Nyhed
Læsetid: 3 min.

Forskning efter industriens eget design

Miljøfolk og lobby-vogtere anklager EU-Kommissionen for at lade olie- og bilindustrien designe mål for energiforskningen og derefter planlægge, hvordan forskningsmidler skal bruges for opfylde målene. Kommissionen støtter industri-fora, men har ingen kommentarer til kritikken
Udland
30. januar 2008

BRUXELLES - Man kan da ikke først lade industrien skrive planen for, hvordan en angivelig miljøvenlig fremtid ser ud, og så lade de samme folk lave planen for, hvordan forskningsmidlerne skal bruges? Hvad hvis deres præmis slet ikke holder? Seks miljø-, landbrugs- og udviklings-organisationer har skrevet til EU-Kommissionen for at klage over, hvordan forskningen i alternative brændstoffer bliver forvaltet. Blandt dem er Friends of the Earth, Transnational Institute, den Europæiske Sammenslutning af Bønder og Corporate Europe Observatory. Alliancen kritiserer blandt andet EU's Biofuel Technology Platform (EBTF), en planlægningsgruppe på over 100 medlemmer, der i morgen offentliggør sit bud på, hvordan EU skal bruge sine forskningsmidler.

Men klagerne mener, at industrien og økonomiske interesser sidder alt for tungt på EBTF - eksempelvis er kun to ud af over 120 arbejdsgruppe-medlemmer fra miljøorganisationer, resten kommer fra bil- og olieindustrien, fra landbruget, biotek- og forskningsverdenen.

Den store strid handler om, hvorvidt brændstof skal laves af mad og planter. Den konkrete klage handler om, at folk med økonomiske interesser i at fremme bio-brændstoffer fik alt for meget at skulle have sagt.

"Vi er ikke imod videre forskning i alternative brændstoffer," skriver de kritiske foreninger. "Men vi mener, at udgangspunktet, som 'planerne' er bygget på, er grundlæggende forkerte, og at forløbet, der førte til denne strategi, er udemokratisk," hedder det i brevet til EU-kommissær Janez Potocnik.

Industrien styrer

Klagen til Kommissionen bygger på et grundigt forarbejde. Sidste år offentliggjorde Corporate Europe Observatory, CEO, en rapport om, hvordan Kommissionens planer for forskning i nye brændstoffer blev til. CEO kunne blandt andet dokumentere, at et stort flertal af medlemmerne i EBTF's forløber, Kommissionens BIOFRAC-gruppe, kom fra bil-, olie- og biotek-industrien, der alle har tunge økonomiske interesser i at bevare flydende brændstoffer. Olie- og bilindustrien kan undgå dyre investeringer, biotek-industrien øjner en chance for at overvinde forbrugernes modstand mod genmanipulerede planter ved at bruge buzz-ordet "klimavenlige planter", skriver CEO. Den europæiske Biotek-brancheorganisation Europa Bio går da også kraftigt ind for bio-brændstoffer.

"Kommissionens agro-brændstof-politik blev ikke drevet af kampen mod klimaændringer. I stedet har den forsøgt at sikre energiforsyningen og at gavne de store landmænd og agro-business, samt bil, olie- og biotek-branchen, som alle har en direkte interesse i at opretholde status quo," hedder det i rapporten fra CEO.

"Kommissionen har gjort det muligt for disse selskabers interesser at designe politikken ved at danne rådgivende grupper med klare industri-interesser."

De rådgivende grupper har til formål at involvere branchens viden i det forberedende arbejde. Den første af de to, BIOFRAC, der skulle udvikle en plan for bio-brændstoffer frem til 2030, havde Anders Röj fra Volvo som formand. Desuden sad der repræsentanter fra Volkswagen, Peugeot, Shell, Total, landbrugets europæiske organisation, Copa-Cogeca, og flere biotek-folk, hedder det i CEO's rapport. Der var enkelte universitets-forskere, men de var i klart mindretal, skriver CEO. Kommissionen beskriver gruppen som sammensat i en "balance" af de "store europæiske interessenter", nemlig "landbrug, skovbrug, fødevareindustrien, bio-brændstofindustrien, olieselskaber, bilproducenter og forskningsinstitutter."

BIOFRAC nåede frem til, at en fjerdedel af brændstofferne fremover skal være bio-brændstoffer. Trekvart år senere vedtog EU's stats- og regeringschefer et bindende mål på 10 procent af de omstridte brændstoffer, et mål, der allerede nu er særdeles omstridt.

Siden BIOFRAC-planen kom frem, blev der nedsat en ny gruppe, den Europæiske Biofuel Teknologi Platform (EBTP), som denne uge ventes at offenliggøre en 'Strategisk Forsknings Agenda'. Gruppen består af "flere end 100 repræsentanter for land- og skovbrugs-sektoren, fødevare-, papir- og bioteknologi-industrier, olieselskaber, bilfabrikanter, universiteter og forskere, som skal fremme den forskning, der er behov for for at udvikle Europas brug af biobrændstoffer," sagde forskningskommissæren Janez Potocnik tidligere på måneden.

Designer dagsordenen

CEO kritiserer også sammensætningen af denne gruppe:

"Kommissionen sikrer, at de samme selskaber, som har skabt EU's vision for agro-brændstoffer i BIOFRAC, nu gennemfører anbefalingerne derfra og designer forsknings- og udviklingsdagsordenen på området," klager CEO i sin rapport.

"Offentlige forskningsmidler burde fordeles med fuld offentlig inddragelse," siger Nina Holland fra CEO.

"EU-Kommissionen er ikke på nogen måde bundet af de synspunkter, resultater eller anbefalinger," som eksempelvis Teknologi Platformen når frem til, fremgår det af Kommissionens webside.

Men Nina Holland er alligevel bekymret, fordi industrien er med til at "designe en politisk dagsorden".

EU-Kommissionen bekræfter at have modtaget brevet fra de seks organisationer, men fortæller, at der endnu ikke er sendt noget svar.

"Derfor er det ikke passende at kommentere indholdet lige nu," siger EU-kommissær Potocniks talskvinde, Antonia Mochan.

Hun tilføjer dog, at Kommissionen satser på to mål: At nedbringe drivhusgasserne og at sikre energi-forsyningerne til Europa.

"Kommissionen har netop vedtaget et forslag om at producere bæredygtige bio-brændstoffer," siger hun. "En politik, der skal støttes af forskning."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg synes allerede, at der gået galt på et højere niveau.

Hvorfor har biobrændsel fået så mange midler i forhold til andre alternative energiformer.. - her 50 af 111 millioner..??:
http://www.ens.dk/sw61707.asp

Jeg ved ikke, hvad man drømmer om at få for de penge, en gensplejset plante, som mirakuløst kan opfange og binde dobbelt så meget energi, måske.

Men det virker umiddelbart lidt voldsomt til biobrændselsteknologi, når enhver allerede i dag kan købe en simpel rapspresser, og så kan han bare putte hele planten i maskinen. Ud af et hul i maskinen løber så den fineste rapsolie til bilen, og ud af et andet hul kravler de fineste træstofpiller til stokerfyret.

Det er svært at uddele forskningsmidler på en retfærdig måde. Men man slipper nok ikke for at tage politisk stilling til i hvilken retning, man ønsker udviklingen.
Sådan, at demokratiet opstiller de fleste mål, og så må industrien gerne være med til at nå dem.
Jeg finder det egentlig naturligt nok, at de, der skal nå målene, også tages indgående med på råd, når midlerne skal fordeles.

Men netop fordi jeg finder det rigtigt, at demokratiet skal afgøre forskningsretningen, så finder jeg det også nødvendigt, at der bliver meget mere folkelig oplysning om forskningsprojekter, så befolkningen får en ærlig chance for at se forskel på, hvad regeringen og oppositionspartierne vil forske i, og hvor mange offentlige midler de vil bruge på hvad.
Så jeg vil gerne erklære mig helt enig med Nina Holland i, at fuld offentlig inddragelse er påkrævet.