Læsetid: 5 min.

Japan har fået slem økonomisk hovedpine

Verdens næststørste økonomi styrer direkte mod afmatning, men Japans politiske ledere holder stædigt fast i, at der ikke er noget, de kan gøre ved det. Der skal ikke forventes hjælp fra Japans side for at få gang i den globale økonomi
En reklame for den japanske elektronikgigant NEC Corp., som netop er kommet ud med et tab på et enkelt kvartal på 5,2 milliarder yen (250 millioner kroner), hvilket er endnu et symptom på, at Japans før så stærke økonomi er ramt af afmatning.

En reklame for den japanske elektronikgigant NEC Corp., som netop er kommet ud med et tab på et enkelt kvartal på 5,2 milliarder yen (250 millioner kroner), hvilket er endnu et symptom på, at Japans før så stærke økonomi er ramt af afmatning.

Katsumi Kahara

Udland
31. januar 2008

TOKYO - Japans økonomiminister, Hiroko Ota, vakte opstandelse, da hun tidligere på måneden i parlamentet sagde, at landets økonomi ikke længere kan "betegnes som førsteklasses".

Men det er en kendsgerning, den japanske befolkning allerede lader til at have erkendt.

93 procent af japanerne er stolte over deres nationalitet, konkluderede avisen Yomiuri i forbindelse med en spørgeundersøgelse. Det er det højeste niveau i 30 år.

Men det er bestemt ikke økonomien, der gør dem stolte. Antallet, der angiver økonomien som grund til at være tilfreds, er halveret inden for de seneste to årtier og er nu nede på under 20 procent.

"Dette er et tegn på frygt for, at Japan drukner i globaliseringen," siger Masahiko Fujiwara, professor ved Tokyos Ochanomizu Universitet, i en kommentar til undersøgelsen.

I den første måned af 2008 har den ene nedslående økonomiske melding fulgt den anden, og politikere og finansfolk har gjort flittigt brug af et deprimerende vokabularium.

Nedtur

Statistikkerne fortæller hvorfor. Ifølge dem ligner Japan mere og mere en afdanket, slidt version af et tidligere økonomisk vidunder, der samtidig er tvunget til at kæmpe mod nabolande, som godt nok er økonomiske opkomlinge til sammenligning, men som er sultne og i vækst.

Nikkeis aktieindeks led denne måned sit største to-dages fald i 17 år, og starten på 2008 har været den værste siden 1997 - hovedsageligt drevet af frygt for, at USA er på vej ind i en konjunkturafmatning.

Baggrunden for aktiemarkedets nedtur er dog også stigende bekymring over den japanske økonomis grundlæggende tilstand.

Japans placering på en OECD-liste, der rangerer lande baseret på bruttonationalproduktets størrelse pr. person, er faldet seks år i træk, og landet er havnet på en kedelig plads som nummer 18 blandt samarbejdsorganisationens 30 medlemmer.

Ifølge regeringen i Tokyo er landets andel af den globale økonomi faldet til det laveste niveau, der nogensinde er registreret.

Og selv om virksomhedernes profit er steget, løber inflationen hurtigere end de ansattes lønstigninger, hvilket har ført til, at den almindelige japaner holder på sine penge, og dermed ikke skaber vækst gennem forbrug.

Ligger under Kina

Det gør Japan endnu mere afhængig af eksport for at generere vækst. Men nye tal viser, at selv om Japans eksport overordnet står stærkt, er eksporten til USA, Europa og Kina - Japans største samhandelspartner - faldet. Det har resulteret i et 20,9 procents fald på Japans handelsoverskud det sidste år.

Japan har desuden måtte lide den tort at se sig slået på flere områder af den store nabo mod vest, Kina. Sidste år var 44 virksomheder fra Kina blandt verdens 500 største - sammenlignet med 40 fra Japan. Tendensen er endnu vigtigere: Mens det kinesiske antal blev fordoblet inden for det sidste år, faldt Japans med otte.

Japans økonomiminister, Hiroko Ota, erkender, at landets økonomi har tabt sin konkurrencedygtighed, og regeringen er nødt til at finde måder at kreere vækst på.

"Vi er ikke kommet op med en struktur, der kan vedligeholde økonomisk vækst," siger Ota. Cheføkonomen for Credit Suisse i Japan, Hiromichi Shirakawa, mener, at det faldende aktiemarked afspejler frygt blandt investorer for, at japanske virksomheders profit på længere sigt ikke vil være tilfredsstillende.

"Landets befolkning bliver stadig ældre, befolkningstallet stiger ikke, og vi har ingen førende hjemlig industri, der kan opretholde landets tidligere rigdom," siger han.

Udfordringen for økonomien bliver stadig større, da Japans stadig mindre arbejdsstyrke og det større antal af pensionister betyder, at landets produktion og levestandard vil falde.

Toshiyuki Shiga, leder af Nissans Japan-afdeling, mener, at løsningen er, at Japan skal fortsætte med at bygge med de sten, der har gjort Japan så succesfuld: meget høj disciplin, god moral og høj produktivitet.

"Det er meget vigtigt for os at holde fast i det," siger han til Information.

Ingen tiltrækningskraft

Spørgsmålet er, om en gammel recept i dag er nok. Japan lader til at kede investorerne. Landets aktiemarked mangler den hurtige vej til rigdom, som Kina og Indien lover. Mens investorer høstede store gevinster i Kina og Indien i 2007, tabte det japanske aktieindeks Nikkei 11 procent af sin værdi. Skuffede investorer trækker deres penge ud af det japanske marked, og klager over, at Tokyo ikke har levet op til sine løfter om at åbne mere op over for den globale økonomi.

Direktøren for Tokyos børs, Atshushi Saito, advarede om, at aktiemarkedets udvikling "betyder, at vores land taber sin tiltrækningskraft som mål for investeringer".

I stedet for at åbne op for økonomien lader Tokyo i stedet til at vende sig indad. F.eks. mener økonomer, at Japan er nød til drastisk at øge indvandringen for at rette op på den krympende arbejdsstyrke. Men der er ingen tegn på, at politikerne er klar til at løsne landets restriktive immigrationspolitik.

Handlingslammet

Mange økonomer peger på, at det mest bekymrende er, at der tilsyneladende har indfundet sig en lammelse i Japans parlament. På trods af stigende kritik både hjemmefra og fra udlandet har Japans lovgivere indtil videre vægret sig ved at tage tiltag, der kan være med til at rette op på den gryende globale finanskrise.

Ministerpræsident Yasui Fukuda reagerede på aktiemarkedets styrtdyk ved at sige, at der ikke er noget, Japan kan gøre ved det, og at de seneste økonomiske problemer har sit udspring i USA og derfor er uden for Japans sfære.

Fukuda har, siden han blev premierminister i september, ikke været i stand til at gøre noget ved den udfordring, som den sløve økonomi udgør. Det udgør også et problem for verdensøkonomien.

Både i parlamentet og i medierne er det blevet debatteret, om Japan ikke bør gøre mere for at genvinde sin status som en global økonomisk leder ved at være med til at lappe på de huller, som den amerikanske økonomis langsommere tempo har skabt. Flere peger på, at på grund af sin 4,7 billioner dollar (23.000.000.000.000 kroner) store økonomi - som fortsat er langt større end den rivalerne, Kina og Indien, kan fremvise - er Japan det land i Asien, der bedst ville kunne få sat gang i den globale vækst.

Ingen løsning

Men Tokyo mener, at der i virkeligheden er meget lidt Japan kan gøre for at sætte gang i økonomien. Landet er allerede tynget af en enorm statsgæld (7.200 billioner dollar), hvilket gør det usandsynligt, at politikerne vil støtte en kostbar vækstpakke med nye investeringer eller skattelettelser, som er stor nok til at påvirke den store økonomi.

Tokyos kritikere siger, at regeringens mangel på aktive tiltag for at stimulere Japans økonomi, og dermed verdensøkonomien, er endnu et tegn på, at landet ikke er det økonomiske kraftcentrum, som det engang var.

Det ser ikke ud til, at den japanske befolkning ved den næste spørgeundersøgelse vil have mere grund til at være stolt over økonomien.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her