen.

Demokrati i Afghanistan er jeg dog heller så sikker på. Lige nu vil jeg kalde det et oligarki af krigsherrer, der er valgt af deres klienter.

Safa,

Jeg tror Taleban er mindst ligeså korrupt som alle andre. Det er et spørgsmål hvad der er målet og hvordan man opnår det. I mine øjne er de fleste religiøse ledere pædofile narkomaner, mere eller mindre.
Taleban er kendt for at fratage især kvinder deres frihed. En af årsagerne til islamisk sex med drengebørn er også mangel på kvinder. Jordskælvet i Pakistan ramte især denne gruppe hårdt, fordi de blev holdt indendøre og døde i deres hjem under vægten af sammenstyrtede mure og tag. Taleban er et ekstrem af en religøs og kulturel modbydelig behandling af kvinder. Kan denne regions mænd ikke fokusere lidt mindre på sex og mere på kærlighed?

Nej, der er jeg ikke enig, Søren. Jeg har oplevet Taleban på tæt hold, og min oplevelse er, at de er langt mere regelrette end det nuværende styres folk.

Det er jo netop det, der i mange afghaneres øjne gør dem til et udemærket alternativ til det kaos, der ellers har hersket i landet.

Hele landbefolkningen i afghanistan lever jo allerede under en middelalderlig form for islam. Talebans religiøse strenghed betyder kun, at de skal leve en lille smule mere efter koranen end hidtil.

Kim Vibe

"Nej Safa, der bliver ikke noget religiøst kalifat i Afghanistan. Den fest er endegyldigt forbi. Uanset hvor meget islamisterne vælger at eskalere konflikten, kan vi altid gå et skridt videre".

Hvorfor ikke?

Bjørn Holmskjold

Bjørn Holmskjold

Gerne for min skyld. Jeg har her på siderne været en flittig fortaler for invasion af grænseområderne i Pakistan, flere soldater, brug af agent orange, og andre målrettede små tricks.