Læsetid: 3 min.

Det gamle Irland

I Bray syd for Dublin kan man både se og mærke den store irske vækst. Men på Clancy’s Bar er begejstringen for det nye dog stærkt behersket
Udland
11. januar 2008
Willy underholder med musik, komik og tryllekunster på Clancy-s Bar i Dublin.

Willy underholder med musik, komik og tryllekunster på Clancy-s Bar i Dublin.

Kristian Villesen

DUBLIN - Tony Kenny har spillet to euro på 'Golden Barrel', og hestene er lige ved at være klar til start, kan man se på skærmen i baren. Men han vil hellere snakke end følge med.

"Jeg har ikke forstand på heste alligevel. Jeg spillede bare på Golden Barrel på grund af navnet. Det fik mig til at tænke på en hel guldtønde fyldt med Guinness," siger han og løfter sin pint.

Baren hedder Clancy's og ligger i Bray, en lille by syd for Dublin. Et af de områder, der de seneste år har gennemgået en voldsom udvikling i takt med Irlands økonomiske vækst.

Vækst

Turen til Bray er et fint eksempel. Først på skinner gennem nyt, gråt grus på den sydgående sporvognslinje, der blev bygget i 2004. Siden med bus gennem områder med nybyggede kontorbygninger og halvfærdige lejligheder med 'til salg'-skilte.

Indimellem går turen gennem gamle landsbyer, der ser ud, som om de altid har ligget der, og nu blot er blevet omkranset af grå og glasholdige bygninger. Dublin har spredt sig med stor hast de seneste år, og i forstæderne ser man det tydeligst.

I Bray har man da også mærket væksten:

"Der er kommet flere boliger, flere folk og mange flere kontorbygninger," siger Tony Kenny.

Men den store vækst har dog ikke gjort et voldsomt indtryk på ham:

"Der er ikke kommet flere butikker. Der er fem pub'er, to bookmakere og tre tøjbutikker, og det har der altid været," siger Tony Kenny og nikker ud mod byens hovedgade, som ligger på den anden side af den store trædør.

"Faktisk er der en pub, der er lukket for nylig," tilføjer han.

Den store økonomiske optur i form af den 'Keltiske Tiger', der på rekordtid har fået Irland ud af mange års økonomisk stagnation, har heller ikke imponeret Tony Kenny:

"Alt er blevet meget dyrere. Det er på grund af euroen. Før euroen blev indført, kunne man få fire pint Guinness for det, der svarede til 10euro. Nu kan man kun få tre. Det er jo et problem for alle dem, der ikke har så mange penge," siger han og fortæller, at han arbejder som gartner, og derigennem tjener penge nok til at klare sig.

"Men Willy har altid økonomiske problemer, ikke sandt Willy," råber Tony, så hans ældre og mere gråhårede sidemand kan høre det. Han svarer med klingende irsk accent, at Tony skal holde sin kæft. Han siger også en masse andre ting, men de er svære at forstå.

"Willy er musiker," siger Tony.

"Og komiker og tryllekunstner," føjer Willy hurtigt sit cv, mens han benytter lejligheden til at finde to skeer og en mundharmonika frem. Han slår skeerne mod albuen, på den hånd der holder mundharmonikaen, og værtshuset fyldes med musik.

Kun for de rige

Efter et beskedent bifald og en bemærkelsesværdig tryllekunst fra Willy, fortæller Tony Kenny om bagsiden af medaljen ved den store vækst.

"Det er ikke de almindelige mennesker som mig og Willy, der har nydt godt af det. Det er kun politikerne og de store firmaer, der bestikker politikerne og derfor slipper for at betale skat."

Hvor meget skat Tony Kenny selv betaler, gider han ikke snakke om:

"Men jeg betaler skat hver gang, jeg køber en pint," siger han og fortsætter med at brokke sig:

"Hele sundhedssystemet er et tredjeklassessystem. Når jeg skal til lægen, skal jeg selv betale 60 euro og vente i flere uger. Og hvis jeg skal på skadestuen - det håber jeg ikke - så skal jeg vente i 12 timer. For jeg har ikke råd til en privat sundhedsforsikring," siger han og skyder straks skylden på sundhedsminister Mary Harney:

"Hendes røv er så stor her." Tony Kenny mærker omkring en meter af bardisken af med sine hænder. "Og så er hun sundhedsminister. Det er sgu da en parodi," siger han, inden den endelige dom falder:

"Hun kunne ikke stoppe en gang næseblod."

Med de ord rejser Tony Kenny sig og siger pænt farvel. Klokken er halv seks, og han skal hjem og spise.

Han har glemt at se efter, om Golden Barrel vandt.

"Det er også lige meget. Det var kun to euro. Det er dumt at satse for meget, når det kommer til det med penge," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her