BRUXELLES - Hidtil har detværet de enkelte EU-lande, der fordelte kvoter for, hvor meget deres egne virksomheder måtte svine med CO2. Men den går ikke længere med de nye planer, som EU-Kommissionen fremlagde i går.
Der opstod 'markante forskelle' i reglener mellem de forskellige lande, skriver Kommissionen. "Det førte til fristelser for den enkelte stat til at støtte sin egen industri."
Derfor foreslår EU-Kommissionen selv at lave en fordelingsplan for hele Europas industri og selv at styre de nye CO2-kvoter.
"I hele pilotfasen var der tale om en kraftig over-allokering," siger Tarjei Haaland fra Greenpeace Danmark. "Fra den ene dag til den anden faldt kvoternes værdi nærmest til nul," husker han. "Hvis medlemslandene bestemmer selv, bliver der givet for meget."
Da landene indrapporterede til Kommissionen, måtte den stramme op for de fleste af landene. Derfor vil Kommissionen nu centralisere.
Uambitiøst
At EU vil overtage magten over kvoterne, er en af de tungeste ændringer i forhold til det hidtidige system, men der er en hel række tilpasninger:
-Hidtil blev mange kvoter givet væk, fremover skal størstedelen, 60 procent, på auktion fra begyndelsen i 2013, og andelen skal stige i de følgende år. Her skal der tages hensyn til særlig energiforbrugende virksomheder. Til det har Kommissionen udviklet en række kriterier, som disse virksomheder skal defineres efter.
-Der skal også flere industrier og flere gas-typer ind i kvotesystemet.
-Og endelig vil der blive indført en samlet europæisk øverste grænse for, hvor mange skadelige klima-gasser der må komme ud af skorstene, udstødninger og andre forureningskilder: I 2020 skal kvotesystemet spare atmosfæren for 21 procent af Europas klimagasserne i forhold til 2005.
Miljøfolk: Hykleri
Det er hykleri, mener miljø-folk og grønne politikere. Det lever hverken op til EU's egne mål fra klimatopmødet i Bali eller til det, der er nødvendigt, hvis alvorlige temperaturstigninger skal undgås.
"Kommissionens klimapakke lever ikke op til løfterne fra Bali, hvor EU ville reducere CO2-udslippet med 25-40 procent," siger Søren Søndergaard, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU og tidligere folketingsmedlem for Enhedslisten.
Og hans parlamentskollega fra SF, Margrete Auken siger: "Det er en fejltagelse, at EU fortsat arbejder med et 20 procent CO2-reduktionsmål i sin klimaplan, når man på klimatopmødet på Bali blev enig om, at de rige lande skal reducere med 25-40 procent."
Verdensnaturfonden kalder udspillet 'svagt'. Greenpeace Europa fremhæver nogle fordele ved klima-pakken, men også herfra lyder der kritik af alt for lave mål: At satse på en nedskæring af 20 procent i 2020 er simpelthen uambitiøst, mener Greenpeace.
Mangler sammenhæng
Også energirådgiverene fra firmaet Econ Pöyry mener, at målet er sat alt vor lavt. Men her er forklaringen noget mere teknisk, end i den politiske afdeling. Selve kvotesystemet kan nemlig ikke hænge sammen, hvis målet er sat for lavt.
"Manglende samspil mellem direktiverne på klima og vedvarende energi skaber usikkerhed om den fremtidige udvikling af EU's kvotemarked og dermed mulighederne for udviklingen af et globalt kvotemarked med udgangspunkt i EU's erfaringer," skriver firmaet, der frygter, at kvotemarkedet vil miste troværdighed og dermed sin slagkraft.
"Hvis EU-udbygning med vedvarende energi skal fungere, samtidig med at EU's kvotemarked skal have tilstrækkelig likviditet, og være en troværdig model for fremtidig global kvotehandel, skal reduktionen af drivhusgasser være betydeligt over 20 procent i 2020."
Det kan være, at miljøfolkene og energirådgivere gerne havde set, at endemålet blev sat højere. Men EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, var i bedste humør, da han fremlagde forslaget i går.
"Ingen andre i verden har indført så ambitiøse mål," sagde han under pressekonferencen. Målet er stadig en international aftale for hele verden: "Dette er ikke for at beskytte europæiske industrier," sagde han om de nye love. "Hvis nogen synes, det er protektionisme, vil vi da invitere dem til at gøre det samme."
Hele planen kommer til at koste lige under 0,5 procent af BNP - men det skal, fremhævede Barroso flere gange - ses som en besparelse. Ifølge den anerkendte FN-rapport om klimaændringer ville det nemlig koste 5-20 procent, hvis der ikke blev gjort noget.
