SANKT PETERSBORG - Valgkampen op til præsidentvalget 2. marts er næsten usynlig i gadebilledet her i den bidende frost i Ruslands næststørste by. Kun ganske få steder er der plakater, men så er de til gengæld gigantisk store, for 'Putins plan' og Medvedjev, og betalt af et af de store, olie- eller gasselskaber.
De store tv-kanaler viser pligtskyldigt både Putin og den af ham udpegede præsidentkandidat Dmitrij Medvedjev i hver nyhedsudsendelse, mens oppositionen bliver forbigået i tavshed. Dog har tv-kanalerne bebudet, at alle kandidater vil få ens muligheder for at bringe deres valgudsendelser.
Alle er enige om, at valgkampen er træg, kedelig og afgjort på forhånd og en række kandidater har da også trukket sig i lede. Det gælder både Boris Nemtsov og Grigorij Javlinskij, som begge er ledere fra den liberale demokratiske opposition.
Information har opsøgt en af deres mest kendte kampfæller, billedkunstneren Julij Rybakov, der i sovjettiden var dissident og sad i fangelejr for det. I 1990'erne sad han i parlamentet i otte år for Nemtsovs parti SPS, men var en arrig og vedholdende kritiker af krigen i Tjetjenien, hvorunder han tog til repu-blikkens hovedstad Grosnyj for med sin krop at protestere imod de voldsomme bombardementer.
Slut på en epoke
I hans atelier i det af ham grundlagte Center for Nonkonformistisk kunst Pusjkinskaja 10 fortæller han, at han meget bevidst har trukket sig ud af politik, fordi det er meningsløst lige nu.
"Jeg var egentlig villig til at fortsætte i politik, men med Putin kom der nye kræfter, som tog monopol på magten," siger Julij Rybakov og finder nogle siddepladser i rummet, som er spækket med hans egne malerier.
"Og det værste var, at folk ingen indvendinger havde imod det. Det var afslutningen på en demokratiseringsepoke, en periode, som krævede en pause efter sig."
Rybakov mener dog ikke, at de overståede 10-15 år har været spildte. "Forsøget på at oprette frihed og velfærd, som jeg var en aktiv deltager i, gav ikke alle de resultater, som samfundet havde håbet på, men det var alligevel et langt spring fremad. Den russiske offentlige bevidsthed ønsker ikke længere en tilbagevenden til sovjettiden. Og vi har i dag langt større frihed end i Sovjet. Vi kan rejse, sige og gøre, som vi vil, og vi har opnået en helt anden livsstil."
Ufortjent frihed
Rybakov fortæller, at han på lidt længere sigt er optimist, men at den frihed, som landet fik under Jeltsin, ikke var en ægte fortjent frihed, og en del af den er gået tabt under Putin.
"Den russiske offentlige bevidsthed viste sig ikke at være klar til at tage det ansvar, der følger med friheden og som er nødvendig for at leve under et frit marked og demokrati. Det var årsagen til, at der kom tilbageskridt med Putins styre. Vi fik igen en paternalistisk stemning i landet og et ønske om stabilitet, selvom det betød tab af en del af friheden. Den frihed, som vi fik under Jeltsin, var fremkommet ved snyd. Den var ikke fortjent. Frihed får man først ved hårdt arbejde. Jeg er sikker på, at den næste generation vil have fortjent friheden og samtidig vil besidde den nødvendige ansvarlighed, som vi andre manglede."
Misbrug og snyd
Rybakov er kendt som en hård og kompromisløs kritiker af Putin og hans styre. Han lægger da heller ikke fingrene imellem, når han bliver spurgt om, hvem der sidder på magten.
"De består af et monopol af bureaukrater, tjekister (folk fra sikkerhedspolitiet, red.) og oligarker. De vil gøre alt for at beholde magten totalt, er villige til grove lovovertrædelser for det. Og under valget misbruger de medierne. De store tv-stationer, radio og landsdækkende aviser arbejder kun for dem. De snyder under afstemningen og de bruger offentlige midler til propaganda for sig selv. Og endelig er de villige til at ændre forfatningen, så den nye præsident kan fortsætte i længere perioder og sikre Putins klan magten i 12-15 år endnu," siger Rybakov, der nu har talt sig varm.
Nulkandidat
Dmitrij Medvedjev betegner Rybakov som et nul.
"Han er ingenting, hverken god eller dårlig, han er en marionet i hænderne på Putins klan, som fortsat vil sidde på over 60 procent af nøglestillingerne inden for politik, økonomi og retsvæsen."
Den evige dissident Julij Rybakov er imidlertid selv forsigtig optimist på lidt længere sigt. Han ser en ungdom, som har en helt anden mentalitet og som sammen med middelklassen vil kræve indflydelse og demokrati. Og han ser et civilsamfund i rivende udvikling.
"Det vigtigste i dag er udviklingen af civilsamfundet. Det handler netop nu ikke om den ydre modstand, men den indre. Vi har brug for kulturen, ytringsfrihed og at fastholde moraliteten. Det er ikke plakater, der er vigtige nu, men den indre moralske styrkelse af individ og samfund."
På spørgsmålet om ikke Putin i et historisk perspektiv alligevel vil fremstå som en stor og stærk præsident, der fik styr på kaos efter Sovjetunionens fald, svarer Rybakov:
"Putin siger til sig selv, at han har reddet Rusland og at han bør fortsætte med at redde Rusland. Det er helt naturligt. Men Putin har i virkeligheden ikke holdt et eneste af sine løfter. Han har ikke skaffet demokrati, ytringsfrihed, frihed. Han har ikke skaffet en ægte fred i Kaukasus, der fortsat er en krudttønde. Jeg er overbevist om, at Rusland vil miste hele Kaukasus på grund af krigen og vores fejlslagne politik i området. Putin har haft heldet med sig på grund af olie og gas. Det er alt. Levestandarden er højnet lidt, men pensionister og offentligt ansatte lever fortsat i dyb fattigdom. Rusland har på ingen måde noget at takke kammerat Putin for. Problemet er blot, at det er ikke gået op for Rusland endnu. Men det kommer og det kommer snart."
