Læsetid: 4 min.

Mobil arbejdskraft giver irske fagforeninger overarbejde

Indvandringen af udenlandsk arbejdskraft er eksploderet i Irland i takt med den økonomiske vækst og østlandenes optagelse i EU. Det giver Irlands største fagforening, SIPTU, store udfordringer med at sikre rettighederne for de tusinder, der bliver anvist arbejde gennem bureauer
Indvandringen af udenlandsk arbejdskraft er eksploderet i Irland i takt med den økonomiske vækst og østlandenes optagelse i EU. Det giver Irlands største fagforening, SIPTU, store udfordringer med at sikre rettighederne for de tusinder, der bliver anvist arbejde gennem bureauer
Udland
14. januar 2008

Mange af Irlands immigrantarbejdere ved ikke, hvem der har ansat dem. De kender ikke deres rettigheder og taler ikke sproget. Det giver store udfordringer for Irlands største fagforening, SIPTU, der netop har lanceret en kampagne rettet mod de såkaldte Agency Workers - folk der bliver sendt i arbejde gennem rekrutteringsbureauer, som i stort omfang opererer på tværs af nationale grænser og uden for både national og international lovgivning.

Ligesom de danske fagforeninger kæmper de irske for at sikre, at udenlandsk arbejdskraft ansættes på vilkår, der svarer til overenskomsterne.

Barnaba Dorda er fra Polen og ansat i SIPTU til at organisere og servicere de mange polakker, der arbejder i Irland, primært inden for service- og byggesektoren. Omkring 10 procent af SIPTU's medlemmer er immigranter.

"Når folk siger, at der er 63.000 polske arbejdere i Irland, spørger jeg 'hvilken del af Dublin mener du?'" siger Barnaba Dorda med henvisning til, at de officielle tal for immigranter i Irland er stærkt underdrevne. Også det irske immigrationsråd erkender, at der formentlig er langt flere immigranter, end statistikkerne viser. Antallet af immigranter er vokset fra stort set ingen til over 10 procent af Irlands samlede befolkning siden årtusindeskiftet - tiltrukket af den eksplosive vækst, der på få år har gjort Irland til verdens næst-rigeste nation målt i BNP, ifølge tal fra IMF.

Fra nul til hundrede

"Væksten i Irland er sket alt for hurtigt," mener Gerry McCormack, kampagneleder i SIPTU. Han er hverken er imod selve væksten eller immigrationen. Tværtimod - det har været stærkt tiltrængt, ikke mindst for at bryde mange års social og kulturel udynamisk homogenitet.

"Problemet er, at landets sociale, juridiske og praktiske infrastruktur har været helt utilstrækkelig til at håndtere udviklingen. Det går lige nu hårdt ud over agency workers," siger Gerry McCormack, der understreger, at manglende rettigheder blandt agency workers er et problem for hele arbejdsmarkedet. Han er bekymret for, at de mangelfulde strukturer vil underminere de arbejdstagerrettigheder, som SIPTU har kæmpet for i årtier.

"Nu hvor 'den keltiske tiger' er ved at tabe pusten, er vi i fare for at miste jobs, særligt i byggesektoren. Vi frygter, at arbejdsgiverne vil beholde de uforpligtende og billige agency workers og fyre de fastansatte, for at kunne holde en kunstig vækstrate."

Ruadhan Mac Cormaic, journalist på Dublins mest solgte avis, The Irish Times, bekræfter, at den irske regering har haft svært ved at følge med den hurtige udvikling: "Vi kigger mod f.eks. Frankrig og Danmark, der har haft immigration længere end os, for at lære af deres erfaringer. Men Danmark bliver ikke nødvendigvis set som det positive eksempel på, hvordan man skaber bæredygtige strukturer for den stigende immigration," siger han.

National lovgivning

Det irske arbejdsmarked er reguleret af aftaler mellem tre parter: Fagforeninger, arbejdsgiverorganisationer og staten. Den lave selskabsskat i Irland har tiltrukket mange multinationale firmaer, som f.eks. IBM og Dell, og det økonomiske boom i Irland har fået byggeindustrien til at vokse hastigt med manglende regulering af under-entrepenører til følge.

Ifølge Gerry McCormack er den irske regering under pres fra blandt andet The American Association of Commerce, en pengestærk lobbyorganisation, der er indædt modstander af fagforeninger.

Samtidig tager de gældende aftaler ikke højde for agency workers, fordi de ikke arbejder for en specifik arbejdsgiver men gennem bureauerne, som ikke er interesseret i aftaler med fagforeningerne. SIPTU ønsker derfor en ny national lovgivning, der kan regulere forholdene for den gruppe arbejdere.

"Når vi skal forhandle en ny arbejdsmarkedsaftale med regeringen til foråret, underskriver vi intet, uden at have opnået en national og effektiv lovgivning, der sikrer agency workers mod udnyttelse," siger Gerry McCormack.

Agency worker-fænomenet er generelt stigende, også blandt irske statsborgere. Men immigranter er overrepræsenteret blandt den del af arbejdskraften, der arbejder på løse kontrakter i uklare ansættelsesforhold.

Fra 12. sal i SIPTU's hovedkvarter Liberty Hall, peger Gerry McCormack ud over byen:

"Hernede i Dublins midtby er 90 procent af ikke-irsk oprindelse. Der bliver talt stort set alle andre sprog end irsk på gaden. Mange østeuropæere arbejder i hotel- og restaurationsbranchen og byggesektoren, og vagterne i f.eks. Dunnes Stores og foran pubberne er nigerianere. Mange af dem aner ikke, hvem de arbejder for, hvad deres rettigheder er, eller hvem der kan hjælpe dem."

Farligt uden sprog

SIPTU har siden årtusindskiftet, hvor immigrationen begyndte at kunne mærkes, haft travlt med at organisere de mange nye arbejdere, lære dem om deres rettigheder og ikke mindst basalt kendskab til engelsk.

I Liberty Halls kælder har Katherine Doves travlt med at forberede sprogkurser for de nye hold, der starter efter årsskiftet. Foran hendes dør står en gruppe østeuropæiske kvinder og tripper for at komme i gang. Mange af dem har stået på venteliste siden oktober.

"Staten er kun forpligtet til at tilbyde sprogundervisning til asylansøgere og flygtninge. Migrantarbejdere kommer i sidste række, fordi det i mange sektorer ikke er en formel forudsætning for at få job," siger Katherine Doves, en ældre smilende dame, der har arbejdet som sproglærer i blandt andet Sverige og England før hun kom til Dublin.

"Jeg lærer dem først at hilse høfligt, kommentere vejret osv. så de kan begå sig socialt blandt kollegerne. Dernæst lærer jeg dem præpositioner. Det er noget folk ofte roder rundt i, og det kan faktisk være livsfarligt på en byggeplads eller i et køkken, hvis nogen siger 'den står ved siden af dig', når de mener 'bag dig'," siger Katherine Doves, der kender til eksempler på folk, der er kommet alvorligt til skade, fordi de ikke kan sproget.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her