Læsetid: 4 min.

Grønlandske socialdemokrater strides om kursen

Grønlands største parti er splittet om, hvilken vej det skal vælge. Formanden for landsstyret, Hans Enoksen, har haft held med at bevæge partiet i en mere liberal retning, vurderer eksperter. Sidegevinsten har været en øget nationalisme
Grønlands landstyreformand, Hans Enoksen, tv. står for det meget nationale fokus og har ifølge iagttagere haft succes med at styre de grønlandske socialdemokrater i en mere liberal retning.

Grønlands landstyreformand, Hans Enoksen, tv. står for det meget nationale fokus og har ifølge iagttagere haft succes med at styre de grønlandske socialdemokrater i en mere liberal retning.

Tariq Mikkel Khan

Udland
21. januar 2008

Skal Grønland tilpasse sig den moderne kapitalisme, eller skal landet holde fast i en klassisk dansk socialistisk orienteret politik.

I Grønland er der splittelse mellem de, der støtter Landsstyreformand Hans Enoksens meget nationale fokus, og de, der, som den afgående formand for Landstinget, Jonathan Motzfeldt, støtter en mere dansk orienteret retning.

Det socialdemokratiske Siumut, der altid har siddet for enden af bordet i Grønland, er splittet på dette spørgsmål. En splittelse, der også kan ses i samfundet.

Oprindeligt socialistisk

"Siumut har bevæget sig på flere kerneområder. Partiet, der oprindeligt var et meget socialistisk parti, som man kender det fra tiden med Stauning og H. C. Hansens socialdemokrati i Danmark, har brudt med det solidariske ensprissystem og bevæget sig mod mere privatisering og liberalisering af samfundet," siger historikeren Thorkild Kjærgaard.

Ensprissystemet blev indført for at tilgodese de små bygder langs kysterne og langt fra de større byer.

Systemet betød, at prisen på en sodavand var den samme overalt i Grønland, selv om transportomkostningerne i Nuuk eksempelvis er langt mindre end andre steder i Grønland. Samme prissystem omfattede også elpriserne. Disse systemer er nu på vej væk; senest er det energisektoren, der har stået for skud.

"Reaktionerne spændte fra vrede over det, man så som forræderi mod solidariteten, til tilfredshed med tilpasningen til den moderne markedsøkonomi," fortæller Thorkild Kjærgaard på en telefon fra Grønlands Universitet, Ilisimatusarfik.

"Man skal huske, at det var en retning, som Jonathan Motzfeldt nok var med til at starte, men som Enoksen har ført videre i forstærket grad. Den sociale utilfredshed i samfundet forsøger Enoksen at inddæmme med grønland-iseringen," siger Thorkild Kjærgaard.

Privatisering

Og det er grønlandiseringsdebatten, der deler både Siumut og Grønland.

Motzfeldt, som går af som formand for Landstinget efter anklager om sexchikane, har reelt ikke haft så stor indflydelse på partiet, siden Hans Enoksen blev formand i 2002. Motzfeldt har stået for en midtersøgende retning.

Modsat denne fløj mener Hans Enoksen, at der skal fokuseres på den grønlandske identitet. Han står i skarp kontrast til Motzfeldt, og konflikten mellem de to fløje spirer også blandt det grønlandske folk.

"Enoksen forsøger at forbinde privatiseringslinjen med en grønlandisering med krav om, at administrative topposter skal besættes af grønlændere, og at alle tilkaldte danskere skal kunne tale grønlandsk. Det er bols-jerne, man deler ud for at få medicinen til at glide ned," vurderer Thorkild Kjær-gaard.

Han peger på, at privatiseringen har resulteret i en øget ulighed og fattigdom i Grønland. Svaret fra Enoksens Siumut er, at det er prisen for øget selvstændighed og større personlig frihed.

Moses Olsen, der er medstifter af Siumut, ser moderniseringen som en nødvendighed, men er uenig i måden man forbinder dette med det nationale.

"Grønlænderne har altid søgt derhen, hvor der er de bedste erhvervsmuligheder. Spørgsmålet er, om man med djævelens magt skal bevare de oprindelige bosteder," siger Moses Olsen.

Han tegner den interne kamp i Siumut:

"Det er to retninger: En mere snæver nationalistisk retning, og en bredere verdensomspændende tankegang, som vi særligt ser hos de veluddannede unge i partiet. De mener, at tiden er løbet fra et snævert grønlandsk nationalistisk fokus."

Moses Olsen ser det som en naturlig udvikling, men han mener ikke, at øget nationalisering er den rigtige vej.

"Enoksen har gode intensioner, når han vil indføre grønlændere på administrative topposter. Problemet er, at det at være grønlandsk eller dansk jo ikke burde være en kvalifikation i sig selv," siger han.

Moses Olsen peger på, at det altid har været en ambition, at grønlandsk skulle være administrationssprog; men pt. er både dansk og grønlandsk på lige fod. Samtidig er problemet, at man, når man ansætter grønlændere i centraladministrationen, samtidig bevarer de danske konsulenter. Dermed bliver den offentlige sektor ikke slanket, som det oprindeligt var ambitionen.

Kontrasterne

Elna Egede, der er tidligere redaktør på KNR, Grønlands Radio, påpeger, at der er mange, der ikke ønsker at deltage i Enoksens meget nationalistiske linje:

"Jeg er begyndt at kalde Siumut for Grønlandsk Folkeparti."

Hun peger som andre på kontrasterne mellem de to fløje, der går igen i forskellen mellem Motzfeldt og Enoksen. Motzfeldt er, trods sager om alkoholmisbrug og beskyldninger om pamperi, den meget folkelige politiker. Han er verdensmanden. Modsat står Enoksen, der går i arbejdsbukser, kun taler grønlandsk og har formået at markedsføre sig som de små bygders mand.

"Det er lidt af et paradoks, fordi han netop også har været med til at ophæve enprissystemet i energisektoren, og det har ramt hårdt i de små bygder. Men trods det paradoks, så støtter Siumut vælgerne partiet, også i bygderne, og det har Enoksen benyttet til at dreje fokus over i en mere nationalistisk retning," siger Elna Egede.

Moses Olsen forklarer loyaliteten:

"Det bygger nok på en lokalpatriotisk tradition, hvor man tænker, her har vi altid boet, derfor stemmer vi på folk, der forsat vil arbejde for os."

Men som Thorkild Kjærgaard påpeger, så står Enoksen meget stærkt, også i partiet.

"Enoksen er ikke den favnende personlighed, men han er en dygtig, effektiv og hård for ikke at sige en kynisk politiker. Man kommer nemt til at undervurdere ham," forklarer Kjærgaard.

"Enoksens historie minder lidt om Pia Kjærsgaard, der også er blevet undervurderet. Denne undervurdering er blevet en del af Enoksens styrke," siger Thorkild Kjærgaard.

Der skal stemmes om formandsposten i Siumut d. 23. januar.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her