Læsetid: 2 min.

Kapløbet om delegaterne

Både hos demokrater og republikanere er udfaldet totalt uforudsigeligt. I begge lejre kan afgørelsen vente helt frem til sommerens partikongresser
12. januar 2008

Efter valgene i Iowa og New Hampshire er stillingen stadig uafklaret i de to partiers udvælgelse af præsidentkandidat. Det betyder, at vinderne tidligst vil tone frem under parti- og primærvalgene i 22 delstater den 5. februar. Måske endda først på et senere tidspunkt.

Det betyder også, at dysten ikke længere handler om at vinde enkeltstater.

"Nu handler det om at indsamle flest delegater til partikongressen næste sommer," sagde Hillary Clintons medierådgiver Howard Wolfson i den forløbne uge.

Republikanerne

Men inden 5. februar vil der i flere enkeltstater blive afholdt valg, som formentlig kan tynde ud i rækkerne. Den republikanske fold har stadig seks kandidater tilbage. Tidligere guvernør Mitt Romney smider måske håndklædet i ringen, hvis han taber primærvalget på tirsdag i Michigan, hvor han voksede op.

Tidligere senator Fred Thompson forventes at give op, hvis han taber primærvalget i konservative South Carolina næste lørdag. Tidligere New York-borgmester Rudy Giuliani har endnu ikke vundet et partivalg og satser på sejr i Florida 29. januar. Et nederlag dér ville være ødelæggende for hans kampagne. Senator John McCain og tidligere Arkansas-guvernør Mike Huckabee står ikke over for afgørende prøver i enkeltstater inden storvalget 5. februar.

Amerikanske valgeksperter gisner om, at dysten hos Republikanerne kan fortsætte et godt stykke tid efter 5. februar. Cirka 20 delstater vil stadig skulle stemme.

Demokraterne

I den demokratiske lejr har tre ud af de oprindelige seks kandidater allerede trukket sig. Det er muligt, at tidligere senator John Edwards følger trop, hvis han lider et knusende nederlag til Hillary Clinton og Barack Obama i partivalget 26. januar i South Carolina, hvor han er født. Den 19. januar kappes Clinton og Obama i partivalget i Nevada.

Ingen demokratisk kandidat vil føre kampagne i Michigan og Florida som straf for, at de to stater flyttede deres valgdatoer frem i strid med partiets regler.

Alt tyder på, at antallet delegater vil bestemme udfaldet i begge partier. Siden 1970'erne har vinderne af de første primærvalg normalt fået så meget positiv omtale i medierne og tiltrukket så mange penge, at rivalerne måtte trække sig. Som et mundheld lyder: En præsidentkandidat giver først op, når han er løbet tør for penge.

Tidligere var det almindeligt, at en præsidentkandidat først blev kåret på partiets kongres. Slagsmålet stod om at vinde flest delegater i de 50 delstater og herefter lave deals med partielitens faste delegater (super delegates) på kongressen. Således blev f.eks. John F. Kennedy og Hubert Humphrey kåret i henholdsvis 1960 og 1968.

Nu ser det ud til, at den gamle metode vender tilbage. Hos demokraterne kræver et flertal mindst 1.016 delegater. Hos republikanerne er det magiske tal 587 delegater. Det gør udfaldet totalt uforudsigeligt på nuværende tidspunkt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu