Læsetid: 5 min.

EU-lande søger at undslippe mål for sol og vind

Connie Hedegaard er blot en af en række EU-ministre, der har kastet sig ud i slagsmålet om, hvem der skal sikre EU's topmødebeslutning om mere vedvarende energi
Udland
18. januar 2008
Connie Hedegaard er blot en af en række EU-ministre, der har kastet sig ud i slagsmålet om, hvem der skal sikre EU's topmødebeslutning om mere vedvarende energi

Det skortede ikke på højstemt retorik, da EU's stats- og regeringschefer på deres topmøde i marts sidste år vedtog fælles mål for indsatsen for vedvarende energi og for reduktion af de klimabelastende CO2-udledninger.

"Vi kan sige til resten af verden: Europa går forrest. I bør følge os i kampen mod klimaændringer," sagde EU-Kommissionens formand, José Manuel Barroso, om dobbeltbeslutningen om at øge andelen af vedvarende energi med 20 pct. i 2020 og samtidig skære EU's CO2-udledninger med 20 pct. - eller 30 pct., hvis man kan få de øvrige i-lande med på samme mål.

Barroso kaldte beslutningerne "den mest ambitiøse pakke om energi og klimaændringer, som nogensinde er vedtaget af nogen institution". Storbritanniens Tony Blair kaldte aftalen "banebrydende, dristig og ambitiøs", mens Tysklands kansler, Angela Merkel, sagde, at energi- og klimapakken "vil fastlå vor position som en global pioner".

Danmarks statsminister, Anders Fogh Rasmussen, kaldte beslutningerne "meget væsentlige resultater" om end "blot et første skridt på vejen".

"Fra dansk side vil vi derfor i de kommende år fortsat arbejde for en stadig mere koordineret og ambitiøs energipolitik i EU," sagde statsministeren.

Nu indhentes den grønne retorik af den realpolitiske virkelighed. EU-Kommissionen spiller på onsdag ud med sit forslag til, hvordan landene hver især skal yde deres bidrag til det fælles mål om 20 pct. vedvarende energi og 20 pct. CO2-reduktion. I dag er EU ifølge Kommissionen oppe på 8,5 pct. vedvarende energi, og udspillet lægger op til, at alle lande som første kriterium skal udbygge med vedvarende energi svarende til halvdelen af det resterende, det vil sige 5,75 pct. De sidste 5,75 pct. skal fordeles mellem landene efter deres individuelle økonomiske styrke, det vil sige bruttonationalproduktet, BNP.

Allerede en uge før forslagenes fremlæggelse er slagsmålet brudt ud landene imellem om at slippe billigere end påtænkt af Kommissionen.

For Danmark lyder udspillet fra Bruxelles ifølge informerede kilder på 32 pct. vedvarende energi i 2020. Det eri givet fald en del mere end de 'mindst 30 pct. i 2025', som indgår i regeringens forslag til ny energistrategi, der i disse dage er til forhandling med Folketingets partier. Udspillet er da også straks blevet mødt med principiel kritik fra klima- og energiminister Connie Hedegaard såvel som fra Dansk Energi.

"Jeg har endnu ikke set det endelige tal, og derfor vil jeg heller ikke kommentere det, der nu cirkulerer på rygteplan," siger ministeren.

Om principperne siger Connie Hedegaard derimod:

"For det første mener jeg, at det er væsentligt, at der indgår hensyn til, hvad medlemslandene allerede har gjort siden 1997, hvor Kommissionen opfordrede landene til at styrke indsatsen for vedvarende energi. Det har mange lande ikke gjort, mens Danmark i løbet af de seneste 10 år har fordoblet andelen af vedvarende energi fra 7,5 til godt 15 procent. Det bør der tages hensyn til, ellers bliver det da svært fremover at få medlemsstaterne til at følge EU's henstillinger."

"For det andet er regeringen betænkelig ved, at man bedriver socialpolitik gennem energipolitikken - og det er tilfældet, hvis landenes BNP bliver det afgørende parameter."

Også Dansk Energi, de hjemlige energiselskabers brancheforening, kritiserer det kommende direktivforslag.

"Det kan blive danskerne, der kommer til at betale regningen for, at nogle af de andre lande kan køre friløb," siger chefkonsulent Ulrik Bang, Dansk Energi, til Ritzau.

I Folketinget kritiserer oppositionen Connie Hede-gaard for faneflugt.

'Bragesnak'

"Det er de helt gale politiske signaler, Connie Hedegaard sender ud, når hun kritiserer EU-Kommissionens udspil om vedvarende energi," mener SF's klima- og energi-ordfører, Anne Grete Holmsgaard.

"Da EU sidste år vedtog at forpligte det samlede EU til 20 pct. vedvarende energi i 2020, var Connie Hedegaard blandt dem, der - med rette - jublede og understregede, at det bl.a. var et resultat af Danmarks indsats. Man kan ikke først rose et godt resultat og så begynde at bakke ud, når der skal leveres."

"Ved at kritisere EU-Kommissionen giver Danmark, der er kendt for at have været i front, et utrolig negativt signal, som kan bruges af andre lande til at tale forpligtelserne ned frem for at holde et højt tempo. Alle kan jo finde hvert deres argument for, at netop de ikke skal forpligte sig helt så meget som de andre," påpeger Anne Grete Holmsgaard.

Socialdemokraternes energiordfører, Mette Gjerskov, siger, at "regeringen snakker højt om klimaet, men gør meget lidt ved sagen".

"Al Connie Hedegaards bragesnak om en ambitiøs klimapolitik bliver sat i relief, når EU-Kommissionen kan være så meget mere ambitiøs," mener Gjerskov, der opfordrer regeringen til nu "at komme i arbejdstøjet".

De radikales Johs. Poulsen er enig med Connie Hede-gaard i, at EU-Kommissionen ikke ligefrem skal belønne fodslæbende lande, som har været passive med at udbygge den vedvarende energi.

"Men i Danmark har vi haft fortrin inden for både forskning, udvikling og produktion på næsten alle vedvarende energi-områder. Derfor er perspektivet for Danmark jo, at når man påtager sig 'en byrde', har man i virkeligheden et forspring på den lange bane og en masse arbejdspladser den dag, man skal leve af det," siger Johs. Poulsen.

Faneflugt

Ude i Europa har bl.a. Fran-krigs præsident, Nicolas Sarkozy, skrevet til kommissionsformand Barroso og argumenteret for en lavere CO2-forpligtelse for Frankrig end de 22-23 pct., rygtet taler om. Sarkozy argumenterer med, at Frankrig i kraft af sine mange atomkraftværker har en lavere CO2-udledning pr. indbygger end EU-gennemsnittet og derfor ikke behøver gå så langt med CO2-fri vedvarende energi. Ethvert mål over 20 pct. er "uacceptabelt", har Sarkozy meddelt.

Også Belgiens premierminister, Guy Verhofstadt, har i et brev til Barroso brokket sig. Belgien har i dag 2,2 pct. vedvarende energi, men vil med Kommissionens formel angiveligt blive pålagt at nå op på 12,1 pct. i 2020. Det er "urealistisk", meddeler Verhofstadt.

Modvilje rapporteres også fra Østrig samt fra Sverige, hvor man via vandkraft allerede er oppe på 40 pct. vedvarende energi, og hvor Kommissionens udspil angiveligt lyder på 55 pct.

"Alle lande lurer på hinanden. Alle prøver at undslå sig, for det handler om euro, kroner og øre. Det er svært at se en vinder," siger Ulrik Bang, Dansk Energi.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Rasmussen

Det eneste, der har ændret sig i regeringens miljøstrategi inden for de sidste par år, det er retorikken.

Ind til ansættelsen af Connie Global Hedetur gik strategien ud på at nedtone problematikken omkring den globale opvarmning, hvor man forfalskede videnskabelige rapporter og oplysningspjecer. Man gik i krig for olie, man stoppede opførelsen af vindmøller, man halverede miljøtilsynet i forbindelse med nedlæggelserne af amterne, man ansatte Lomborg i hans egen opfindelse, for at han kunne forklare befolkningen, at det ikke kan betale sig at gøre en skid, man gav Henrik Svensmark tilskud til hans i videnskabelige kredse diskrediterede arbejde, og så meget andet.

Nu taler man ”som om” man vil gøre noget, Connies symbolske anale ytringer blafrer i vinden, sammen med symbolerer, den ændrede miljøstrategi, som går ud på at dække over den samme politik.

Hun støtter udbygningen af kulkraft i Dong-regi, der er ikke kommet flere vindmøller, og som vist i artiklen oven over, så stiller hun sig på bagbenene når flotte ord skal omsættes til handling i EU-regi.

Hun rejser rundt i verden og lyver om Danmarks fortjenester og position som foregangsland:

Danmark har den største CO2-udledning per indbygger i Europa – ja, faktisk ligger vi efter alt at dømme i top-10 i verden på listen over klimasvin.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistik, der i modsætning til de gængse klimaopgørelser medregner udledningen fra skibsfart og luftfart.

På de hidtidige opgørelser – uden skibe og fly – er vi blot omkring nummer 24, men fordi vi har en usædvanlig stor skibsbranche i forhold til vores indbyggertal, er vores reelle forurening per indbygger langt større.

Samtidig viser tallene, at den danske CO2-udledning er fulgt med den økonomiske vækst.

Det underminerer det argument, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og klimaminister Connie Hedegaard (K) rejser verden rundt med.

Og regeringens trafikpolitik er koblet af hensynet til CO2 emissionerne. Der satses massivt på flere biler og flere motorveje, man sætter sig imod, at der overhovedet laves dokumentation for denne politiks indflydelse på emissionerne, hvorfor Danmarks naturfredningsforening selvfølgelig ikke vil lægge navn til trafikkommissionens udspil på området osv.

Der er et skrigende misforhold mellem retorikken og den reelle politik. Det er uforståeligt, at de mennesker kan se sig selv i øjnene og at det danske mediebillede ikke for længst er krakeleret. Men stort set alle medier er bare med i retorikken. Og befolkningen gemmer sig bag de bekvemme tilbud på, hvordan man skal se på sig selv og sin adfærd. På den måde kan alle slippe uden om at tage et ansvar for den udvikling, vi skaber.

Hvis man skal forstå dette misforhold, denne infamt løgnagtige omgang med sig selv og sin intention, så tror jeg man er nødt til at kigge meget dybt ned i den moderne form for selvforståelse. Det drejer sig om de gældende succeskriterier, det faktum at miljøproblematikken har afsløret dem som selvnegerende. Det er derfor selve rationaliteten i det moderne samfund, der har mødt sin begrænsning her, sig selv som sin egen begrænsning.

Det der vækker størst bekymring i øjeblikket i de politiske kredse er frygten for recession. Bankernes giganttab i USA på udlån, USA's gigantiske gæld til omverdenen, især til Kina, olieprisens jojobevægelser, prisen for krigen for olie (broderparten af 7500 000 000 000 kr.), afslører de problemer som det politiske system skaber og de problemer som det fokuserer på. Hensynet til den omverden, som er det økonomiske systems egentlige mulighedsbetingelse, for ikke at nævne alle andre sider af det sociale, figurerer langt nede i rækken over prioriteter.

Den sande rangorden, i forhold til hvad der er bærende for hvad, er måske svær at redegøre for i absolut ontologisk forstand. Men den autistiske rationalitet, som præger det moderne samfunds realitetsprincip, skriger til himlen for at blive kaldt ved navn. Den syges fuldstændigt løsrevede forståelse af sammenhængen mellem sig selv og sit egentlige eksistensgrundlag er så påfaldende, så man bare får lyst til at kaste op i kaskader. Connie Global Hedetur og hendes lidelsesfælder får det til at drive af sved over hele kloden. Hendes anstrengte tilværelse truer med at sprænge inde fra. Løgnen presser sig på. Røven åbner sig. Fy Føj!

Jeg synes nok, at det er ok, hvis Danmark ikke lever op til EU-kravet angående Biobrændsel.
Så vidt jeg kan se, er der siden vedtagelsen kommet ny viden, som gør biobrændsel til en dårligere idé, og det bør man ikke sidde overhørig.

Men så må man jo bare satse tilsvarende hårdere på vindmøller og EL-køretøjer, så man på anden måde tjener den CO2 som man mister på biobrændsel. Hvor svært kan det være..??

Det kan selvfølgelig godt være lidt svært på kun 1 år at indhente 6 års soven i timen:
http://www.grassroots.dk/partipolitik/Vindmoellekapacitet.JPG

Nej, det går ikke godt med hende Connie Hedegaard.
Hun er bedst til at skrotte ældre vindmøller, som kunne have kørt i mange flere år.

Selvom jeg nok vil bruge et lidt andet sprog, så er jeg desværre meget enig med Steen Ole Rasmussen.
Connie Hedegaards troværdighed er gået tabt, og det kan være meget svært at se, hvordan hun nogensinde kan få den tilbage.

Det er flovt for Danmark.