Læsetid: 6 min.

Lønkamp raser i Tyskland

De tyske socialdemokrater, SPD, kræver mindsteløn og arbejder ihærdigt på at gøre kravet til et af de helt store valgtemaer. Angela Merkels borgerlige fløj siger klart nej. Økonomiprofessorer forstår lønkravet, men advarer om, at en statslig mindsteløn kan lede til fornyet arbejdsløshed
Mindstelønsdebatten raser i Tyskland. De tyske lønninger har i mange år stået i stampe, og nu kræver de offentligt ansatte mere i løn. Lokomotivførerne har netop efter mange måneders strejke og ustabil togdrift forhandlet sig frem til lønstigninger på 8-11 procent.

Mindstelønsdebatten raser i Tyskland. De tyske lønninger har i mange år stået i stampe, og nu kræver de offentligt ansatte mere i løn. Lokomotivførerne har netop efter mange måneders strejke og ustabil togdrift forhandlet sig frem til lønstigninger på 8-11 procent.

Michael Probst

22. januar 2008

BERLIN - Det er ikke sjovt at være frisør i den østtyske delstat Sachsen. I hvert fald ikke, hvad løn angår. I Sachsen findes der nemlig frisører, der arbejder til 3,06 euro i timen. Det er så meget som 22,78 danske kroner. Lidt bedre står det til i vest. De lavestlønnede frisører i Hamburg får hele 5,11 euro (38,04 kr.) i timen.

Mindstelønsdebatten raser i Tyskland. Lønningerne har i mange år stået i stampe, og nu kræver de offentligt ansatte mere i løn. Lokomotivførerne har netop efter mange måneders strejke og ustabil togdrift forhandlet sig frem til lønstigninger på 8-11 procent.

Hvorefter Hartmut Mehdorn, chef for Deutsche Bahn, straks har skudt den overenskomst, han selv har skrevet under på, i foden, ved at varsle fyringer og øgede billetpriser.

SPD kræver mindsteløn

SPD er ved at gøre mindsteløn til det altoverskyggende tema i den valgkamp, der så småt er begyndt. Der skal senest være forbundsvalg i Tyskland i september 2009.

Sidste uge sagde partiets formand Kurt Beck efter et møde i Frankfurt mellem SPD-toppen og ledelsen i IG Metal, at der på erhvervsområder uden reglementerede overenskomster må fastsættes en lovpligtig forankret mindstelønsgrænse. Denne grænse kan ligge mellem 7 og 7,50 euro i timen.

Det svarer til cirka 52-56 kroner i timen. Til sammenligning er den danske mindsteløn for mange områder pr. 1. marts 2008 aftalt til 100,65 kroner i timen.

Arbejdsminister Olaf Scholz vil desuden kunne sætte en mindstelønstarif igennem, hvis forhandlingspartnerne er blevet enige om en alt for ringe betaling. Et sådant indgreb er der intet forfatningsstridigt i, sagde han efter mødet.

Frihed eller socialisme

Hubertus Heil, generalsekretær i SPD, afviste i øvrigt advarslerne om, at en mindsteløn vil føre til millioner af arbejdsløse. På den statslige radiostation Deutschlandfunk kaldte han advarslerne for falske og groteske.

"Det har intet med virkeligheden at gøre. Hvis en frisør i Thüringen tjener en eller to euro mere i timen, vil frisørfaget næppe pakke sammen og flytte til Peking," sagde Hubertus Heil.

Andrea Ypsilanti, SPD's spidskandidat i Hessen, hvor der skal være delstatsvalg den 27. januar, sagde efter mødet, at også pensionisternes forhold vil blive styrket ved indførelsen af en mindsteløn, da pensionen er kob-let til lønudviklingen.

CDU og søsterpartiet CSU, SPDs koalitionspartnere i forbundsregeringen, er ikke enige. Økonomiminister Michael Glos (CSU) siger, at man ved at skæve til udlandet kan se, at staten ikke er den rette partner til at regulere løn. Hans partifælle, CSU-formanden Erwin Huber, mener decideret, at debatten handler om det gamle prøvede tema "frihed eller socialisme".

Samtidig ved Unionen godt, at den her i optakten til en valgkamp skal passe på ikke at fremtræde som asocial og har derfor for eksempel modvilligt sikret postarbejderne i Vesttyskland en mindsteløn til 9,80 euro i timen og i Østtyskland 9 euro i timen.

Tiden er moden

Information spurgte to professorer i økonomi, hvorfor lønudviklingen i Tyskland på det nærmeste har stået stille de senere år, og hvad det har betydet.

Michael C. Burda, professor og ekspert i arbejdsmarkedsøkonomi ved Humboldt-Universitetet i Berlin siger, at tyske produkter var stærkt efterspurgte op til omkring 1990, og at de tyske lønninger derfor var temmelig høje.

"Efter 1990 oplevede vi mere inflation, øgede produktionsomkostninger og tiltagende konkurrence fra især Østeuropa, der trykker lønningerne. Så lønstagnationen har egentlig bare været en korrektur. Ellers havde Tyskland ikke kunnet følge med," siger Burda.

Gunther Schnabl, professor i økonomi ved Universität Leipzig fremhæver også de lave lønningers betydning for arbejdsløsheden.

"Firmaerne har holdt lønniveauet nede, og det har gjort, at det tyske erhvervsliv i forhold til Europa har kunnet konkurrere stærkt på lønningerne. Tyskland har et eksportoverskud, hvor andre europæiske lande har et eksportunderskud. I begyndelsen af 2005 var her over fem millioner arbejdsløse, og det er forfærdende mange. Så har man holdt lønningerne tilbage, det har gjort arbejdskraften mere efterspurgt, og arbejdsløsheden er sunket drastisk," siger Schnabl.

"Firmaerne kunne enten flytte deres firmaer til Øst-europa eller holde en lavere løn. Alle var glade for at beholde deres arbejde, og arbejdsløsheden er virkelig faldet meget. (Man regner med, at der i år vil være en million færre arbejdsløse end i 2006, red.). Mange mennesker, der før var udelukket fra arbejdsmarkedet, er nu kommet tilbage," fortsætter han.

Lav løn aktiverer

Gunther Schnabls kollega fremhæver i den forbindelse betydningen af arbejdsmarkedsreformen Hartz IV, der blev vedtaget af Gerhard Schröders rød-grønne regering, og som trådte i kraft for tre år siden. Hartz IV flyttede mere end en million mennesker, der havde været på socialhjælp i mange år, til arbejdsløshedsunderstøttelse og dermed aktivering.

"Det gjorde, at en masse mennesker, som man troede tabt på gulvet, faktisk er blevet tvunget til at tage et arbejde, og det har også trykket lønningerne," siger Burda.

"Nu kommer modbevægelsen, der siger, at lønnen skal op, og at staten skal garantere den. Det er nyt i Tyskland, hvor vi hidtil havde et overenskomstautonomi. For den, som allerede har arbejde, er det godt, at regeringen blander sig, for han får mere i løn. Men for den, som gerne vil ind på arbejdsmarkedet, bliver det sværere," siger Schnabl.

Den tyske genforening for 17 år siden har sat sine spor.

"Ved genforeningen blev systemet fra forbundsrepu-blikken overført til DDR. Folk i DDR var ikke så produktive, de var ikke vant til det høje niveau, fabrikkerne havde ikke så gode maskiner, mange firmaer måtte lukke, og folk mistede deres arbejde. De har fået en ny chance, ved at lønningerne er blevet holdt så lave," siger han.

"Nu har vi en god konjunktur, og det er retfærdigt, at folk får mere i løn. Den øgede købekraft vil også øge efterspørgslen, og det vil være godt. Men man skal gøre det med måde. Et firma i Baden-Würtemmberg kan utvivlsomt bedre klare at udbetale højere lønninger end et firma i Østtyskland. Fire-fem procent lønstigning vil være i orden, men man skal være varsom og måske være mere tilbageholdende i øst, hvor leveomkostningerne er lave og lejlighederne billigere," siger Gunther Schnabl.

Mindsteløn er ufleksibel

- Hvad mener De om, at staten vil sikre mindste-lønninger, og hvilken betydning vil højere lønninger få for den tyske økonomi?

"Personligt bryder jeg mig ikke om det. Men man kan selvfølgelig sige, at overenskomstparterne altid har handlet på vegne af staten. Problemet er, at politikerne bruger det her som et valgkampstema. De har brug for at trække fronterne op, og hvad der måske er godt politisk, er ikke nødvendigvis godt for økonomien," svarer Schnabl.

"Det værste, der kan ske i Tyskland er, hvis fem millioner mennesker igen sidder arbejdsløse derhjemme og føler sig nytteløse. Det skaber sociale problemer af dimensioner. Jeg har studerende, der begynder med en lav løn, men de er unge og har ingen forpligtelser. De kan klare det. Så får de flere erfaringer og mere i løn siden hen."

"En mindsteløn har den ulempe, at den er permanent, den går ikke væk, hvis konjunkturen går ned. Måske er det godt det samme, og en ærlig økonom må sige, at man godt kan retfærdiggøre en mindsteløn," siger Michael C. Burda.

"Tag for eksempel minearbejderne i en lille by. De har kun ét valg, en såkaldt monoption: At arbejde i den mine, der er, til den løn, de får tilbudt, eller flytte. Det sidste kan ikke lade sig gøre, så valgmuligheden har de kun på papiret. Eller tag frisørerne i de østtyske delstater. Jeg kan forestille mig, at der er mange arbejdsløse frisører i Thüringen på grund af konkurrencen fra Polen. Folk tager til Polen nu og får klippet deres hår. Derfor bliver der ansat få frisører, og de får lave lønninger," fortsætter han.

"Hvis jeg var politiker, ville jeg sørge for at holde mindstelønnen på en fire-fem euro, for man skal ikke glemme, at de store firmaer er glade for en høj mindsteløn, for det holder de små konkurrenter væk fra markedet. Men det skaber også flere arbejdsløse. For eksempel er det lille postudbringningsfirma PIN nu truet af lukning, fordi det ikke kan betale den høje mindsteløn," siger Michael C. Burda.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu