Læsetid: 7 min.

Næste stop er Danmark

Irland er gået fra at være et udvandringsland til et indvandringsland. Med Nice-traktaten blev mange østeuropæiske lande optaget i EU, og polakkerne blev Irlands nybyggere. Nu er den irske rekordvækst på vej ned, og Danmark er udset til at blive næste stop
-Den irske skole er for let,- siger Iwona Sieracka, der er skolelærer fra Polen og bor sammen med sin familie i Dublin. Fra mandag til fredag arbejder hun på Harcourt News & Deli, men ugens højdepunkt er lørdag, hvor hun underviser polske børn på Polish School of English.

-Den irske skole er for let,- siger Iwona Sieracka, der er skolelærer fra Polen og bor sammen med sin familie i Dublin. Fra mandag til fredag arbejder hun på Harcourt News & Deli, men ugens højdepunkt er lørdag, hvor hun underviser polske børn på Polish School of English.

Mikkel Bording

14. januar 2008

"Nå, du er fra Danmark. Har du ikke noget materiale om arbejde hos jer," spørger en kvindelig bargæst med rødt, skråtklippet pandehår og glimmer på neglene. Hun sidder lørdag aften med en veninde på Dublins ældste pub og venter på 'the gig upstairs'. Magda og Ewa er begge fra Polen, omkring de 30 og en del af den massive østeuropæiske immigration, Irland har oplevet siden EU's udvidelse mod øst i 2004. Irlands største fagforening, SIPTU, vurderer, at det officielle tal på lidt over 63.000 polske indvandrere bør tredobles.

"Som psykolog har jeg mange klienter fra gaderne i Dublin. De fortæller mig, at I mangler arbejdskraft i Danmark. Det gode er, at lønnen er bedre end her. Så snart kommer polakkerne," siger hun med et blidt grin. De er antageligvis velkomne, forsikrer jeg hende med Bendt Bendtsens valgkampsmantra om manglende hænder i baghovedet. Men desværre ligger jeg ikke inde med et bundt pamfletter om danske virksomheders bekneb for polske næver.

Polsk pepsi

På den nordlige bred ved floden Liffey, der løber tværs gennem Dublin, ligger forretningen Mini Store - kun navnet er ikke polsk. Selv Pepsi'en, jeg køber, er tappet i Warszawa. I afdelingen for vakuumpakket svinekød står Monika. Hun er en af de mange polske studerende, der netop er kommet til Dublin for at arbejde for et vikarbureau ved siden af studierne.

"De job, jeg har her, er kedelige, men ikke hårde," siger Monika. I julemåneden havde den 22-årige polak travlt med at prismærke bøger ved Hughes & Hughes, men den 30. december var juleassistancen ovre, og der var ikke lige et nyt job at få.

"Det var nemmere for to-tre år siden, da min kæreste, som jeg netop har mødt herovre, tog til Irland. Han er fra den gruppe, der kalder sig 'old immigrants'. De føler sig lidt specielle. Sådan lidt stolte af, at de har opdaget det her land. For de penge, han har tjent ved at arbejde som tømrer i byggebranchen, har han købt et hus i Krakow, som han vil restaurere og have mig med ned til," siger hun og misser med sine sorte øjne.

"Vi elsker Polen. Vores land," siger hun og forklarer, at de sammen med en flok polske venner har opbygget et polsk minisamfund i Dublin. Monika bor i en lejlighed med en polsk veninde, spiser for det meste polsk mad og drikker helst polske øl med sine landsmænd.

"De irske barer skal til at vænne sig til den stigende efterspørgsel efter polsk øl," siger hun og remser op: "Zywiec, Tyskie, Lech".

"Ha! Old immigrants, så må jeg være old old immigrant," siger Matt, der er uddannet inden for grafisk design, griner, løfter lidt på skuldrene under den sorte blazerjakke, der til lejligheden er trukket over striktrøjen, og forklarer, at da han kom til Irland i 2002 - inden den første bølge af old immigrants - var det et særsyn at møde en hjemmefra.

"Hvis jeg mødte en polak, blev jeg vildt glad. Vi gik vi på bar og snakkede polsk hele natten. Men her for et par år siden begyndte jeg at skamme mig over mange af mine landsmænd. De er simpelthen for lukkede".

Telefonen ringer i receptionen på det lille Bed & Brekfast King Fisher på Parnell Street. Matt tager den: "Oh, hi Claire - you are back."

Lørdagslærer

Iwona Sieracka arbejder på Harcourt News & Deli fra mandag til fredag. Da hele familien Sieracka før 2004 boede i Jawor tæt på den polsk-tjekkiske grænse havde de 400 euro om måneden at leve for. Iwona var skolelærer i byen, og hendes mand Arek drev en pub. Han havde hørt fra polske venner i Dublin, at der var byggeboom i Irland, og at irerne havde desperat brug for udenlandsk arbejdskraft til at bygge huse til alle de irere, der var vendt tilbage op gennem 90'erne efter en historisk periode med udvandring, der går helt tilbage til 1840, hvor Irlands befolkningstal var det hidtil højeste på 6,5 millioner indbyggere. 2007-tallet er 4,3 millioner, mens der i 1961 kun boede 2,8 millioner mennesker. Familien tog en svær beslutning om at tage del i Irlands rekordvækst, kendt under navnet den keltiske tiger, der midt i 00'erne lå på fem-syv procent årligt.

Arek rejste til Dublin med børnene Joanna og Mateusz, mens Iwona fortsatte sit arbejde i Polen. Efter et år tog hun også til Irland.

"Da jeg boede alene i Polen, savnede jeg mine børn helt vildt," siger hun over en kop kaffe i sin frokostpause. I deli'en tjener hun 1.200 euro om måneden, og med Areks løn på 3.000 euro har familien ingen økonomiske problemer. Børnene går i irsk skole, har irske venner - og Mateusz spiller fodbold i St. Patrick Soccer Club. Iwona glæder sig over sin families lykke i Irland, og selvom hun er glad for sit arbejde, så savner hun at undervise.

"Mit engelsk er stadig for dårligt til, at jeg kan undervise i de irske skoler. Men siden september har jeg hver lørdag undervist polske børn i polsk historie på den nyåbnede Polish School of English, hvor jeg er viceskoleinspektør," siger Iwona med spontan glæde, inden hun igen stiller sig bag disken, ifører sig plastichandsker og fabrikerer en frisk sandwich til den næste i køen.

Sløvere kløer

Margeret Jasinska, der er teamleder i Irlands førende arbejdsformidler, Grafton Recruitment, beskriver Irland som en melting pot.

"Irland er et meget åbent samfund, og jeg tror, at det skyldes at mange irere kommer fra familier, hvor far, farfar og oldefar tog til USA eller andre steder i verden for at tjene til livet. Nu da irere selv havde brug for folk til at imødekomme landets store økonomiske vækst er det naturligt at tage imod fremmed arbejdskraft," siger hun. Ifølge Margeret Jasinska har Irland derfor ikke de samme problemer, som man kender fra eksempelvis Holland, Frankrig, England og Danmark med ghettodannelser og bandekriminalitet.

"Irland er denne brede palet af kulturer. Og holdingen til polakkerne og de andre østeuropæere har ændret sig siden boomet i 2005 og 2006. Tidligere fik mange immigrationsarbejdere med dårlige engelskkundskaber næsten udelukkende job på fabrikker og inden for byggebranchen. Nu bliver de nye polske indvandrere ansat på kontorer og i banker, selvom de ikke kan sproget særligt godt.

Men den keltiske tigers kløer er ikke så skarpe som tidligere. Ifølge de irske regnedrenge falder 2006-væksten på syv procent til 4,75 i 2007, og de spår, at væksten i år dumper ned på 2,3 procent.

"Mange af immigranterne fra den første bølge er klar til at rykke videre," siger Margeret Jasinska.

"Næste stop på vejen til et bedre liv er i manges øjne Danmark, hvor det rygtes, at der er mangel på arbejde."

Ingen registrering

Magda Kurzawska, den rødhårede bargæst fra Dublins ældste pub, står i skriggrønne armystøvler og lang sort jakke en tidlig tirsdag ved det midterste af fem borde i et lokale, hvor otte loftspots brænder i øjnene på 25 mænd, der hver tirsdag får serveret gratis morgenmad på Merchants Quay Ireland, der er et center for hjemløse, alkoholikere og stofmisbrugere.

Der er store huller i den brunorange bagvæg. En lavstammet mand i nusset fleecetrøje rækker ind over bordet og sænker med rystende hånd to spiseskefulde sukker i kaffen. En engangstallerken med to stykker toast, to skiver ost og et par æg flankeres med fire pakker salt og peber.

"No, no! No, registration!" Min skræmte sidemand får vilde øjne, da jeg spørger, om jeg må tage et foto her.

Magda er uddannet i psykologi ved universitet i Poznan fra i 2004, og via Merchants Quay Ireland fik hun en diplomuddannelse i counselling and intervention skills. Hun arbejder hver tirsdag og torsdag som psykolog på Merchants Quay Ireland. For tre år siden kom hun sammen med en veninde med 100 euro på lommen. I dag bor hun i et hus i Killiney syd for Dublin sammen med kæresten Krzysztof og datteren Mea.

"Jeg var heldig og fik straks arbejde på en kaffebar, men jeg blev heldigvis fyret efter 10 måneder. Det tvang mig til at komme videre og tage ansvar for mit eget liv," siger Magda, da hun efter en hård dag puster ud gennem en slank Vogue-cigaret på Temple Bars overdækkede terrasse.

Breda Whelan er teamleder på Merchants Quay Ireland.

"For bare en lille håndfuld år siden var vores klienter næsten udelukkende irere. Nu er 80 procent udlændinge - hovedsageligt fra Østeuropa. Det her er bagsiden af den keltiske tiger, men vi prøver at hjælpe så godt, vi kan. Og vi er meget heldige at have Magda - hun gør et godt stykke arbejde - specielt for de mange polakker," siger Breda Whelan.

Solen skinner ind under persiennerne på 7. sal på Harcourt Road. Trods varmen i hjørnekontoret sidder den danske ambassadør Henrik Rée Iversen med skjorte, slips og mørkegrå pullover bag et stort skrivebord af egetræ.

"Den danske regering har sendt en stak materiale ud til alle ambassadører om, at vi skal holde øje med kvalificeret arbejdskraft i vores land," siger han med høj, venlig diktion.

"Og vi er allerede med på bølgen. Min sekretær, Agnieszka Detko, der serverede vores te, er polsk. Hun er cand. mag. i dansk fra universitet i Gdansk og var den mest kvalificerede ansøger, da vi slog stillingen op for et år siden," fastslår ambassadøren.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu