Læsetid: 2 min.

Frankrigs Front National tynget af krise

Jean-Marie Le Pens mangeårige bastion for fransk fremmedfrygt er en skygge af sig selv - kvast af Nicolas Sarkozys overtagelse af dets populistiske slagord - og Le Pen må nu sælge partihovedkvarteret
Front National har sat sit hovedkvarter i Paris til salg i erkendelse af at have tabt terræn i Frankrigs politiske landskab.

Front National har sat sit hovedkvarter i Paris til salg i erkendelse af at have tabt terræn i Frankrigs politiske landskab.

JACQUES BRINON

Udland
12. januar 2008

PARIS - Til salg: Repræsentative kontorlokaler med udsigt over Seinen. Har indtil for nylig huset hovedkvarteret for et tidligere succesfuldt fremmedhaderparti. Sælges for højeste bud over 16 mio. euro.

Jean-Marie Le Pen, leder af det højreekstreme Front National, indrømmede torsdag, at hans gældstyngede parti er nødsaget til at sælge sine kontorer i den velstående Saint-Cloud-forstad i det vestlige Paris. Kontorbygningen, der kendes som le paquebot (fragtdamperen) på grund af sit skibslignende udseende, stod ellers som et symbol på den medvind, Front National nød, da det flyttede ind i 1994. Krisesalget er et sigende tegn på dagens radikalt forandrede politiske landskab i Frankrig og et varsel om, at 'Jean-Maries æra' er ved at være ovre.

Pauvre valgresultater

Om frasalget også indvarsler opløsningen af Front National er dog endnu for tidligt at sige. Partiet har nu planer om at flytte ind i mindre, billigere og "mere passende" kontorer, og Le Pens datter, Marine Le Pen, står klar til at tage over efter sin 79-årige far inden for de næste tre år.

Succesen for præsident Nicolas Sarkozys særlige variant af centrumhøjrepopulisme har gjort store indhug i kernevælgerskaren hos hvad der længe var det mest fremgangsrige højreekstreme parti i noget større vesteuropæisk land. Front National tabte skønsmæssigt 12 mio. euro ved præsident- og parlamentsvalgene sidste år, fordi dets pauvre resultater betød en ringere høst af de statslige valgsubsidier.

Præsident Sarkozys popularitet er imidlertid på det seneste begyndt at vige en smule, og det har styrket Front Natinals hårde kerne i sin tro på, at partiet har en fremtid.

Og som Marine Le Pen siger, så "kan der komme noget godt ud af noget dårligt". En anden højststående Front National-politiker tilføjer:

"Det her er ikke nogen begravelse. Det er bare enden på en pamperepoke. Fremover må vi formidle vore midler med større kløgt."

Den 5.000 kvadratmeter store Paquebot har længe stået mere end halvvejs tom. Front National kom sig aldrig helt oven på den splittelse, der ramte partiet i 1999, og det har i dag kun 50 fuldtidsansatte medarbejdere.

Ved parlamentsvalget i juni sidste år stillede partiet kandidater op i hver eneste af Frankrigs valgkredse, men to tredjedele af dem klarede sig ikke over den fem procents grænse, der er minimumskravet for at modtage statslige bidrag til valgkampagner.

Usikker arvefølge

Le Pen har brugt tiden siden da til at finde midler til at betale partiets gældsposter på anslået 9 mio. euro på anden vis. Til sidst måtte han acceptere, at partihovedkvarteret, der engang var hans øjesten, måtte afhændes.

Ved partiets landsmøde i november blev Jean Marie Le Pen genvalgt for en periode på tre år. Mødet var imidlertid omhyggeligt tilrettelagt med henblik på at køre hans yngste datter, den 39-årige Marine, i stilling som kommende leder.

Det står tilbage at se, hvorvidt denne arvefølge vil finde accept blandt partiets ultrakonservative, katolske og xenofobiske fløje. De giver nemlig i vidt omfang Marine Le Pen skylden for valgnederlagene, fordi hun under valgkampene forsøgte at præsentere en lidt blødere og en lidt mere moderne nationalistisk udgave af partiet som åbent for unge mennesker, ja, tilmed også for franskmænd af anden hudfarve end hvid.

© The Independent og Information. Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

John Lichfield fra The Independent anvender ord som ”fremmedhaderparti”, ”fremmedfrygt”, ”xenofobisk” og ”højreekstrem” i sin beskrivelse af Jean-Marie Le Pens Front National.

Hvor ville det være befriende, hvis danske journalister og danske medier havde modet og den fornødne integritet til at beskrive de politiske forhold i Danmark med en tilsvarende objektivitet og sproglige præcision.

Eller forholder det sig bare sådan, at journalister kun tør at kalde tingene ved deres rette navn, når de beretter om noget, der foregår i udlandet?